Ødelæggelse af vild natur øger risikoen for en spredning af nye virusser, viser nyt studie
udryddelse af arter natur fører til zoonoser flere små dyr med sygdomme smitter mennesker

Når mennesker eksempelvis laver skov om til landbrug, bliver vi i højere grad udsat for at komme i kontakt med dyr, som bærer på sygdomme. (Foto: Shutterstock)

Når mennesker eksempelvis laver skov om til landbrug, bliver vi i højere grad udsat for at komme i kontakt med dyr, som bærer på sygdomme. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
10 august 2020

Når vi rydder store landarealer med mangfoldige økosystemer for at gøre plads til eksempelvis landbrugsjord, er det ikke uden konsekvenser for vores sundhed, viser et studie udgivet i tidsskriftet Nature.

Studiet er beskrevet i The Guardian, hvor det forklares, at når mennesker fjerner naturlige økosystemer, fører det til en stigning i antallet af rotter, flagermus og andre dyr, der er kendt for at bære såkaldte zoonoser.

Det er sygdomme, som smitter mellem dyr og mennesker – eksempelvis SARS-CoV-2, der lige nu hærger hele verden.

Forskerne bag analysen har undersøgt hele 7.000 miljøer med dyr fordelt på 6 kontinenter.

Resultaterne viser, at udryddelsen af frodige, vilde naturområde, der konverteres til landbrugsarealer, typisk udrydder de store dyrearter.

Til gengæld er de mindre arter som rotter og flagermus bedre til at vænne sig til de nye omstændigheder, skriver The Guardian.

Det britiske medie skriver, at populationen af dyr, der er kendt for at bære zoonotiske vira, er 2,5 gange højere i områder, hvor vi mennesker har pillet ved økosystemet.

Dertil hører, at antallet af arter, der bærer disse patogener, steg med helt op til 70 procent i områder, hvor dele af økosystemerne var blevet fjernet.  

»Når mennesker eksempelvis laver skov om til landbrug, sker der dét, at de i højere grad bliver udsat for at komme i kontakt med dyr, som bærer på sygdomme,« siger David Redding, der forsker på ZSL, institut for zoonotiske sygdomme i London, til The Guardian. Han er den del af forskerholdet bag den nye artikel.

Flere forskere forklarer til The Guardian, at COVID-19-pandemien har kastet lys over de konsekvenser, der kan være ved, at vi mennesker udrydder mere af den vilde natur.

The Guardian skriver, at én af grundene til, at det oftest er de mindre dyr, der er hurtige til at omstille sig nye omstændigheder, er deres beskedne størrelse, deres mobilitet og deres evne til at formere sig en utrolig fart.

»I modsætning får en elefant en unge med års mellemrum, fordi elefanten skal sikre, at ungen overlever. Så den er født med et meget stærkt og tilpasningsdygtigt immunforsvar,« siger David Redding til The Guardian.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.