Nyt studie opfordrer til handling: Vi har mistet 71 procent af havets hajer og rokker
»Det er ikke for sent, men det ser ikke godt ud,« siger dansk forsker om resultaterne af det globale data-studie.
rokke manta djævlerokke hav marinebiologi

Ifølge det nye studie lægger fiskeri for meget pres på arter som djævlerokken (Foto: Peter Rask Møller)

Ifølge det nye studie lægger fiskeri for meget pres på arter som djævlerokken (Foto: Peter Rask Møller)

Hajer vækker sjældent meget sympati hos os, med deres grusomme tandsæt og listende svømmestil.

Men måske skal vi snart vænne os til at se både dem og deres slægtninge, rokkerne, i roller som ofre.

Det indikerer et nyt studie, der har vurderet et stort fald i den globale haj- og rokke-bestand hen over de seneste årtier.

Da hajer og rokker er vigtige dele af mange af havets økosystemer, bør sådan et fald tages alvorligt, advarer forskerne, der opfordrer til restriktioner på fiskeri af de truede dyr.

Bestande styrtdykker, mens fiskeriet eksploderer

Studiet bygger på to databaser, hvori havlevende haj- og rokke-arters population og risiko for udryddelse er blevet estimeret.

På baggrund af det regner forskerne sig frem til, at bestandene er faldet med 71 procent fra 1970 til 2018, og bestandene vurderes at falde med 18,2 procent per årti.

Studiets datagrundlag

Dataene over 18 haj- og rokke-arters bestande er hentet fra Living Planet Index, hvor NGO’er samler tal på globale dyrebestande.

Derudover bruger studiet også data fra IUCN's Red List, en stor fortegnelse over hvor truede enkelte af verdens arter er, der opretholdes af eksperter.

I samme periode kan forskerne se en 18-dobling i brugen af fiskeri-grej og -teknikker, der bruges til at fange de store havrovdyr.

Beregningerne er lavet ved at måle på skiftene i de enkelte arters status i de to databaser siden 1970.

»Hele undersøgelsen er altså udført på et ret indirekte måde, men man skal også huske, at globale og især hav-bestande er svære at undersøge direkte,« forklarer Peter Rask Møller.

Han er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum og har læst studiet igennem for os. Han understreger, at grundlaget er solidt og omfattende:

»Det bygger på en massiv data-undersøgelse, så det svarer lidt til haj-forskernes svar på økonomernes finansielle indeks.«

haj finner salg fisk marked hajfinner

Det er blandt andet efterspørgsel efter hajfinner, der driver overfiskeriet (Foto: Peter Rask Møller)

Nedgangen er generel og skuffende, men ikke lige fordelt

Studiet er ganske omfattende og fordeler sine data på mange måder.

»Det står tilsyneladende ikke så slemt til i Atlanten som i det Indiske Ocean eller Stillehavet,« bemærker Peter Rask Møller:

»Og i tempererede have er det gennemsnitlige fald kun 41 procent, selvom det virkelig heller ikke er ideelt.«

Nogle arter klarer sig også dårligere end andre, som det kan ses i bestanden af djævlerokker, der er faldet med hele 85 procent.

»Tidligere kunne vi, til spørgsmålet ‘fiskes denne haj-art bæredygtigt?’, sige ‘ja’ med 75 procents sandsynlighed,« forklarer Peter Rask Møller:

»Nu er det snarere 25 procents sandsynlighed. At det er sket på trods af internationale aftaler om bæredygtigt fiskeri, der har været i kraft længe, er skuffende.«

haj fiskehandler disk fiskeri slagtning

Hajer kan både fanges ved et uheld eller med vilje, men fiskeriet spiller en stor rolle for deres overlevelse (Foto: Peter Rask Møller)

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Vi kan gøre det bedre, viser studiet

Resultaterne giver dog også håb.

Undersøgelsen viser nemlig også, at nogle mere udsatte arter, som hvidhajen og sildehajen, nu klarer sig bedre.

»Det er ikke tilfældigt, da det netop er hos disse arter, man har indført konkrete fiskeri-restriktioner,« forklarer Peter Rask Møller.

På baggrund af studiet anbefaler forskerne derfor, at navnlig IUCN's videnskabsbaserede Red List bruges som en guide til, hvordan haj- og rokkefiskeri skal reguleres, især i områder hvor det er svært at måle bestandene præcist.

Specifikt foreslår de politiske ændringer, der skal forhindre, at truede arter bliver fanget sammen med andre fisk, ved at forbyde fiskeri på steder, hvor de forekommer hyppigt.

Derudover bør loven også begrænse brugen af udstyr, der er for velegnet til fangst af arterne, og påbyde fiskere at smide dem forsvarligt tilbage i havet, hvis de skulle ende på krogen.

At faldet på 41 procent i de atlantiske bestande er sket alene siden 1970, tager Peter Rask Møller som et kald på handling:

»Det er jo sket i løbet af min levetid, så når studiet også viser, at vi kan gøre en forskel, er der ikke andet for end at sætte restriktioner ind.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker