Ny teori: Vi gaber sammen for at styrke flokkens årvågenhed
gab kat smitsomt gaben teori hypotese årvågenhed

En dyb, langsomt indånding, et stræk i kæben - måske du ligefrem lukker øjnene. Hvorfor får du lyst til det, når du ser dette billede af en gabende kat? Det har måske noget med flokkens kollektive vågenhed at gøre. (Foto: Shutterstock)

En dyb, langsomt indånding, et stræk i kæben - måske du ligefrem lukker øjnene. Hvorfor får du lyst til det, når du ser dette billede af en gabende kat? Det har måske noget med flokkens kollektive vågenhed at gøre. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
01 juni 2022

Der er nogle spørgsmål, der altid har - og måske altid vil - hjemsøge menneskeheden.

Er vi alene i universet?

Er der en mening med vores tilværelse?

Og hvorfor smitter gab som en gemen forkølelse i en børnehave?

Okay, ét af de spørgsmål er ikke helt som de andre, men til gengæld er vi ét skridt nærmere et svar: Et nyt metastudie konkluderer nemlig, at gaben måske er en metode, sociale dyr benytter til at synkronisere deres adfærd, og som promoverer kollektiv årvågenhed.

Det skriver ScienceAlert.

Da svarene på livets store spørgsmål nogle gange ligger lige for næsen af os, valgte forskeren bag det nye studie, evolutionsbiolog Andrew Gallup, at gennemgå den forskning, der allerede er på området. Ud fra deres resultater har han altså sammenstykket et bud på en forklaring.

Gaben, påpeger det nye studie, er tæt forbundet til overgangsfaser; at vågne, at falde i søvn eller at rejse sig fra sit skrivebord for at gå til frokost.

I den sammenhæng vil det give mening, at andre medlemmer af flokken reagerer på overgangssignalet og selv frisker hjernen op, klar til at overtage opgaven eller våge over et sovende flokmedlem.

Og vi bliver faktisk bedre til at opfange fare, når vi lige har set nogen gabe. Det fortæller Andrew Gallup til ScienceAlert:

»Når vi har set andre folk gabe, bliver vores evne til at identificere og opdage slanger og anden truende stimuli drastisk forbedret.«

Han uddyber, at studiet viser, vi interessant nok ikke bliver bedre til at opdage frøer, en ikke-truende stimuli.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Animal Behaviour.

seh
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.