Nye rumbilleder viser gigantisk ‘spøgelseshånd’, som strækker sig gennem det ydre rum

Det er ikke første gang, at Chandra tager billeder af den kosmiske hånd, som her ses i 2009. (Foto: NASA/CXC/SAO/P.Slane, et al.)

Det er ikke første gang, at Chandra tager billeder af den kosmiske hånd, som her ses i 2009. (Foto: NASA/CXC/SAO/P.Slane, et al.)

01 juli 2021

Astronomer fra NASA’s Chandra X-ray Observatory har i årevis fulgt udviklingen af en gigantisk ‘spøgelseshånd’, som lader til at række ud efter en gylden gassky.

Nu har observatoriet udgivet nye billeder, der viser, hvordan den kosmiske hånd har udviklet sig, siden den blevet opdaget i 2004.

Det skriver observatoriet i en pressemeddelelse.

unnamed

Ovenfor ses en animation af den kosmiske hånd over 14 år, fra 2004 til 2018. (Animation: NASA/SAO/NCSU/Borkowski et al.)

Hånden er faktisk resterne af en supernova, hvis gasser er blevet slynget vidt omkring af pulsaren MSH 15-52, som sidder i hjertet af hånden.

En pulsar er en hurtigroterende og ultrakompakt ‘zombie-stjerne’, som supernovaer nogle gange efterlader.

Kraften fra pulsaren har spredt hånden ud over 150 lysår-stort område, hvilket er mange gange større end Solsystemet og svarer til en afstand på 1,4 billiarder kilometer (1.419.000.000.000.000).

Selvom hånden fra vores vinkel ser ret stillestående ud, bevæger gasserne sig med svimlende 14,5 millioner kilometer i timen.

»Mens dette er nogle forbløffende høje hastigheder, viser det faktisk, at resterne er ved at tage af i fart,« skriver astronomerne i pressemeddelelsen.

»Forskere vurderer, at for at nå den fjerneste kant af RCW 89 (den gyldne gassky, red.), må materialet have bevæget sig med en gennemsnitsfart på næsten 48,2 millioner kilometer i timen,« en hastighed, som blev noget sænket af at ramme gasskyen.

En video, som viser hånden ramme gasskyen RCW 89. (Video: Chandra X-Ray Observatory)

Ifølge astronomerne er hånden 17.000 lysår væk, et godt stykke inde i Mælkevejen, og lyset fra supernova-eksplosionen vurderes at have nået Jorden for 1.700 år siden, hvilket gør det til en af de yngste supernova-rester, vi kender til.

Forskningsresultaterne er endnu ikke blevet fagfælledbedømt, men er blevet fortrykt på databasen arXiv, hvor de er frit tilgængelige.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.