Ønsk! Ønsk! Ønsk! November vrimler med stjerneskud
Vintertid betyder stjernetid. To meteorsværme vil sørge for, at novembers nattehimmel kommer til at vrimle med stjerneskud.
stjerneskud november

Novembers nattehimmel kommer til at vrimle med stjerneskud fra meteorsværmene Tauriderne og Leoniderne. (Foto: Shutterstock)

Novembers nattehimmel kommer til at vrimle med stjerneskud fra meteorsværmene Tauriderne og Leoniderne. (Foto: Shutterstock)

Når vi skifter til vintertid, går vi en periode med mindre lys i møde. Det giver til gengæld gode stjernekiggerforhold, og i november er der masser at kigge på. 

I efterårsmånederne er der hele to meteorsværme, som begge har deres maksimum i november.

Den første er Tauriderne, som begyndte sin aktive periode i oktober og når sit maksimum 12. november, hvor man kan se op til 10 stjerneskud i timen. Tauriderne udspringer fra stjernebilledet Tyren.

LÆS OGSÅ: Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet en meteorit?

Sådan finder du ud af, hvor stjerneskuddet kommer fra

Den anden meteorsværm, der er aktiv i november, er Leoniderne.

Her kan du stå klar 18. november, hvor der kan være op til 15 stjerneskud i timen. Leoniderne, der udspringer fra stjernebilledet Løven, iagttages bedst i morgentimerne, fordi Løven først står op omkring midnat.

Stjernebillederne kan være gode guider til, hvilken meteorsværm stjerneskuddet stammer fra.

Sådan opgøres antal meteorer under en meteorsværm

Den angivne værdi for antal meteorer under en meteorsværm er altid en beregnet værdi, som tager udgangspunkt i nogle ganske bestemte betingelser.

Bl.a. tages der udgangspunkt i, at den enkelte iagttager kan overskue hele himlen på én gang, dvs. horisontens 360° og fra horisonten til zenit, og derudover skal der være fuldstændig skyfrit.

Desuden antages det i beregningen, at radianten er i zenit, og at der er så mørkt, at de allersvageste stjerner kan ses.

Disse betingelser er sjældent eller aldrig tilstede, men ved at benytte korrektionsfaktorerne er der muligt at sammenligne observationerne fra flere forskellige observatører, der har forskellige observationsforhold. Dette beregnede antal kaldes ZHR.

Normalt kan man som almindelig meteoriagttager under danske forhold forvente at se ⅓ eller måske ¼ af det angivne antal Perseider. Det er dog stadig langt flere stjerneskud end på en normal aften/nat.

Når du ser et stjerneskud, skal du blot følge dets bane tilbage og se, om meteoren udspringer fra Tyren eller Løven.

Tauriderne og Leoniderne er dog begge mindre spektakulære end Perseiderne, som vi havde i august. Til gengæld kan det være nemmere at se Leoniderne, fordi de er mere lysstærke.

LÆS OGSÅ: Kig op! På fredag kan du se 150 stjerneskud i timen

Hvor er stjernebillederne?

De fleste kan sagtens finde Karlsvognen på nattehimlen, men det kan måske knibe med eksempelvis Løven og Tyren.

Løven finder man lettest ved at lede efter Karlsvognen. Løven er nemlig lige under.

Tyren derimod findes ved at lokalisere de tre klare stjerner i Orions bælte. Skråt oppe til højre for bæltet ses den klare stjerne Alderbaran, der også kaldes tyrens røde øje. Tyren står op i nordøstlig retning og bevæger sig syd over i løbet af natten.

LÆS OGSÅ: Hvorfor hedder det Karlsvognen?

Venus, Jupiter og Mars blotter sig

Ud over de mange stjerneskud kan du også være heldig at gå et glimt af Venus lige efter solnedgang mod vest. Her vil planeten stå meget tæt på horisonten, men den lyser klart.

Desuden kan du også se Mars, der lige efter solnedgang vil være at se mod syd, hvor den skinner med en rødlig farve.

Om morgenen vil også Jupiter være at finde på himlen. I begyndelsen af måneden står Jupiter op mod øst omkring kl.04:30, og efterhånden, som vi nærmer os solopgang, vil den stå højere og højere på himlen.

Jupiter står tidligere op for hver morgen, så i slutningen af november sker det ved en tre-tiden.

Du kan finde Jupiter i stjernebilledet Jomfruen under Karlsvognen og til venstre for Løven.  

LÆS OGSÅ: Hubble fanger fantastisk nærbillede af Mars

Supermåne 14. november

14. november er der fuldmåne. Det er ikke noget nyt, men denne fuldmåne vil lyse kraftigere end andre, fordi Månen er allertættest på os.

Månens bane rundt om Jorden er elliptisk, og derfor vil Månen være tættere på os nogle gange. Det punkt, hvor Månen er tættest på os, kaldes perigæum, og når det falder sammen med fuldmåne, kaldes det supermåne.

Men som vi har skrevet før på Videnskab.dk, er det mere en storm i et glas vand. Månen vil ikke se større ud, men dens lys kan synes kraftigere end ellers.

Så hvis du er meget lysfølsom, når du skal sove, er det måske en god idé at få gjort soveværelset ekstra mørkt den nat.

Artiklen bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetariet og er redigeret af Anne M. Lykkegaard i samarbejde med Karsten Bomholt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker