Nyt studie har undersøgt, hvorfor hunde vender hovedet på skrå
Forskerne kunne ikke finde megen forskning på området. Så de har taget første skridt i retning af forståelsen af, hvorfor nogle hunde tilter hovedet.

»Det kunne være spændende at undersøge, om denne adfærd er særlig for samspillet mellem hunde og mennesker,« lyder det fra dansk forsker. (Foto: Shutterstock)

»Det kunne være spændende at undersøge, om denne adfærd er særlig for samspillet mellem hunde og mennesker,« lyder det fra dansk forsker. (Foto: Shutterstock)

De færreste kan stå for hunde, der ser ud, som om de ihærdigt forsøger at forstå, hvad der bliver sagt til dem. Slet ikke situationerne, hvor de tilter hovedet til siden.

Men er det virkelig et tegn på, at de gør sig umage for at forstå os, eller hvorfor er det egentlig, de gør det?

Det har forskere fra Eötvös Loránd University, Budapest, forsøgt at finde svar på i et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Animal Cognition.

»Der er aldrig før blevet forsket i hundes hovedtiltning. Så vi begyndte med de situationer, hvor ejeren siger navnet på en bamse. For det var ofte her, hundene lavede det velkendte drej med hovedet til siden,« fortæller Andrea Sommese, hovedforfatter på studiet og forskningsstipendiat ved Eötvös Loránd University, i en pressemeddelelse.

Forskerne kunne i forsøget se, at det især var hunde, som var gode til at forstå ord, som vendte hovedet på skrå.

De foreslår derfor i studiet, at der er en sammenhæng mellem hundes hovedtiltning og bearbejdning af relevant og meningsfuld information. Så det skrålagte hoved er altså formentlig et udtryk for, at de koncentrerer sig og forsøger at huske og forstå, hvad vi siger til dem.

Studiet blev til ved et tilfælde

Studiet blev søsat ved et tilfælde. Forskerne, der laver mange forsøg med hunde i deres store Family Dog Project, var allerede i gang med at lave et studie med syv border collier, der var særligt gode til at huske ord.

De flest hunde kæmper nemlig med bare at huske to bamsenavne. Men de her ordtalenter kunne huske og hente mindst ti stykker legetøj.

Whiskey, som var navnet på studiets helt store vidunder, kunne hente helt op til 57 ud af 59 bamser. Og ikke bare hente dem, men også huske navnet på de enkelte bamser og dermed vælge og hente den rigtige.

Se animationsvideon, hvor forskerne gennemgår studiet. (Foto: Genius Dog Challenge)

Ordkyndige hunde tiltede hovedet mest

I løbet af flere måneder testede forskerne de syv ordtalenters evne til at huske navne på forskellige legetøj. De lavede en kontrolgruppe bestående af 33 normale hunde, som alle var motiverede af bamser eller andet legetøj.

Men det var altså kun de syv border collier, der var i stand til hurtigt at lære at huske navne. Og som en ekstra gevinst bed forskerne mærke i en særlig adfærd, border collierne havde tilfælles; de tiltede alle syv med hovedet.

I 43 procent af tilfældene, hvor hundene blev bedt om at hente en bamse, tiltede de hovedet til siden. De ’normale hunde’ gjorde det kun to procent af gangene. 

Ligesom mennesker bruger enten venstre eller højre hånd, så fandt forskerne også, at hver enkelt border collie havde en side, de foretrækker.

Hundene tiltede nemlig næsten altid hovedet til den samme side; nogle foretrak venstre, andre foretrak høje.

Forskerne mener, at hundene gør det, når de bearbejder meningsfuld information, og at adfærden ikke ’bare’ er et tegn på, at noget er velkendt for dem. For så ville alle hunde gøre det.

»Det tyder derfor på, at de her syv border collier har en særlig udviklet opmærksomheds- og koncentrationsevne,« fortæller Andrea Sommese til mediet Science.org.

Tre af border collierne. Fra top til bund: Max, Gaia og Whiskey. Før og efter-foto af hundene, hvor de tilter hovedet. (Foto: Sommese, et. al.)

Ser man også adfærden hund og hund imellem?

Så hvad tænker en uafhængig hundeejer og forsker om studiet?

Karen Thodberg er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet og synes, at studiet er interessant og spændende som grundforskning, men mangler umiddelbart nogle informationer.

»De har observeret adfærden hyppigst hos de hunde, der forstår opgaven med at hente objekterne, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan hundene belønnes, når de udfører opgaven korrekt. Måske har de dygtige hunde en forventning om en godbid, fordi de har forstået opgaven, i modsætning til hundene, der ikke har gennemskuet, hvad det går ud på – og det kan også være en mulig forklaring på de dygtige hundes forøgede opmærksomhed på ejeren,« forklarer Karen Thodberg.

Hun synes ligesom så mange andre, at det ser sødt og sjovt ud, når hunde tilter hovedet og lægger det på skrå. Og hun tænker, at skulle man bygge videre på studiet, kunne det være interessant at finde ud af, om adfærden kun forekommer i relationen mellem hund og menneske.

»Jeg ville stille spørgsmålet, om det er noget, de udelukkende gør i forhold til mennesker, eller om de også gør det indbyrdes mellem hunde,« siger Karen Thodberg og uddyber et evolutionært perspektiv:

»Mennesker og hunde har levet sammen i årtusinder, og vi har avlet på hunde, der har de egenskaber og det udseende, som vi ønsker. Hunde har også tilpasset sig til at leve sammen med mennesker, og det kunne være spændende at undersøge, om denne adfærd er særlig for samspillet mellem hunde og mennesker.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk