Nye fund fra Mars-rover er godt nyt for jagten på liv
Betingelserne for liv kan potentielt have været til stede i stort krater på Mars, viser nye fund.

Marsbilen Perseverance har til formål at jagte spor efter eventuelt fortidigt liv på Mars. Indtil videre er der ikke fundet tegn på liv, men nye fund indikerer, at betingelserne potentielt kan være til stede. (Foto: NASA)

Marsbilen Perseverance har til formål at jagte spor efter eventuelt fortidigt liv på Mars. Indtil videre er der ikke fundet tegn på liv, men nye fund indikerer, at betingelserne potentielt kan være til stede. (Foto: NASA)

Robot-bilen Perseverance kører i øjeblikket rundt i et kæmpestort meteorkrater på Mars.

Som netop omtalt af Videnskab.dk består kraterets bund af gammel, størknet lava. Men samtidig viser et nyt Mars-studie, at den størknede lava også rummer spor efter flydende saltvand.

Begge fund frembringer gode nyheder for rumentusiaster, som håber på, at Perseverance en dag vil lykkes med sin jagt på fortidigt liv på Mars, lyder det fra flere forskere.

»Jagten på liv handler i høj grad om at afklare, hvordan miljøet på Mars har været. Har betingelserne for liv været tilstede? I vores prøver er der flere ting, som indikerer, at det potentielt godt kunne være et miljø, hvor mikroorganismer kunne trives,« siger lektor David Arge Klevang Pedersen fra Institut for Måling og Instrumentering på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

»Men det er selvfølgelig ikke det samme, som at der har været mikroorganismer. Men det er i hvert fald ikke umuligt,« understreger han.

Han er en af forfatterne bag det nye studie, som netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Flydende vand

Det kommer langt fra som en overraskelse, at der engang i fortiden har været flydende vand i det gamle krater, som Perseverance triller rundt i.

»Man valgte netop at lande på stedet ud fra en forventning om, at der tidligere havde været en stor sø inden i krateret, for det ser sådan ud fra satellitbilleder. Men nu har vi også bekræftet det med kemiske analyser. Vores skanninger viser, at der har været flydende vand, og at det har været saltholdigt,« siger David Arge Klevang Pedersen.

»Vand skal have en vis temperatur for at holde sig flydende, og det betyder, at der skal være energi til stede for at skabe temperaturen. Og en energikilde er selvfølgelig også en betingelse for liv.«

Geolog Rasmus Andreasen, som ikke har været en del af det nye studie, hæfter sig blandt andet ved, at studiets beregninger kan give en indikation på, hvad ph-værdien har været i det fortidige saltvand.

»Deres beregninger tyder på, at ph-værdien kan have ligget et sted mellem 5,5 og 7,5. Det er en værdi, som er tæt på neutral. Nu skal man passe på med at drage forhastede konklusioner, men det kommer i hvert fald i nærheden af forhold, vi kender fra Jorden, og så kan man begynde at spekulere over, om der har været mulighed for liv på Mars,« siger Rasmus Andreasen, som er geolog og Mars-forsker ved Aarhus Universitet.

Marsbilen Perseverance kører rundt i et gammelt meteorkrater, kaldet Jezero-krateret. Her er et billede fra krateret taget i februar 2022. (Foto: NASA)

Prøver på Jorden

En af hovedformålene med missionen er netop at jagte spor efter eventuelt på fortidigt liv på Mars. Hvis den slags spor findes, kan de imidlertid godt blive afsløret hernede på Jorden – missionen skal nemlig udvælge en række af de mest interessante prøver fra Mars, som skal sendes ned til Jorden til videre analyser.

Om Mars 2020

Mars 2020 hører under den amerikanske rumfartsorganisation NASA.

Ligesom alle andre tidligere Mars-missioner er der ingen mennesker med på Mars 2020-missionen.

I stedet har NASA sendt en robotstyret Mars-bil, kaldet Perseverance, op til planeten.

Som noget nyt skal Perseverance indsamle en række af de mest interessante prøver fra Mars, som skal sendes ned til Jorden på en senere mission.

En række danske forskere er involveret i missionen og har bygget udstyr til bilen - læs mere her.

Det samlede budget for NASA-missionen er cirka 2 mia. USD – altså omkring 13 mia. kr. Til sammenligning er Danmarks offentlige forskningsbudget for alle områder omkring 24 mia. kr. årligt.

»Roveren har taget flere prøver, som nu er forseglede og skal hentes ned til Jorden med en senere mission. Vores laboratorier på Jorden er betydeligt bedre udrustet, end hvad en marsrover kan slæbe rundt på, så det bliver virkelig interessant, når vi en dag får prøver ned til Jorden,« siger Rasmus Andreasen.

Han har selv undersøgt flere meteoritter fra Mars, som indtil videre er det eneste materiale fra planeten, som mennesker har haft i hænderne.

Sten med potentiale

Marsforsker Morten Bo Madsen er blandt andet begejstret for, at hans kolleger på missionen tilsyneladende har fundet nogle særlige mineraler – såkaldte karbonater – når de har skannet sten på Mars.

»Det ser ud til, at der er dannet karbonater i stenene, og det gode ved karbonater er, at de kan have stort potentiale for at bevare molekylære spor af fortidigt liv. Det er i hvert fald vores erfaring fra karbonater på Jorden,« siger Morten Bo Madsen, som er Mars-forsker og astrofysiker ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Rasmus Andreasen er enig:

»De typer af sten, som de undersøger, minder om stentyper på Jorden, hvor man har fundet tegn på liv. Det er ikke fossiler, man finder i stenene på Jorden, men det er en kemisk signatur for liv. Så potentielt set kan de prøver, som ligger og venter på Mars, godt indeholde kemiske spor efter liv, hvis livet altså engang har eksisteret på Mars,« siger han.

Omdannede sten

I øjeblikket er der tørt og ingen flydende vand i det gamle meteorkrater, men forskerne har fundet spor efter fortidens flydende saltvand ved at lave særlige analyser af Mars-sten.

Som netop beskrevet i et studie i det videnskabelige tidsskrift Science består de undersøgte sten af gammelt, størknet lavamateriale. Det kan forskerne konstatere ved hjælp af instrumentet PIXL, som blandt andet er bygget med bidrag fra danske forskere. Men i de gamle lavasten finder forskerne altså også tegn på vand, viser et andet studie i Science.

»Der er spor efter vand i selve stenene. Du kan måske forestille dig en masse krystaller, som er bundet sammen og udgør en sten. Imellem krystallerne kan vandet godt krybe ind og ændre krystallernes karakter, så de får en anden kemisk sammensætning. Det er netop, hvad vi kan se med PIXL,« siger David Arge Klevang Pedersen.

Er der liv derude? Klipper og sten på Mars kan måske rumme svaret på, hvorvidt der engang har været mikrobielt liv på Mars. Her ses et nærbillede af sten fotograferet af Perseverance i juli 2021. (Foto: NASA)

Kun spor efter lidt vand

Prøverne, som omtales i det nye studie, er taget i begyndelsen af Perseverances rejse på kraterets bund. Senere er Perseverance imidlertid kørt hen til et fremtrædende gammelt floddelta, fortæller adjunkt Jens Frydenvang.

»Vi kan se, at kraterbunden har været i kontakt med vand, fordi der er sket en omdannelse af mineralerne. Men faktisk er omdannelsen ikke særlig udtalt, så de har ikke været udsat for særlig meget interaktion med vand. Vi forestiller os, at der måske tidligere har ligget et lag af klipper ovenpå kraterbunden, som måske er eroderet væk med tiden,« siger Jens Frydenvang, som er lektor ved Center for Stjerne og Planetdannelse på Københavns Universitet og medforfatter til det nye studie.

Dermed påpeger han, at vandet, som bliver fundet i det nye studie, ikke nødvendigvis stammer fra en sø eller flod, som engang i fortiden flød oven på de undersøgte sten. Derimod kan det måske være vand, som er trængt ned til stenene senere i kraterets geologiske historie, understreger han.

Kan datere krater

Jens Frydenvang mener, at chancerne for at finde spor efter eventuelt fortidigt liv på Mars vil være større, når der bliver indsamlet prøver ved floddeltaet og langs kraterkanten.

Og det allervigtigste ved de nye fund fra Perseverance er ifølge Jens Frydenvang, at fundet af gammel lava – de magmatiske bjergarter – giver os mulighed for at præcist at datere dette lag i krateret.

»Når vi får prøver af magmatiske bjergarter ned til Jorden, vil vi kunne se, hvor gamle de er. Det er enormt vigtigt for hele missionen og for vores muligheder for at sætte alle andre fund ind i en samlet historie. Så derfor er vi meget glade for at have fundet magmatiske bjergarter,« siger Jens Frydenvang.

Billedet viser de 23 forskellige kameraer på Mars-bilen, herunder Mastcam-Z og SuperCam, som Københavns Universitet har bidraget til. Til højre ses også PIXL og det tilhørende Micro Context Camera, som er bygget af DTU. (Illustration: NASA)

De store perspektiver

I alt udgiver forskerne fra Mars 2020-missionen fire studier på samme tid. Studiet om saltvand er ligesom studiet om stenenes fortid som smeltet lava publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, og begge studier har flere danske medforfattere. Herudover udkommer også to opfølgende studier i tidsskriftet Science Advances – se her og her.

»I mine øjne er det mest spændende, de finder, at der er sket denne her omdannelse af bjergarter. Omdannelsen er sandsynligvis foregået under tilstedeværelsen af vand, og vandet har en klinisk sammensætning, hvor liv potentielt set godt kunne være tilstede,« siger Rasmus Andreasen og slutter:

»Så det er de helt store perspektiver, som de er inde og berøre her.«   

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk