Mars har muligvis haft en ring om sig ifølge nyt studie
Mars ring omkring sig

Mars illustreret med en ring om sig af (Kevin Gill/Flickr, CC BY 2.0)

Mars illustreret med en ring om sig af (Kevin Gill/Flickr, CC BY 2.0)

Kilde: 
03 juni 2020

Mars er i sig selv betagende med det røde skær og sin komplekse sammensætning, og en række nye fund føjer blot til planetens fascinerende historik.   

Ifølge Science Alert er der nemlig noget, der antyder, at Mars, som flere teorier tidligere har påpeget, haft en ring omkring sig.

Det konkluderer i hver fald et nyt studie, der har kigget på Deimos, den mindste af Mars’ to måner, som kredser om planeten.

Den lille måne tilter nemlig svagt i forhold til Mars’ ækvator, hvilket ifølge Science Alert kan være resultatet af tyngdekraften, der skyldes en planetring.

I 2017 kiggede forskere nærmere på Phobos, den største af Mars' måner, men ingen har kastet et blik på Deimos i samme grad.

»Det faktum, at Deimos’ bane ikke er helt plan i forhold til Mars’ ækvator blev betragtet som uvæsentligt, og ingen var interesseret i at forklare det,« siger Matija Ćuk, der er forsker på SETI Instituttet i USA og har været med i studiet, til Science Alert.

Deimos’ hældning er ikke særlig stor med kun 1,8 grader fra Mars’ ækvator, og udover det er dens bane ikke unormal. Den svinger rundt om Mars omtrent hver 30. time, skriver Science Alert.

Ved hjælp af simulationer er forskerne kommet frem til, at vi skal 3,9-3,5 milliarder år tilbage for at finde ændringen i Deimos' banehældning og ringen omkring Mars.

På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om, hvordan Mars for for 4-4,5 milliarder år siden kolliderede med en protoplanet, der er en tredjedel af Mars’ størrelse.


Her blev der dannet klippestykker rundt om Mars i en ring, der lignede en af Saturns ringe.

Og indeni den ring blev en gigantisk måne tusind gange større end Phobos gradvist dannet, men er senere forsvundet igen. 

Studiet er accepteret i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters , men er endnu ikke udgivet. Det kan imidlertid findes i databasen her. 


nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.