Ny dansk mellemistid fundet ved Trianglen

Ved Trianglen på Østerbro er der de senere år blevet gravet på livet løs for at få plads til en ny metrostation. Men i de mange jordlag har forskere opdaget noget mere usædvanligt end bare sten, grus og sand.

I forbindelse med udgravningen er sporene efter en helt ny og hidtil ukendt mellemistid i Danmark dukket op. Ved at analysere blandt andet aminosyrer, proteiners byggesten, har forskerne kunne konstatere, at den nyopdagede mellemistid fandt sted for omkring 200.000 år siden.

En mellemistid er en varm periode, som den vi lever i nu, mellem to istider. Den nye opdagelse dækker over den i alt femte mellemistid, vi nu kender til fra Danmark.

»Især fordi det er på Trianglen, synes jeg, at det er helt utroligt. Normalt siger man, at man ikke kan finde spor efter mellemistider i København, fordi der blevet boret hundredvis af gange før, uden der er fundet aflejringer fra dem. Men nu har vi fundet tydelige spor efter en mellemistid, man ikke tidligere har konstateret eller fundet spor efter i Norden,« siger geolog Ole Bennike, som er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), til Videnskab.dk.

Fundet er publiceret i tidsskriftet Boreas.

Mange svingninger, men få beviser

Gennem de seneste millioner af år har klimaet vekslet mellem istider og mellemistider. Den nuværende mellemistid begyndte for ca. 11.700 år siden, hvor forskellen mellem sommer og vinter var på sit højeste.

Men selvom forskerne ved, at klimaet globalt har svinget meget, har de i Danmark hidtil kun fundet direkte spor efter 4 mellemistider. Den seneste i rækken blev opdaget i 2013, som du kan læse om i artiklen ‘Dansk pollen afslører ny mellemistid‘.

Jeg håber da, at der kommer til at være en lille planche, når metrostationen engang kommer i brug.

Seniorforsker Ole Bennike om det nye fund

»Vi ved at der har været betydeligt flere end de fire, vi hidtil har haft spor efter herhjemme, og det ved vi fra steder med lange, sammenhængende tidsserier, som fortæller, hvordan aflejringer i jorden og havbunden hænger sammen, og i hvilken rækkefølge de kommer,« forklarer Ole Bennike og fortsætter:

»I Ohridsøen mellem Albanien og Republikken Nordmakedonien har man for eksempel en sekvens, som går mere end en million år tilbage.«

Inden for det seneste årti har iskerneboringer fra Antarktis også givet klare indikationer på, at der har været store svingninger i klimaet gennem tiden, tilføjer seniorforskeren.

Ikke hverdagskost – men forventeligt

I Danmark har vi ikke de sammenhængende lag i jorden eller havbunden, som kan fortælle geologerne, præcis hvordan klimaet har udviklet sig.

Det skyldes, at landskabet gang på gang er blevet »høvlet ned« af isfremstød gennem tiden, forklarer professor emeritus Bent Vad Odgaard, som fandt den fjerde, danske mellemistid i 2013.

Det betyder, at jordlagene er blevet eroderet – det vil sige, at de enten ligger hulter til bulter eller simpelthen er nedbrudt – og at man i dag kun finder brudstykker af fortiden.

Men geologerne ved alligevel, at pauserne i istiderne må have været der, siger også Bent Vad Odgaard, som har læst det nye studie.

»Så selvom det ikke er hver dag, vi finder aflejringer fra nye mellemistider, er det på den anden side overhovedet ikke overraskende, når vi gør det,« siger Bent Vad Odgaard, som forsker i klimaændringer og økosystemer i geologisk skala ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Klimaet var nogenlunde som i dag

Den mellemistid, som blev fundet i 2013, blev dateret til at have fundet sted for omkring 350.000 år siden, mens den ’nye’ er 150.000 år yngre og dækker over en pause mellem istider for omkring 200.000 år siden. På det tidspunkt var området bevokset med skov, fortæller Ole Bennike.

»Der har været et rimelig varmt og stabilt klima, som måske har været en enkelt grad varmere end i dag, men ellers minder om det, vi har nu,« siger han.

Det kan forskerne blandt andet se ud fra plante- og dyrerester i jordaflejringerne, som med enkelte undtagelser stadig lever i Danmark. Nogle få af arterne lever i dag under lidt varmere himmelstrøg, som eksempelvis en lille vandplante fra slægten Najade.

Najader vokser i dag ganske få steder i Danmark, men det gælder ikke netop den art af planten, som geologerne har fundet i jorden fra Trianglen, fortæller Ole Bennike.

LÆS OGSÅ: Fortidens klima bestemmer nutidens flora

Løser gammelt mysterium fra Københavns Frihavn

I det nye studie argumenterer Ole Bennike og de øvrige forfattere desuden for, at de med deres arbejde langt om længe kan løse mysteriet om nogle prøver, der blev fundet, da man gravede forud for etableringen af Københavns Frihavn i slutningen af 1800-tallet.

I forbindelse med gravearbejdet fandt man nemlig nogle skaller fra muslinger og snegle, som måtte stamme fra en varm fauna som den i en mellemistid. Fauna er et andet ord for dyreverden.

LÆS OGSÅ: Københavns første havn er bygget på flere hundrede års skrald

Men prøverne kunne dengang ikke dateres ordentligt, fordi man ikke havde de metoder til rådighed, som vi har i dag, fortæller Bent Vad Odgaard.

»De gamle prøver har spøgt længe og været en torn i øjet på geologerne. Vi vidste, at det var nogle aflejringer fra en varmeperiode, men ikke hvilken. Her argumenterer de for, hvorfor de stammer fra samme periode, som den de har fundet ved Trianglen, og det er super godt, at vi nu har fået et bud på det.«

Danmarks landskab er høvlet ned af is

Dateringerne i det nye studie er lavet med to forskellige metoder:

1. Den ene, optisk stimuleret luminescens, er en af de klassiske, geologiske metoder til at fastslå alderen. Den kan du læse mere om i boksen under artiklen.
2. Den anden, såkaldt racemisering af aminosyrer, er en nyere metode. Den dækker over en kemisk reaktion, der angiver tiden, siden de organismer, som aminosyrerne stammer fra, døde.

Det er særligt aminosyremetoden, som kan koble de nye prøver sammen med de gamle prøver fra Frihavnen, fortæller Ole Bennike.

»Dels er der ikke ret langt imellem de to lokaliteter, kun 1-4 kilometer – og dels kan vi se den samme rækkefølge af lagene i jorden begge to steder. Men det, der virkelig har slået hovedet på sømmet, er aminosyreanalyserne,« siger han og fortsætter:

»De er svære at bruge som direkte dateringsværktøj, men gode til at sammenligne forskellige aflejringer. Hvis aminosyreforholdene er de samme, må man gå ud fra, at de er samme alder. Og det er de. Nu kan vi sætte frihavnsprøverne på plads i den geologiske historie, og det synes jeg er rart.«

LÆS OGSÅ: Tidsrejse: Sådan så Danmark ud for flere millioner år siden

Svært at sammenligne uden pollen

Bent Vad Odgaard er positiv over, at forskerne har benyttet sig af to forskellige dateringsmetoder til at nå frem til resultaterne i det nye studie.

Alligevel savner han, at de også havde benyttet sig af en tredje metode, nemlig pollenanalyse. Det var netop undersøgelser af mange tusinde års aflejring af pollen i lagene i Trelde Klint, som i 2013 afslørede en fjerde mellemistid i Danmark.

»Det er faktisk den mest almindelige måde at gøre det på, så det gør det lidt vanskeligt at sammenligne den her nye undersøgelse med tidligere undersøgelser fra eksempelvis Tyskland,« siger Bent Vad Odgaard og fortsætter:

»Den her undersøgelse behandler prøverne som én eneste stor prøve og laver ikke nogen tidsmæssig underinddeling op gennem lagene. Det havde været rart, om de havde gjort det.«

LÆS OGSÅ: Massevis af begravede dale i Danmarks undergrund

Mellemistider følger fast fauna-opskrift

Manglen på pollenanalyser og underinddeling i lagene gør det også svært at sige noget nærmere bestemt om, hvor i den nyopdagede mellemistid vi befinder os, påpeger Bent Vad Odgaard.

En mellemistid strækker sig typisk over 10-15.000 år, og i den periode sker der en stor udvikling i flora og fauna – det vil sige plante- og dyreliv – hvilket kan aflæses direkte i pollen, forklarer han.

Typisk ser man en indgangsperiode med nogle pioner-arter som eksempelvis poppel og birk, og dernæst følger en periode, hvor højskoven – eksempelvis lindetræer – dominerer. Til sidst »klinger det lidt af og bliver koldt igen,« siger Bent Vad Odgaard og tilføjer:

»Det kunne være rart at se, hvor i det regnskab de her prøver stammer fra.«

LÆS OGSÅ: Sønderjysk landskab muligvis skabt af jordskælv

Ole Bennike medgiver, at det også kunne have været interessant at lave pollenanalyser. Det kunne sagtens danne grundlag for en opfølgende undersøgelse, påpeger han.

Forskerne endte i første omgang med at fravælge det »i og med, at der er lavet pollenanalyser på frihavnsprøverne,« og fordi luminescens er den primære metode til at datere mellemistider, forklarer han. I pollendataene fra Frihavnen er der fundet store dele af lind, hvilket altså peger på, at prøverne stammer fra midten af den nyopdagede mellemistid.

Kan gøre os klogere på klimaforandringer

Begge forskere er dog enige om, at indblik i fortidens klima er mere end bare ren fascination.

Vores diskussioner om klimaet kan blive mere kvalificerede af, at vi ved, hvordan det har udviklet sig gennem tiden, lyder det fra Bent Vad Odgaard.

»Nogle gange hører man folk, der siger, at der aldrig tidligere er sket en opvarmning, så hurtigt som vi ser nu, men når vi ser på aflejringerne, kan vi se, at det ikke er tilfældet. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage klimaforandringer alvorligt, men vi skal passe på med de kortsigtede argumenter,« siger han.

Ole Bennike supplerer ved at gøre opmærksom på, at det, der virkelig adskiller den nuværende situation fra tidligere, er den voldsomme stigning i CO2-koncentrationen i atmosfæren. De naturlige svingninger mellem istider og mellemistider derimod er – kort fortalt – forårsaget af astronomiske forhold, der får fordelingen af solindstråling på Jorden til at veksle, forklarer han.

»I hvert fald har vi lært, at klimaet veksler mellem istider og mellemistider, og hvis det ikke var for mennesker, der lavede uorden i systemet, ville det også komme til at gælde ude i fremtiden, og vi ville løbe ind i en ny istid,« siger han og slutter:

»Men i og med at mennesker er begyndt at påvirke klimaet, er det jo ikke sikkert, at det kommer til at gå på den måde.«

LÆS OGSÅ: Overblik: Det ved vi om klimaets tilstand

LÆS OGSÅ: Sådan kan du hjælpe klimaet derhjemme og på arbejde