Astronomer har observeret de to største gammaglimt, som nogensinde er registreret

Denne computergenererede grafik giver et bud på, hvordan det kan se ud, når et gammaglimt opstår i rummet. (Illustration: Shutterstock)

Denne computergenererede grafik giver et bud på, hvordan det kan se ud, når et gammaglimt opstår i rummet. (Illustration: Shutterstock)

Kilde: 

Når stjerner brænder ud, kollapser de under deres egen tyngde og eksploderer i helt ekstremt voldsomme eksplosioner, som vi kalder for supernovaer.

Disse eksplosioner skaber gammaglimt, som er de mest intense udladninger af gammastråling, vi kender til.

Forleden observerede astronomer de to største gammaglimt, som nogensinde er blevet registreret, med blot 10 timers mellemrum.

De to glimt var dobbelt så kraftige, som forskerne hidtil har antaget, at de maksimalt kan være.

Det har fået forskerne til at revurdere, hvor kraftfulde disse eksplosioner i grunden er.

Det skriver blandt andet DR Nyheder og The Guardian.

»Det her er en af de mest sindssyge energimængder, der nogensinde er blevet udsendt. Det er den mest intense elektromagnetiske begivenhed, som vi kender til,« siger Razmik Mirzoyan, der er astrofysiker ved Max-Planck Instituttet i München og talsmand for Major Atmospheric Gamma Imaging Cherenkov-teleskoperne på La Palma, der observerede det første lysglimt, ifølge The Guardian.

LÆS OGSÅ: Sådan skabte forskerne et gammaglimt for første gang

Opdagelsen af den voldsomme begivenhed blev muliggjort af et velkoreograferet advarselssystem, hvor to rumteleskoper informerede astronomer om, at der var sket en eksplosion, 22 sekunder før glimtet fra eksplosionen nåede Jorden.

Det gav 20 teleskoper mulighed for at observere gammaglimtet fra Jordens overflade.

Ti timer senere blev endnu et tilsvarende lysglimt registreret af teleskoper i Namibia.

Det har hidtil ikke været muligt for teleskoper på Jorden at se disse lysglimt på grund af Jordens atmosfære, men det har teknologiens udvikling altså ændret på.

De to gammaglimt forventes at være opstået på baggrund af supernova-eksplosioner, men gammaglimt kan også opstå, ved at to neutronstjerne smelter sammen.

Det første gammaglimt forventes at være opstået 4,5 milliarder lysår væk, mens det andet glimt, som fandt sted 10 timer senere, havde sin oprindelse 6 milliarder lysår væk.

Studiet om de to lysglimt er udgivet i tidsskriftet Nature.

LÆS OGSÅ: Gammaglimt afslører kosmisk kæmpekollision

LÆS OGSÅ: Teori om ekstreme rumstråler bekræftet: »Det var fantastisk«

jsj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.