Siden 2011 er mængden af havis svundet markant ind. Gletsjere og iskapper har trukket sig tilbage hurtigere end nogensinde før. Forskerne forventer, at havniveauet vil stige mere ved udgangen af århundredet, end de forudsagde få år tidligere. 

Det arktiske ocean, Jordens nordligste havområde, bliver gradvist mere ferskt og varmt. Permafrosten tør op, og økosystemerne er udsat for et kæmpe pres.

Den arktiske region, som vi kender i dag, er ved at forsvinde.

Det er nogle af de vigtigste konklusioner af en peer-reviewed rapport, der er blevet offentliggjort i dag.

Rapporten, som præsenterer det hidtil mest fuldstændige billede af klimaforandringerne i Arktis, dokumenterer de forandringer, som den arktiske region har undergået i løbet af de seneste årtier.

Rekordhøj opvarmning lægger pres på Arktis

Rekordhøj opvarmning er i gang med at skubbe Arktis mod nye forhold eller omstændigheder, og forandringerne sker ifølge forskerne bag rapporten hurtigere end varslet.

»For hvert år, vi indsamler data, står det i stigende grad klart, at dét Arktis, som vi kender i dag, er ved at blive fortrængt af et varmere, vådere og mere foranderligt og ustabilt miljø. Denne transformation vil få store og omfattende konsekvenser for mennesker, ressourcer og økosystemer verden over,« skriver forskerne i den nye rapport.

Forskerne konkluderer, at medmindre beslutningstagerne implementerer 2015-klimaaftalen fra Paris øjeblikkeligt og fuldt ud, så vil den arktiske region, som vi kender den i dag, være forsvundet, når vi når frem til udgangen af dette århundrede.

Se nedenfor, hvordan Arktis vil forandre sig fra i dag (venstre) til om 30 år (højre) ved at trække i slideren midt i billedet. (Illustration: SWIPA-rapporten)

Kollega: »Storstilet overblik over det arktiske klima«

Rapporten kaldet 'Snow, Water, Ice, and Permafrost in the Arctic' (SWIPA), er produceret af forskere fra Arktisk Råds otte medlemslande.

Rapporten er en del af Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) - et miljøprogram, der overvåger det arktiske miljø.

Forskere fra Danmark, Grønland, Norge, Sverige og Finland tog del i rapporten.

Ifølge professor Marit-Solveig Seidenkrantz, der er klimaforsker ved Artic Research Center ved Aarhus Universitet »leverer det nye studie et storstilet og omfattende overblik over det arktiske klimas nuværende tilstand og den udvikling, der har fundet sted i løbet af de seneste år og årtier.«

Rapporten henvender sig til alle samfundets lag, heriblandt politikere, undervisere og andre forskere, udtaler Marit-Solveig Seidenkrantz, der ikke var involveret i den nye rapport.

Store forandringer i løbet af de seneste seks år

Rapporten præsenterer de seneste videnskabelige forskningsresultater siden den forrige SWIPA-rapport fra 2011, og den beskriver de igangværende forandringer i Arktis.

Rapporten inkluderer data fra danske overvågningsstationer i Arktis, heriblandt det langsigtede nationale overvågningsprogram, PROMICE, der har til formål at bestemme indlandsisens massetab, forklare årsagerne og levere data og observationer til den globale forskningsindsats på området, samt Greenland Enviromental Monitoring-programmets tre overvågningsstationer.

SWIPA arbejdet viser blandt andet, at den arktiske region er varmere end nogensinde siden 1900.

»Temperaturerne er fortsat med at stige i Arktis, og faktisk er de steget mere end dobbelt så hurtigt som gennemsnittet for resten af verden,« fortæller programkoordinator, Morten Skovgaard Olsen fra Klima- og Energiministeriet, der har siddet som formand for Swipa-projektet, både i 2011 og under udarbejdelsen af den nye rapport.

»Sneen fortsætter med at smelte med et tab på cirka 3 snedage per årti over den arktiske region, hvilket har alvorlige konsekvenser for økosystemet. Permafrosten tør op, og den sydlige grænse har bevæget sig mod nord, hvilket har store konsekvenser for infrastrukturen i Rusland, Alaska og det nordlige Canada,« fortæller Morten Skovgaard Olsen.

Turister nyder synet, mens de stadig kan. En ny rapport giver det hidtil mest opdaterede indblik i de vældige forandringer, der netop nu finder sted i Arktis. (Foto: Peter Prokosch)

Arktis står for knap 40 procent af havstigningen

Siden den forrige SWIPA-rapport er både hav- og landisen svundet ind. 

Havisen er nu 65 procent tyndere, end den var i årtierne før 2011, og både udbredelsen af sommer- og vinterhavis viser en fortsat nedgang siden den forrige rapport.

Den nye rapport indbefatter nye analyser af fremtidige havniveaustigninger, samt hvor stor en andel vil stamme fra den arktiske region.

»Vi har gransket mere end 300 nye publikationer omhandlende landisen. Så nu står vi med et meget klarere billede,« fortæller Jason Box, der er medforfatter på rapporten samt forskningsprofessor og glaciolog ved Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS).

Det betyder også, at forskerne kunne beregne, hvor stor en andel af havniveaustigningerne, der er sket som følge af afsmeltning af den arktiske regions landis.

»Det er første gang, vi har angivet den arktiske regions bidrag til havstigningerne; ikke blot fremadrettet, men også tilbage i tiden til 1850,« forklarer William Colgan, der er medforfatter på rapporten og glaciolog ved Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS).

Samlet set, står afsmeltningen fra gletsjere, iskapper og isskjold i Arktis for knap 40 procent af den globale havniveaustigning.

»Havniveauet er steget 28 cm mellem 1850 og 2017. Arktisk landis har stået for 12 centimeter af denne stigning. Det viser, at den arktiske region siden 1850 har udgjort en stor og afgørende faktor,« udtaler William Colgan.

Se boksen under artiklen med en liste over SWIPA-rapportens andre vigtige konklusioner.

Store forandringer i løbet af de næste 30 år

Den nye rapport forudsiger også de mulige forandringer, der sandsynligvis vil finde sted i Arktis.

Forskerne varsler, at den arktiske region vil være 4 til 5 grader varmere, end den var ved århundredeskiftet, og at sne- og permafrostudbredelsen fortsat vil svinde ind.

Forskerne bekræfter, at det arktiske ocean forventes at være isfrit om sommeren om blot 20 år. Ifølge SWIPA-forskerne er det tidligere end mange klimamodellers forudsigelser, og det varsler et helt anderledes arktisk miljø.

Marit-Solveig Seidenkrantz er ikke overrasket over konklusionerne.

Hun fortæller, at data fra National Snow and Ice Data Center i USA indikerer, at det arktiske ocean risikerer at være isfrit om sommeren på et tidspunkt mellem 2030 og 2050.

»Men den gennemsnitlige havisudbredelse er svundet meget hurtigere ind i løbet af de seneste år. Og når man også tager i højde for havisens tykkelse og udbredelsen af flerårsisen (se faktaboks, red.), så er formindskelsen sket meget hurtigt i løbet af de seneste år,« fortæller Marit-Solveig Seidenkrantz.

Men både Marit-Solveig Seidenkrantz og SWIPA-forskerne pointerer, at der endnu ikke er tilstrækkelig data til, at forskerne kan foretage en mere præcis forudsigelse, fordi havisen varierer så meget fra det ene år til det næste.

Temperaturerne er steget mere end dobbelt så hurtigt i Arktis som gennemsnittet for resten af verden. (Foto: Shutterstock)

Implementer Paris-aftalen, og afværg de værste konsekvenser

Ifølge rapporten ligger forandringerne, der fandt sted i midten af århundredet, fastlåst i klimasystemet som følge af den mængde drivhusgasser, der allerede er i atmosfæren, og varmen der allerede er lagret i havet.

Men hvis vi reducerer emissionerne nu, kan vi mindske de forandringer, som, forskerne forventer, vil have fundet sted, når vi når frem til udgangen af dette århundrede.

»Vi anbefaler en tidlig, ambitiøs og fuld implementering af klimaaftalen fra Paris. Vi skal også prioritere forskning, der kan forbedre vores forudsigelser af forandringerne og konsekvenserne både globalt og for den arktiske region,« forklarer Morten Skovgaard Olsen.

Ifølge forskerne vil implementering af klimaaftalen fra Paris, for at reducere drivhusgasemissionerne, muligvis stabilisere opvarmningen af Arktis efter år 2050.

Det vil begrænse den arktiske opvarmning til 5 grader, når vi når frem til udgangen af dette århundrede, og afværge den varslede opvarmning på yderligere 5 grader, som forskerne forudsiger, hvis emissionerne forsætter ufortrødent.

Større havniveaustigninger uden reduktion af emissioner

Implementering af Paris-aftalen har også store konsekvenser for de fremtidige havniveaustigninger.

Nye analyser, foretaget af GEUS-forskere, opdaterer de tidligere forudsigelser for havniveaustigningerne ved udgangen af dette århundrede.

De nye forudsigelser indbefatter yderligere afsmeltningsprocesser, der ikke var inkluderet i tidligere forudsigelser i FN’s seneste IPCC-rapport fra 2013.

»Vi har nu kendskab til flere processer, der har en effekt på Arktis. Det er yderligere afsmeltningsprocesser ved den grønlandske Indlandsis - og ny observatorisk evidens er kommet frem siden den seneste rapport,« forklarer GEUS-forskeren William Colgan.

Ifølge forskerne vil en fuld implementering af Paris-aftalen begrænse havniveaustigningerne til 52 cm ved udgangen af dette århundrede.

Hvis Paris-aftalen ikke bliver implementeret, risikerer vi stigninger på mindst 74 cm, advarer forskerne. Afsmeltning af landis kan alene forårsage havstigninger på op til 25 cm.

Inkluderingen af de nye processer og de observatoriske data er skyld i, at de nye estimater er højere end IPCC-rapportens estimaters nedre grænse.

Op ad bakke eller grund til optimisme?

Behovet for en reduktion af drivhusgasserne bør ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz ikke komme som en overraskelse.

»Hvis vi skal holde den arktiske opvarmning på et rimeligt niveau, skal Paris-aftalen og et scenarium med lavere drivhusgas-emissioner implementeres. Det, mener jeg ikke, er kontroversielt. Men det er naturligvis ikke en let proces,« udtaler Marit-Solveig Seidenkrantz.

Implementering af klimaaftalen fra Paris, for at reducere drivhusgasemissionerne, vil muligvis stabilisere opvarmningen af Arktis efter år 2050. Her ses præsident Francois Hollande og daværende generalsekretær for FN, Ban Ki-Moon, på et pressemøde efter aftalen. (Foto: Shutterstock)

Men realiseringen er stadig op ad bakke. Indtil videre er Paris-aftalen blevet ratificeret af 143 af de 196 nationer, som oprindeligt skrev under på aftalen. Og USA, én af de største drivhusgas-syndere, overvejer nu helt at trække sig ud af aftalen.

»Det kommer til at tage et stykke tid fra implementering af beslutningen, til at vi kan se forbedringer. Og det kan gøre det svært,« advarer William Colgan.

Men Marit-Solveig Seidenkrantz tror på en positiv udvikling. 

»Selvom det måske er optimistisk at tro på en global implementering af Paris-aftalen inden for den nærmeste fremtid - ikke mindst den seneste politiske udvikling i USA taget i betragtning - så bevæger vi os overordnet set i den rigtige retning,«  påpeger Marit-Solveig Seidenkrantz. Hun fortsætter:

»Heldigvis er flere og flere regeringer og virksomheder i stigende grad bevidste om både de økonomiske gevinster ved udviklingen af grønne teknologier og de enorme miljømæssige, økonomiske og helbredsmæssige omkostninger, som yderligere global opvarming, klimaforandringer og havniveaustigninger vil forårsage.«

SWIPA-rapporten bliver offentliggjort i dag ved AMAP-konferencen  'Arctic Science: Bringing Knowledge to Action', der finder sted i Reston, Virginia, USA,

Resultaterne og konklusionerne skal bruges til at rådgive FN's IPCC, når den næste rapport skal produceres i 2022.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark