Østersrev skal standse store bølger, og ekstremt sjælden kamæleon er blevet opdaget i Afrika
.. Og så har en spirende dansk forsker netop modtaget H.C. Ørsteds talentpris for sin grønne forskning. Læs med i ugens nyhedsopsamling!
østersrev bølgebryder kystbeskyttelse

Flere områder i verden er i gang med at etablere et rev af østers, som skal være med til at bremse de store bølger, der eroderer kyststrækningen. (Foto: Shutterstock)

Flere områder i verden er i gang med at etablere et rev af østers, som skal være med til at bremse de store bølger, der eroderer kyststrækningen. (Foto: Shutterstock)

Vi starter ugens opsamling på en lille ø, Kutubdia Island, nær Bangladesh.

Her har forskere og lokale øboere nemlig etableret et rev af østers langs kysten. Det skal tjene som et værn, der tager pusten fra de store bølger, inden de slår ind på kysten, skriver BBC. 

På Kutubdia Island kæmper øboerne allerede med havstigninger som en konsekvens af den globale opvarmning. Og selv om Østersrev ikke er et tiltag, der stopper havstigninger, kan det være med til at bryde bølger og sørge for, at de ikke eroderer kyststrækningen.

Ideen med østersrev er før blevet afprøvet i Holland, Den Mexicanske Golf og i USA, hvor man i New York er i gang med at etablere et stort østersrev. Udover at tage pusten ud af bølgerne kan et rev af østers samtidig være guf for det omkringliggende økosystem i havet.

Det er en lokal forsker fra Kutubdia Island - Mohammed Shah Nawaz Chowdhury - som i samarbejde med forskere fra Wageningen University har etableret det nye rev. 

Forskeren fik idéen, da han arbejdede som forskningsassistent ved Institute of Marine Sciences ved University of Chittagong i Bangladesh, og han håber, at projektet kan være med til at udbrede naturbaserede løsninger.

»Vi er klar over sårbarhederne ved levende rev, for eksempel at de kan blive ramt af sygdomme. Men østers er robuste,« siger Mohammed Shah Nawaz Chowdhury til BBC og tilføjer:

»Ideéen er at bruge naturressourcer og bygge med naturen.«

Det amerikanske medie VOX har netop lavet en dokumentar, der forklarer, hvordan østers er gode for både økosystemer og til at bremse bølgerne. (Video: Vox)

Ekstrem sjælden kamæleon kigger frem

Det gav både gåsehud og anledning til jubel, da et forskerhold på en ekspedition i den afrikanske regnskov opdagede en stærkt udrydningstruet og ekstremt sjælden kamæleon, der bærer det latinske navn Rhampholeon chapmanorum.

Det skriver University of the Witwatersrand, som ligger i Johannesburg, i en pressemeddelelse.

Den sjældne kamæleon blev opdaget på en række skovpletter nær Malawi-bakkerne i Sydafrika. Her fandt forskerne 17 fuldvoksne kamæleoner på blot 6 centimeter.

Og ikke nok med det opdagede forskerne 21 voksne kamæleoner og 11 unger nær en anden skovplet i den afrikanske regnskov.

Til trods for de gode nyheder understreger forskerholdet, at der er et presserende behov for at få standset rydningen af regnskov, hvis arten ikke skal forsvinde helt.

Faktisk er 80 procent af artens levesteder allerede forsvundet, skriver University of the Witwatersrand.

Den sjældne kamæleon bliver kun seks centimeter lang, og den gemmer sig derfor godt. (Video: University of the Witwatersrand)

Forsker modtager grøn hæder

Vi iler videre til en spirende DTU-forsker Suzanne Zamany Andersen, som netop har modtaget en fornem hæder i skikkelse af H.C Ørsteds talentpris, skriver Danmark Tekniske Universitet (DTU).

Susanne Zamany Andersen har fået prisen for sit arbejde med at fremstille bæredygtig ammoniak til gødning.

Red Verden: Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket ved hjælp af forskning kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Normalt er det en energikrævende proces at fremstille ammoniak til gødning - produktionen står for 1,4 procent af verdens samlede CO2-udledning, ifølge DTU. Med Zamanys metode kan udledningen reduceres, og det kan ske direkte ved landmanden. 

Suzanne Zamany Andersen håber på at gøre en forretning ud af sin forskning. 

»Vores mål er at producere en lille, sort, magisk boks, som kan sælges til landmænd og gartnerier over hele verden. Ved hjælp af den elektrokatalytiske proces, der sker i boksen, får de mulighed for på deres egen ejendom at producere bæredygtig ammoniak til gødning,« siger Suzanne Andersen til DTU. 

»Der er blot brug for elektricitet, for eksempel fra en vindmølle eller solfanger, samt brint fra vand og kvælstof fra luften,« uddyber hun.

Husk, du altid kan hoppe ind i Videnskab.dk's facebook-gruppe Red Verden, hvor der bliver diskuteret løsninger på nogle af verdens udfordringer. Du kan også dele egne erfaringer med de 6.000 medlemmer - så hop ind, og vær med!

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker