Ny testmetode kan redde danske malkekøer
En frygtet kvægsygdom forårsaget af bakterien Mycoplasma bovis kan nu diagnosticeres lettere og hurtigere. Det giver køerne et bedre liv og mindsker de økonomiske tab for landmændene.
kalv_mette_petersen_Mycoplasma bovis

Denne kalv er ramt af mellemørebetændelse efter en infektion med Mycoplasma bovis. (Foto: Mette Bisgaard Petersen)

»Køerne døde, og vi anede ikke, hvad de fejlede,« sagde landmand Tage Lausten til Landbrugsavisen for syv år siden.

Tage Lausten følte sig magtesløs og anede ikke, hvad han skulle gøre, da hans køer i 2011 fik lungebetændelse og ledbetændelse på stribe.

Hvad Tage Lausten og hans dyrlæge ikke vidste på det tidspunkt, var at køerne var blevet syge af smitte med bakterien Mycoplasma bovis.

Siden 2011 har mindst 120 kvægbesætninger haft lignende sygdomsudbrud med store dyrevelfærdsmæssige konsekvenser og økonomiske tab for den enkelte landmand til følge.

Vores forskning, der var finansieret af Mælkeafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden, viser, at en forholdsvis billig og nem laboratorietest, der måler mængden af antistof i køernes blod og mælk, kan bruges til at finde ud af, om syge køer i en kvægbesætning med sygdomsudbrud har Mycoplasma bovis-infektion.

Men testen skal bruges på de rigtige tidspunkter i sygdomsforløbet, og fortolkningen af testsvaret krævede ny viden om sygdommen.

Sådan virker antistoftests

Når koen bliver syg går immunforsvaret i gang med at bekæmpe infektionen.

Det sker blandt andet ved, at særlige celler i blodet producerer proteiner, såkaldte antistoffer, der hjælper koen med at bekæmpe bakterieinfektionen.

Disse celler husker normalt godt, og de kan genkende infektionen og reagere hurtigere, hvis koen skulle blive smittet med den samme sygdom igen. Det er den mekanisme, man udnytter ved vaccination.

Når et menneske eksempelvis bliver vaccineret mod stivkrampe, stiger niveauet af antistoffer mod stivkrampe-bakterien i blodet efterfølgende.

Antistofsvaret kan også anvendes til at finde ud af, hvad mennesket – eller koen – fejler ved at måle mængden af antistof rettet mod en specifik bakterie.  

Tests, der bruges til at måle indholdet af antistoffer, kaldes ofte antistoftests, og de er meget udbredt til at diagnosticere sygdomme hos både mennesker og dyr.

Mycoplasma bovis narrer immunforsvaret

Mycoplasma bovis er dog en særlig bakterie. Den kan nemlig påvirke immunforsvaret, så det fungerer dårligere.

Bakterien kan også ændre sin egen overflade og derved ’gemme sig’ for immunforsvarets celler, så de har svært ved at genkende bakterien igen. Det er nærmest, som om den havde taget en usynlighedskappe på.

Dette er sandsynligvis en af årsagerne til, at den antistoftest, der kan bruges til at diagnosticere sygdom som følge af Mycoplasma bovis hos køer, skal tolkes på en anden måde end antistoftests for andre sygdomme hos køer.

Sådan gjorde vi

For at finde ud af hvordan testsvarene skal fortolkes, lavede vi et forsøg i fire besætninger med malkekøer, der alle havde et udbrud af sygdom som følge af Mycoplasma bovis.

Vi målte niveauet af antistoffer rettet mod Mycoplasma bovis i blodet på både raske og syge køer og kalve, samt i mælken på køerne over en periode på 12 uger og sammenlignede resultaterne.

Vi fandt ud af, at antistoffer mod bakterien fluktuerer meget, og at mængden hos dyr, der har været syge, kun er høje i en kort periode på nogle få måneder – ikke i flere år, som det ofte er tilfældet med andre sygdomme hos kvæg (se mere herom i figuren under artiklen).

Det er vigtigt, fordi fortolkningen af antistoftesten dermed er forskellig i forhold til andre sygdomme, og når landmænd og dyrlæger anvender testen, skal de tænke anderledes, end de er vant til.

Desuden fandt vi ud af, at der er forskel på, hvor store mængder antistoffer dyr med forskellige former for sygdom producerer.

ko knæ_mette_petersen Mycoplasma bovis-forskning

Her ses en ko med smertefuld ledbetændelse i forknæet og kodeleddet som følge af infektion med Mycoplasma bovis. (Foto: Mette Bisgaard Petersen)

Bakterien er let at overse

Vi fandt desuden, at en ko med lunge- eller ledbetændelse som følge af Mycoplasma bovis stort set ikke udskiller antistoffer i mælken.

Men det gør køer med yverbetændelse forårsaget af Mycoplasma bovis.

Det har stor betydning for anvendelen af testene, da man i en malkekvægsbesætning ofte gerne vil måle antistoffer i en mælkeprøve fra den store tank, som mælken fra alle køerne bliver opsamlet i under malkningen.

Antistofmængden i mælken fra tanken kan således bruges til at vise, om der er køer med yverbetændelse forårsaget af Mycoplasma bovis i besætningen. Men den siger intet om, hvorvidt der også er køer med andre slags Mycoplasma bovis forårsagede lidelser såsom lunge- eller ledbetændelse.

Med andre ord kan man let overse, at der er Mycoplasma bovis-sygdom i besætningen, hvis man kun måler på mælken fra tanken.

Vores nye viden om antistoftesten viser desuden, at antistofferne varierer meget fra dyr til dyr. Derfor er det nødvendigt at måle mængden af antistoffer i blodet på en gruppe af dyr, og ikke kun en enkelt ko eller tre – hvad man hidtil har haft tendens til – når man skal vurdere, om dyrene i en sygdomsramt besætning er syge på grund af Mycoplasma bovis.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hurtigere behandling af de syge besætninger

I 2011 da Tage Lausten og andre landmænds køer blev syge, kunne dyrlægerne ikke vide, hvordan man skulle tolke disse antistoftests hos køerne. Derfor var det svært at få stillet en hurtig diagnose og give den rette behandling til dyrene.

Viden om fortolkning af antistoftesten er til gavn for landmænd som Tage Lausten og hans dyrlæge, så de hurtigere kan iværksætte behandling og smittenedsættende tiltag, der er målrettet Mycoplasma bovis.

Det gør det nemmere at stoppe smitten i opstarten, og det begrænser de negative konsekvenser for den enkelte landmand og hans dyr.

På sigt kan den nye viden måske bruges i et certificeringsprogram, hvor besætningerne løbende tester grupper af dyr, så smitte med Mycoplasma bovis mellem kvægbesætninger kan forebygges bedre end i dag.

To måneders vindue til at finde bakterien

På figuren nedenfor kan man se sammenhængen mellem det gennemsnitlige antistofniveau i blodet (den lodrette akse), og hvornår køerne blev syge (den vandrette akse).

De forskellige farver er grupper af køer med forskellige kliniske tegn på sygdom. Den tykke røde linje er det gennemsnitlige antistof-niveau i blodet hos køer med ledbetændelse som følge af Mycoplasma bovis.

Læg mærke til, hvordan det topper cirka 15 dage efter, at koen blev syg. Derefter falder antistof-niveauet og er efter 60-70 dage lavere end den grænseværdi, der skiller syge fra raske dyr (rød stiplet linje).

mette petersen antistof i ko blod

Den røde linje viser køer med ledbetændelse som følge af Mycoplasma bovis, de blå og sorte linjer viser køer med forskellige kliniske tegn på sygdom, der ikke er relateret til Mycoplasma bovis. (Figur: Tilpasset fra Petersen et al., 2018)

De skraverede områder er 95 procent konfidens-intervallerne, som angiver, hvor sikre vi på, at det er det rigtige gennemsnit af antistof-niveauet, vi har beregnet.

Hvis man sammenligner den røde linje med den blå linje og de tilhørende konfidens-intervaller, kan man se, at de ikke overlapper. Det betyder, at vi er meget sikre på, at det gennemsnitlige antistof-niveau i de to grupper af køer er forskellige.

Antistoftesten giver os altså et vindue på 60-70 dage til at se, om en ko er syg på grund af Mycoplasma bovis.

Studiet gav os samtidig en uventet ny viden.

Det ser nemlig at ud til, at køerne er et par uger om at udvikle sygdom, når de bliver smittet med bakterien. Det ses på, at antistofferne allerede begynder at stige et par uger, før vi kan se sygdommen hos koen. Det er vigtig viden i forebyggelsen af sygdom, når man som landmand finder ud af, at man har fået Mycoplasma bovis ind i sin besætning.

Ved at øge overvågningen af køerne i besætningen vil man kunne reagere og iværksætte behandling, så snart der er de mindste tegn på sygdom eller stigning i antistofferne. Derved kan man spare køerne for smertefuld og tabsvoldende sygdom, samtidig med at smittespredningen stoppes.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.