Nyt studie: Fan-fri fodboldkampe giver fair dommer
fodbold dommere forskning færre gule kort hjemmebane udebane

Dommere gav blandt andet flere gule kort til hjemmebaneholdet. (foto: Shutterstock.com)

Dommere gav blandt andet flere gule kort til hjemmebaneholdet. (foto: Shutterstock.com)

20 august 2021

Kravet om fravær af fans under fodboldkampe grundet Covid-19 har givet forskere mulighed for et unikt indblik i den psykologiske effekt, der optræder, når dommere ikke skal forholde sig til larm og tilråb fra fans.

Forskere fra University of Salzburg konkluderer i sammenligning med foldboldkampe før corona, at i kampe uden corona:

  1. Får hjemmeholdet flere gule kort
  2. Bliver flere hjemmekampe tabt, flere på udebane vundet.
  3. Bliver hjemmehold i højere grad straffet, uanset score.
  4. Bliver færre gule kort givet for dårlig optræden på banen på begge banehalvdele.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Frontiers in Sports and Active Living.

To østrigske forskere fra University of Salzburg så muligheden under corona og analyserede i alt 1.300 kampe i europæisk topfodbold. Nogle af kampene var fra sæsonen 2018-2019 med fans på lægterne, og andre kampe uden fans fra sæsonen 2019-2020.

Forskerne sammenlignede de to sæsoner og analyserede på statistik af for eksempel gule kort givet i kampene med og uden fans.

Konklusionen er, at støtten fra jungletrommerne og de højtråbende fans på stadion spiller en klar og fordelagtig rolle ved hjemmebanekampe, hvor opgør ofte vindes.

Det er imidlertid dommerens tendens til at dømme til hjemmeholdets fordel, som, studiet indikerer, har størst indflydelse på en kamp.

Dommerne har ifølge forskerne så stort et pres på skuldrene fra tilstedeværelsen af fans, at det har en indflydelse på, hvordan de dømmer en kamp.

»Vi skal undgå at blive sure på dommerne,« siger hovedforfatter på studiet, Dr. Michael Christian Leitner, postdoc på Center for Kognitiv Neurovidenskab (CCNS) ved universitetet i Salzburg i en pressemeddelelse og uddyber:

»Det her er en måde at se og forstå mennesker på; deres adfærd og konsekvenserne af den adfærd. Læg dertil, at adskillige studier indenfor psykologien viser, hvordan eksternt pres har indflydelse på vores beslutninger. Det er en af konsekvenserne ved at være flokdyr som mennesket. Men vi kan lære af disse observationer og på den baggrund udvikle psykologiske redskaber at tackle dem med,« mener han.

Studiet kommer da også med et fremtidigt løsningsforslag: Virtual Reality (VR). Med VR kan dommerne i en virkelighedsnær, digital verden træne strategier, de kan benytte sig af på banen, mener forskerne.

Formålet er, at den enkelte dommer kan tage strategierne med sig som et værktøj til at håndtere det store pres, de skal håndtere under fodboldkampe.

fth

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.