Norsk forsker: Derfor hører patienter med skizofreni stemmer
Teorien kan bane vejen for bedre medicin mod skizofreni, men der skal mere til for at slå fast, hvor stemmerne kommer fra, vurderer dansk forsker.
Skizofreni høre stemmer

Forskere har i flere år været ret enige om, hvilket område i hjernen, der registrerer det, når man hører stemmer, men et norsk forskerhold prøver at grave et spadestik dybere. De har forsøgt at komme til bunds i, hvad i hjernen, der får stemmerne til at opstå. (Foto: Shutterstock)

Forskere har i flere år været ret enige om, hvilket område i hjernen, der registrerer det, når man hører stemmer, men et norsk forskerhold prøver at grave et spadestik dybere. De har forsøgt at komme til bunds i, hvad i hjernen, der får stemmerne til at opstå. (Foto: Shutterstock)

Du oplever det hele tiden. Når nogen taler til dig, rammer lydbølgerne din trommehinde, hvor de gennemgår en forvandling. 

I trommehinderne bliver lyden omdannet til elektrokemiske signaler, der via dine sensoriske nerver baner sig vej til hjernen. Her bliver signalerne afkodet som sprog.

Men hvordan foregår det, når folk med skizofreni hører stemmer, uden at nogen faktisk taler til dem? Hvordan narrer hjernen sig selv til at fremmane de indre stemmer?

»Stemmerne er klare, præcis som når du hører min stemme nu,« siger den norske forsker Kenneth Hugdahl, som er professor i biologisk psykologi ved Universitetet i Bergen og forsker ved Haukeland universitetssykehus, til forskning.no.

Han har længe forsøgt at finde ud af, hvad der sker, når stemmerne uden varsel begynder at tale for så pludselig at stoppe igen. Nu mener han at være kommet meget tæt på svaret i et nyt studie i tidsskriftet Frontiers in Psychiatry, skriver forskning.no.

Hugdahls resultat kan være en brik i det puslespil, der er at udvikle mere effektiv skizofreni-medicin i fremtiden. Men der er stadig langt igen, før vi kan slå fast, hvor stemmerne i hovedet kommer fra, vurderer dansk forsker.

Hjernens indre orkester lader til at spille stemmerne

I mange år har Kenneth Hugdahl jagtet de indre stemmer. Ligesom flere forskere før ham har han sporet hjernens registrering af stemmerne til den bagerste øvre tindingelap. 

I dette område kan man se samme form for aktivitet, når folk hører stemmer, som når nogen faktisk snakker til dig. Derfor mener mange skizofreni-forskere, at hjernen opfatter stemmerne inde i hovedet på samme måde, som når vi hører en virkelig stemme.

At høre stemmer


At have auditive hallucinationer, herunder at høre stemmer, er oftest et symptom på skizofreni, bipolar lidelse, psykose eller PTSD.

Folk, der hører stemmer, oplever dem som aldeles virkelige, og studier tyder på, at hjernen ikke skelner mellem disse og rent faktiske auditive input, der opfattes gennem øret.

Mennesker, der opsøger psykiatrisk hjælp for at komme stemmerne til livs, oplever næsten altid stemmerne som ubehagelige.

Behandling kan være medicinsk eller terapeutisk; tidligere har man opfordret til at ignorere stemmerne, mens man i dag i højere grad skrider ind med kognitiv terapi, der udfordrer stemmernes magt.

Kilde: Netdoktor

Kenneth Hugdahls tidligere studier viser også, at et område i hulrummet mellem øjnene lyser op af aktivitet kort tid før og efter, stemmerne begynder. 

Hulrummet kontrollerer mange af vores beslutninger, så hans forsigtige teori er, at området sender et signal til tindingelappen, når folk begynder at høre stemmer, og når de stopper. 

På den måde lader området til at fungere som en dirigent, der får orkesteret - tindingelappen - til at spille.

Mener at have fundet roden til stemmerne i hovedet

Ifølge Kenneth Hugdahls teori laver dirigenten - hulrummet ved øjnene - taktslag, som får orkesteret - tindingelappen - til at afspille stemmerne.

Men hvad får dirigenten til at give orkesteret instruktion om at spille?

I det nye studie er Hugdahl med sin forskergruppe gået i kødet på netop dét spørgsmål, og deres forsøg tyder på, at en del af svaret skal findes i to af hjernens signalstoffer, glutamat og GABA.

Forskerne har målt niveauerne af signalstoffer i hjernen på 81 patienter, og det tyder på, at de to signalstoffer regulerer hjernens kredsløb forskelligt hos patienter, der hører mange stemmer sammenlignet med patienter, der hører få.

»Glutamat og GABA er med til at regulere hjernens kredsløb, når vi udfører en række forskellige handlinger såsom at tale, lytte eller bevæge os. Her fungerer glutamat som speederen og GABA som bremsen,« siger læge Kirsten Borup Bojesen, som forsker i neurobiologiske forstyrrelser hos patienter med skizofreni. Hun fortsætter:

»Glutamat øger aktiviteten af hjernens kredsløb, mens GABA mindsker den. Samspillet mellem glutamat og GABA er nødvendigt for eksempelvis en bevægelse, der både skal udføres, men også skal finjusteres,« forklarer Bojesen, der er postdoc ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning på Psykiatrisk Center Glostrup.

Derfor er de norske forskeres teori, at folk hører stemmer, når glutamat og GABA ikke regulerer hjernens kredsløb godt nok. Man kan sammenligne det med, at forholdet mellem speederen og bremsen er itu, så farten ikke kan justeres ordentligt.

Helt ekstreme tilfælde af ubalance mellem glutamat og GABA opstår for eksempel, når epilepsi-patienter får et krampeanfald.

Studiet afslutter ikke jagten på stemmernes ophav

Imidlertid har forskerne kun fundet, at der er en sammenhæng mellem glutamat og GABA’s regulering af hjernens netværk, når folk hører lyde. 

Studiets deltagere har nemlig ikke fået målt deres niveauer af glutamat og GABA i skanneren, imens de har hørt stemmer

Derfor er der i det pågældende studie ikke belæg for, at en ubalance i glutamat og GABA er årsag til at man hører stemmer, påpeger Kirsten Borup Bojesen.

»Måske fungerer bremsen bedre hos dem med få hørehallucinationer, og speederen er for aktiv hos dem med mange hørehallucinationer, men en årsagssammenhæng kan man ikke drage ud fra studiet - vi kan kun konstatere, at de to ting falder sammen,« siger hun, og fortsætter:

»For at påvise en sammenhæng skulle du skanne nogle patienter, både før og efter de begynder at høre stemmer. Det ville være ekstremt svært at gennemføre, men det er noget forskningen arbejder på: At identificere dem, der kan udvikle psykoser, og hjælpe dem, før de bliver syge,« siger Kirsten Borup Bojesen.

Men selv da kan et komplekst fænomen som stemmer ikke reduceres til rene biologiske mekanismer - stemmerne kan opstå i en cocktail af flere forskellige faktorer, men det er det, der gør psykiatrien og de psykiatriske patienter så spændende, lyder det.

Glutamat og GABA-forskning kan muligvis gavne medicin-forskningen

Kenneth Hugdahls nye studie giver ikke endelige beviser eller entydig evidens. Præcis hvor stemmerne i hovedet på mennesker med skizofreni kommer fra, forbliver usikkert.

medicin antipsykotisk stemmer auditive hallucinationer psykose behandling gaba dopamin glutamat

Den medicin, man i dag bruger til at behandle patienter, der hører stemmer, virker ikke lige godt på alle - og så virker det på et helt andet system end dét, det norkse forskerhold sporer stemmerne tilbage til. (Foto: Shutterstock)

Meget tyder på dog på, at glutamat og GABA-reguleringen kan have en finger med i spillet, for de to signalstoffer lader til at påvirke mennesker med skizofreni på flere fronter. 

For eksempel har Kirsten Borup Bojesens forskningsgruppe og andre forskere fundet, at patienter med skizofreni, der har forstyrrelser i glutamat og GABA, har mindre gavn af den medicin, som gives til mange patienter med skizofreni.

Det kan skyldes, at alt godkendt medicin mod skizofreni virker mod dopamin-systemet, men i lyset af at en ret stor gruppe af patienter ikke har gavn af den, er der en vis chance for, at medicin, der regulerer glutamat og GABA-systemet, vil virke bedre, hvis den for eksempel bliver givet i tillæg til antipsykotisk medicin, mener Kirsten Borup Bojesen.

Der er positive takter i at flytte fokus i behandlingen af skizofreni til glutamat-GABA-systemet, som forhåbentlig en dag i fremtiden vil kunne skabe en mere virkningsfuld behandling for mennesker med skizofreni, lyder det. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk