Nu topper årets største meteorsværm, Perseiderne: Sådan ser du stjerneskuddene
De kommende nætter kan du opleve stjerneskudsregn. DMI melder ideelt vejr, mens fuldmånen er en lille streg i regningen.
stjerneskud illustration tips perseiderne

Se mod nord, og søg efter Cassiopeia og Perseus på nattehimlen, hvis du vil se Perseiderne gøre sig til i weekenden. (Illustration: Sarafina Kimø)

Se mod nord, og søg efter Cassiopeia og Perseus på nattehimlen, hvis du vil se Perseiderne gøre sig til i weekenden. (Illustration: Sarafina Kimø)

I weekenden bliver det muligt at se et spektakulært show på nattehimlen.

Årets største meteorsværm ‘Perseiderne’ er nemlig igen over os, og antallet af stjerneskud kommer til at toppe i Danmark omkring den 12. og 13. august.

Perseiderne har egentlig prydet nattehimlen siden juli, men heldigvis bliver der skruet op for stjerneskuddene her i august, hvor nætterne er blevet noget mørkere.

Ifølge Frank Nielsen, der er vagthavende meteorolog på Danmarks Meteorologiske Institut, kommer skyerne endda også til at arte sig.

»Vi forventer ikke generende skyer i de næste mange dage, og hvis der er nogen, kommer de til at være meget tynde og højtliggende. Der er en risiko for tåge i de sene nattetimer, men det er kun lokalt,« siger Frank Nielsen til Videnskab.dk.

Godt vejr, men Månen driller

Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, vil dog gerne mane forventningerne til weekendens meteorsværm lidt til ro. Månen spiller nemlig også en rolle.

»Der kommer desværre til at være fuldmåne den 12. august, så de svageste stjerneskud bliver svære at se. Man kan dog være heldig at se de helt stærke stjerneskud, og vejret bliver jo rigtig godt,« siger Michael Linden-Vørnle til Videnskab.dk. 

swift tuttle komet

Når ‘Swift-Tuttle’ passerer Jorden, bliver vi belønnet med stjerneskudsregn. Billedet blev taget i 1892 af professor i astronomi E. E. Barnard. (Foto: ESA)

Hvis du på trods af den skinnende måne alligevel vælger at sæt dig ud i lænestolen med en kande kaffe ved hånden, har Michael Linden-Vørnle nogle gode råd til dig.

»Det er bedst fra midnatstid og nogle timer frem. Det er nemlig her, at radianten kommer pænt op på himlen. Men man skal først og fremmest prøve at undgå at blive blændet af månelyset,« siger Michael Linden-Vørnle.

Radianten er udgangspunktet for Perseiderne. Det finder vi i stjernebilledet Perseus, der ligger i nærheden af Cassiopeia, så kig i retning af dem, hvis du vil lade nogle ønsker flyve ud.

Stjerneskuddene fra Perseiderne skabes, når støv- og partikelrester fra kometen ‘Swift-Tuttle’ hvert år rammer atmosfæren og brænder op. Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel om Perseiderne, som du kan læse her.

Kometen kommer stadig til at smide stjerneskud af sig frem til 24. august. Der bliver færre i timen sammenlignet med i weekenden, men til gengæld får vi en mørkere nattehimmel, når månelyset bliver svagere.

Stjerneskud kommer fra atmosfæren

Man kan se stjerneskud hver eneste nat, men det, vi ser, er ikke en lille partikel på størrelse med et sandkorn, der brænder op i atmosfæren. Den lysende stribe kommer fra selve atmosfæren og ikke fra partiklen.

Forklaringen er, at hver gang en partikel trænger ind i Jordens atmosfære med en fart på mange kilometer i sekundet, så skabes en lynhurtig opvarmning af atmosfæren - op til en temperatur på mange tusinde grader.

På brøkdele af et sekund afkøles atmosfæren igen, og det er under denne afkøling, at atmosfæren udsender lys.

Kilde: Henrik og Helle Stubs artikel om Perseiderne

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk