Nyt studie afslører, hvordan hunde ‘ser’ med deres snuder
Hunde er bedre til at orientere sig ved hjælp af snuden, end vi anede. Det viser et nyt studie, der har skannet hundes hjerner.
hund lugtesans corgi spatial sans rum hjerne MRI

Resultaterne af et nyt studie peger på, at hunde bruger deres lugtesans til at danne sig et overblik over rummet omkring dem - noget, mennesker mest bruger synet til. (Foto: Shutterstock)

Resultaterne af et nyt studie peger på, at hunde bruger deres lugtesans til at danne sig et overblik over rummet omkring dem - noget, mennesker mest bruger synet til. (Foto: Shutterstock)

Menneskets bedste ven, hunden, har en imponerende lugtesans. Faktisk er deres lugtesans så god, at hunde faktisk 'ser' verden med deres snuder.

Nu er vi kommet et skridt nærmere forklaringen, der selvfølgelig ligger i de firbenedes hjerner.

Forskere har nemlig opdaget en nerveforbindelse mellem områder i hjernen, der forbinder lugt og syn, og den er ikke set så kraftig før hos nogen art - heller ikke mennesker.

I det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Neuroscience, viser forskere for første gang de omfattende nerveforbindelser - de såkaldte 'informations-motorveje' - der forbinder hundens snude med brede dele af hjernen.

Resultaterne er baseret på skanninger af hundehjerner og anatomiske undersøgelser - dem vender vi tilbage til.

Ifølge Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet og leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd, er studiets resultater interessante.

»Hunde har ikke andre sanser, end vi mennesker har, men de bruger dem på en anden måde. Ikke alene har de en meget kraftigere lugtesans end os; adfærdsstudier viser, at de bruger næsen langt mere til at orientere sig med, end vi gør,« forklarer Peter Sandøe og tilføjer:

»De nye undersøgelser af hundes hjerner bidrager med endnu en brik til puslespillet, som tegner et billede af, hvordan verden tager sig ud for en hund.«

Lugtesans koblet sammen med oplevelsen af rum

Lugteindtryk spiller altså en større rolle for hunde, når de orienterer sig, end den gør for os.

Forskerne bag det nye studie har ved hjælp af to såkaldte imaging-teknikker og anatomiske undersøgelser fundet strukturer i hjernen, der underbygger, at lugtesansen spiller en kæmpe rolle for hundene. De fandt nemlig, at den del af hundens hjerne, der har med lugtesansen at gøre, er knyttet tættere sammen med andre centre i hjernen.

Særligt forbindelsen mellem det center, hvor lugteindtryk bearbejdes, og dér, hvor synssansen hører til, har fanget forskernes opmærksomhed.

»Et særligt interessant fund angår sammenhængen mellem lugt og syn. Studiet peger på, at for hundene er lugtesansen tæt knyttet sammen med oplevelsen af rum, som hos os jo er domineret af synet. For hunden spiller lugtesansen derimod en kæmpe rolle, når det gælder om at finde rundt,« forklarer Peter Sandøe.

Hunde snuser sig frem

For nogle vil resultaterne måske ikke være så overraskende, for hunde er jo gode til at lugte sig frem. 

Deres snuder rummer mellem 200 millioner og 1 milliard lugtmolekylesensorer sammenlignet med de 5 millioner receptorer, der anslås at bo i en menneskelig næse. Desuden kan hundes lugteløg være op til 30 gange større end menneskers.

Men forskerne ville gerne blive klogere på, hvordan lugtinformation flyder til hjerneområder ud over det åbenlyse snuseudstyr.

For at undersøge det har forskerne udført MR-skanninger på 20 hunde, alle med lange næser og mellemstore hoveder. Forskerne identificerede derefter de hjerneforbindelser, der bærer signaler mellem hjerneområder.

Det sidste gjorde de ved hjælp af en MRI-metode kaldet diffusion-MRI, som ud fra ​vandmolekylers bevægelse langs væv kan bruges til at afsløre de underliggende hjerneforbindelser, som er en del af lugtesansens ‘vejnetværk’.

Efter lugtinformation kommer ind i snuden, suser den hen til lugteløget - en hjernestruktur, der sidder bag hundens øjne. Men derfra var det ikke klart, hvor signalerne gik hen.

Da forskerne ledte efter forklaringen i hundens MR-data, blev de overraskede.

hund MRI-skanning

Forskerne lavede en MRI-skanning af 20 hundes hjerner for at få blotlagt forbindelsen mellem lugte- og synssans. Denne basse deltog dog ikke i studiet men er i skanneren af andre årsager. (Foto: Shutterstock)

Sådan har forskerne gjort: Traktografi og dissekering

Tim Bjørn Dyrby, lektor ved DTU og seniorforsker ved Danish Research Centre for MR på Hvidovre Hospital, fortæller, at forskerne har brugt to teknikker til at vise forbindelser i hjernen: Traktografi og dissekering.

»Først bruger de en teknik, der hedder traktografi, som er baseret på diffusion-MRI. De optager hjerneskanninger, og ud fra det visualiserer de hjernebaner. Teknikken er baseret på matematiske metoder, og de har været kendt i omkring 20 år,« forklarer Tim Bjørn Dyrby og tilføjer:

»Forskerne har gjort et fint stykke arbejde.«

Udfordringen ved denne her metode er dog, at kvaliteten af billederne fra MR-skanningsoptagelser måske ikke altid er så god - opløsningen af billederne af hjernenetværket er simpelthen begrænset.

Og det er et kendt problem i traktografi-metoden, forklarer Tim Bjørn Dyrby.

»Den udfordring har de (forskerne bag det nye studie, red.) også beskrevet, og det gør, at man kan risikere at finde falske positive, som kan snyde lidt. Falske positive betyder, at vi kan finde hjerneforbindelser, der i virkeligheden ikke eksisterer. Så selvom de har mange hjerner i deres studie, og de finder robuste resultater, kan der være falske positive, « siger Tim Bjørn Dyrby.

»Det er simpelthen, fordi hjernerne trods alt ligner hinanden, og traktografi-metoden vil begå den samme fejl. Så der er ikke garanti for, at det, man ser, er rigtigt, selvom man gentager det på mange hjerner,« konstaterer han. 

Men det har forskerne gjort op for ved at dissekere hjerner fra to døde hunde fra en anatomi-samling - altså på hundehjerner, som er aflivet af helt andre grunde, og som efterfølgende er havnet hos veterinæranatomerne på Cornell University.

Den metode kan nemlig være med til at afklare, om deres fund er rigtige.

»De tager en anden teknik; Klingler-dissekering. De skræller lag for lag af hjernen af. Og det er det, der gør studiet stærkt,« siger Tim Bjørn Dyrby og tilføjer:

»På den måde kan de visualisere hjerne-forbindelserne dybt inde i hjernen ved simpelthen at grave sig lag for lag sig frem til de relevante hjerneforbindelser. De finder samme forbindelser som med traktografi-metoden, så det giver en god indikation af, at det, de finder, er rigtigt.«

Det lader altså til, at forskerne - for første gang - har fundet en forbindelse mellem lugtesystemet med synet. Det har været diskuteret længe, om sådan en forbindelse fandtes, men skal vi tro forskerne, er der god grund til optimisme.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk