Nyt studie: Grønlandsk gletsjer er på kanten af et meget kritisk punkt

Forskere er bekymrede over udviklingen ved en af Grønlands største gletsjere. (Foto: Shutterstock)

Forskere er bekymrede over udviklingen ved en af Grønlands største gletsjere. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
18 maj 2021

Ifølge et nyt studie når Jakobshavn Isbræ snart et punkt, hvor det vil være for sent at stoppe den smeltende is, og gletsjeren er formentlig allerede dømt til at tabe så meget is, at verdenshavene vil stige med 1-2 meter.

Det skriver The Guardian.

Studiet bygger på data om iskappens højde og smelterate fra de sidste 140 år, indsamlet siden 1880 og brugt til at modellere gletsjerens udvikling.

Forskerne spår, at gletsjeren snart når til et punkt, hvor isens smelterate bliver ustabil, så den taber mere is, end den tilegner sig.

Forskerne mistænker, at den drastiske udvikling i afsmeltningen skyldes en ond cyklus, hvor den allerede-smeltede is reducerer gletsjerens højde, så den er mere udsat for de varmere temperaturer tættere på jorden, hvorefter mere is smelter, skriver the Guardian.

De komplekse dynamikker i iskappen og den ufuldstændige forskning gør det umuligt at give et præcist bud på, hvornår gletsjeren når et ‘point of no return’, som både kan ske inden for nogle årtier, eller som i værste fald allerede er nået.

Forskerne fortæller også, at gletsjeren måske igen vil nå en stabil smelterate, når den er blevet mindre, skriver the Guardian.

At gletsjeren vil tabe is nok til at forårsage en 1-2 meter stigning i verdenshavene er dog næsten garanteret, ifølge forskerne, men det vil tage nogle århundreder.

Der er dog ingen grund til at antage, at denne udvikling er begrænset til Jakobshavn Isbræ.

»Vi ser måske noget, som foregår mange steder i Grønland, men vi kan ikke være sikre, fordi vi ikke har højkvalitetsdata fra de andre steder,« fortæller forsker Niklas Boers, ifølge The Guardian.

Grønland mister hvert år trillioner tons is, og hvis al isen i landet smeltede, ville verdenshavene stige med 7 meter.

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet PNAS.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.