Ny forskning udfordrer Egtvedpigens herkomst

Hvor havde Egtvedpigen hjemme? Spørgsmålet er for tiden et brandvarmt emne for arkæologer med interesse for bronzealderen.

Først argumenterede et forskerhold med professor i arkæometri ved Nationalmuseet Karin Frei i spidsen for, at hun sandsynligvis stammer fra Schwarzwald i det sydvestlige Tyskland eller et nærliggende område.

Konklusionen, der er resultatet af en innovativ analyse af strontiumindholdet i pigens tænder, negle og hår, var opsigtsvækkende, da arkæologerne indtil da formodede, at hun var dansk.

For nylig blev hun dog erklæret dansk igen af geologerne Rasmus Andreasen og Erik Thomsen fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, der på baggrund af geologiske strontium-analyser argumenterede for, at hun voksede op i det område, hvor hun i 1370 f.v.t. blev begravet i en egekiste nær Egtved By, vest for Vejle.

Begge forskerholdene baserede deres teorier på geologi og analyser af strontium-isotopværdier, hvor forskerne ved at granske menneskers strontiumisotop-signatur kan bestemme, hvor i verden de blev født og levede.

Jeg mener dog, at hverken Karin Frei eller Rasmus Andreasen og Erik Thomsen har ret.

Formentlig fra Skandinavien – men ikke Jylland

Min forskning, som sammenholder Egtvedpigens strontiumisotop-signatur og det arkæologiske materiale, afslører, at hun sandsynligvis var fra Skandinavien, men dog ikke fra Jylland.

Baseret på de genstande, som hun havde med sig i graven, viser jeg i stedet, at hun formentligt kom fra Bornholm, det sydøstlige Sverige eller fra det sydvestlige Norge.

Hvordan kan jeg argumentere for tre forskellige lokationer? Genstandene, som hun blev gravlagt med, præciserer ikke specifikt én enkelt lokation, men derimod tre mulige områder, der passer med resultatet af analysen af strontiumisotop-signaturen.

Egtvedpigen, der nok blev anset for at være en kvinde i bronzealderen, var mellem 16 og 18 år gammel. Den gennemsnitlige levealder i bronzealderen var blot 30 år. Europæiske studier af bronzealdergrave afslører, at piger blev betragtet som voksne, når de var omkring 14 år gamle. Den samme forskning viser, at mange bronzealderkvinder blev gravide, da de var 14-15 år gamle.

Min forskning viser, at det samme gjorde sig gældende i Skandinavien.

Rejste hun fra Tyskland for at møde sin ægtemand?

Karin Frei og hendes kolleger baserer deres konklusion på nye metoder, hvilket betyder, at vi kan se bronzealdermenneskernes bevægelser fra det ene sted til det næste over tid.

De mener, at hun forlod det sydvestlige Tyskland og rejste til Jylland for at møde sin kommende ægtemand. Så rejste hun tilbage til Tyskland, men seks måneder senere vendte hun atter tilbage til Danmark.

Den konklusion er Rasmus Andreasen og Erik Thomsen fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet ikke enige i. De mener, at det er sandsynligt, at strontium-niveauet er lokalt, og at lokalområdets geologi er årsag til de forskellige værdier.

Mennesker optager strontium-isotoperne gennem mad og vand. Strontium findes i undergrunden, vand, planter og dyr i forskellige variationer alt efter, hvor vi befinder os geografisk. De fleste forskere er enige om, at det vand, vi drikker, har den største effekt på vores strontiumisotop-signatur.

Rasmus Andreasen og Erik Thomsen benyttede kun deres nye strontium-værdier fra Vejle-området i deres argumentation for Egtvedpigens lokale herkomst. De mener, at i lige dette område er strontium-signaturen i vandet, jorden og planterne mange steder lavere i dag, end den var for 3.300 år siden, da Egtvedkvinden levede og døde.

De benytter på intet tidspunkt hverken arkæologisk materiale eller viden om bronzealderen til at bestemme Egtvedkvindens herkomst.

Drak hun vand fra Vejle-området?

Der mangler en social forklaring på, hvorfor Egtvedkvinden drak vand og spiste mad fra forskellige områder i Vejle.

Rasmus Andreasen og Erik Thomsen lader ikke til at have baggrundsviden om bronzealderen, så de har ikke taget konteksten med i deres overvejelser.

Hvis Egtvedkvinden spiste mad og drak vand fra hele Vejle-området og efterfølgende slog sig ned i nærheden af forhøjningen i Egtved, ville resultatet så ikke være en blandet strontiumisotop-signatur i stedet?

Strontiumisotop-værdierne i det vand og den mad, vi spiser, bliver optaget af kroppen. Hvis vandet og maden – som i dag – kommer fra forskellige områder, viser strontiumisotop-værdierne i tandemaljen og håret en værdi, der er en blanding af alle de forskellige værdier.

Sagt med andre ord: Det viser ikke én af værdierne, men et mix af dem alle. Denne ‘blandingsværdi’ vil være den samme, hvis maden og vandet kom fra de samme områder år efter år.

I bronzealderen ville hun formentlig have bevæget mellem forskellige områder i modsætning til, at maden blev flyttet over store afstande og kom fra andre områder i et ikke-sæsonmæssigt mønster.

Arkæologien kan hjælpe os

Så hvad fortæller arkæologien os om Egtvedkvinden?

Før Karin Frei og hendes forskerhold skrev deres artikel, var der ingen, som betvivlede, at hun var en lokal Vejle-pige, hvilket bestyrker Rasmus Andreasen og Erik Thomsens fortolkning.

LÆS OGSÅ: Karin Frei: I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme

Men den nordiske bronzealder er meget større end Danmark; en del af det nuværende Tyskland, Sydsverige og det sydlige Norge var også en del af sfæren.

Der er stor forskel på strontiumisotop-værdierne i undergrunden forskellige steder i Skandinavien.

Vi ved, at Egtvedkvinden var iklædt tøj, som var typisk for den nordiske bronzealder.

Indtil videre har vi kun fundet den ribbede nederdel (et såkaldt snoreskørt), som Egtvedkvinden var iklædt, i den nordiske bronzealder i Skandinavien og i dele af Kina.

Der er fundet rester efter snoreskørter i mange andre grave i blandt andet Østdanmark og Skåne (den sydlige del af Sverige) samt Sydnorge og Jylland, men kun Egtvedkvindens skørt er stadig helt takket være skørtets bronzeudsmykninger.

Vi kender til mere end 40 skørter fra Østdanmark og Skåne.

Skørtet var lokalt

Skørtets strontiumisotop-værdier præsenteret af Karin Frei og kolleger ligner værdierne i hendes tænder og i tanden blandt de brændte barneknogler fra et 5-6 årigt barn, som blev fundet i en lille kasse ved siden af hende.

Det betyder, at snoreskørtet blev lavet på hendes hjemegn. Det bestyrker også teorien om en nordisk bronzealder herkomst.

Egtvedkvinden blev gravlagt med en bælteplade af bronze udsmykket med spiraler, en ring af bronze om hver arm, en spinkel ring ved hendes øre, en bronzesyl samt en kam af horn.

Armringene var almindelige i hele Europa, så de røber ligesom bronzesylen ikke så meget om, hvor hun kom fra. Den spinkle ring ved øret, som er usædvanlig for Skandinavien, peger muligvis på en herkomst andre steder i Europa. Små ringe placeret ved ansigtet er almindelige i mange dele af Centraleuropa, så fundet beviser ikke, at hun kom fra Schwarzwald-området.

Der er ganske få eller ingen spor efter bronzealderhuse eller grave i Schwarzwald-området, der ikke lader til at have være beboet i bronzealderen, så det er usandsynligt, at Egtvedkvinden kom fra dette område.

Forbindelsen til de nordiske bronzealder-områder er illustreret af bæltepladen af bronze og kammen af horn, der begge er almindelige genstande i skandinaviske bronzealdergrave. Afslører de, om hun kom fra Vejle-området eller et andet sted i Norden?

Kammen hjælper ikke

Man har fundet kamme i Jylland, Sjælland og Skåne. De fleste hornkamme er fundet i Jylland, men det skyldes de usædvanlig gode bevaringsforhold i gravhøjene i dette område.

Kammen hjælper os ikke med at svare på spørgsmålet om, hvor hun blev født. Bæltepladen er mere almindelig i Østdanmark og det sydlige Sverige end i Syddanmark; faktisk er de blandt sjældenhederne i det sydlige Danmark.

Egtvedkvindens bælteplade har et særligt spiralmønster, som ellers kun er set i det sydlige Sverige og Rogaland, Norge. I disse områder finder man strontiumisotop-værdier, der korrelerer med hendes tand (barndom) og nogle af værdierne fundet i håret.

LÆS OGSÅ: Nyt bronzealder-chok: Skrydstrupkvinden var også indvandrer

Fortolkning skal udfordres

Rasmus Andreasen og Erik Thomsens fortolkning om, at hun er fra Vejle-området skal udfordres, fordi strontiumisotop-værdierne ikke kan bevise lokal herkomst. Metoden kan kun vise, om en person tidligere har levet i et andet sted.

Forhistoriske personer med et lokalt udgangspunkt kan komme fra mange forskellige steder, fordi de samme strontiumisotop-værdier kan findes i mange forskellige områder.

Det er op til geologerne at diskutere, om Egtveds strontiumisotop-værdier kan være lokale.

Fra et arkæologisk synspunkt giver det ikke mening, at en kvinde – som blev begravet i midten af en gravhøj; en kvinde med status og prestige – flyttede rundt i det lokale område og kun boede i kort tid i forskellige huse i området.

Det er noget, vi ser blandt individer af lavere rang og status, som var tvunget til at rejse rundt for at finde arbejde.

Stadig et mysterium

Det er stadig et mysterium, hvem Egtvedkvinden var. Hun lader ikke til at have meget familie (om nogen) i Vejle-området. Måske var hun en velrespekteret specialist, som rejste rundt i forbindelse med sit arbejde?

I graven fandt man også lidt lyng og uldsnor med kohalehår, som muligvis indikerer, at hun var en dygtig healer, eller at hun var syg, før hun døde.

Det er mere sandsynligt, at hun rejste mellem forskellige områder med længerevarende ophold forskellige steder.

Når vi sammenholder evidensmængden, er det usandsynligt, at hun kom fra Schwarzwald-området. Der er derimod god grund til at tro, at hun var af nordisk herkomst.

Tal og værdi alene leverer ikke svarene

Nye metoder og naturvidenskabelige analyser kaster lys over nye arkæologiske aspekter, men fortolkningen af disse opdagelser skal altid sammenholdes med arkæologisk viden.

Tallene og værdierne alene leverer ikke svarene; de skal ses i sammenhæng med arkæologiske data og viden for at give mening.

Yderligere forskning, der gransker bronzealder-menneskernes rejser, kan muligvis hjælpe os med at forstå, hvorfor Egtvedkvinden gik så ærefuld en begravelse i en gravhøj vest for Vejle, selv om hun ikke havde opholdt sig længe i området, før hun døde.

LÆS OGSÅ: Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse

LÆS OGSÅ: Forskere: Nationalmuseets påstande om vores forskning i Egtvedpigens oprindelse er misvisende

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.