Nomineret til Årets Danske Forskningsresultat: Middelmådige planter giver størst udbytte
Landmænd kan øge markernes udbytte, hvis de dyrker deres afgrøder på en ny måde, viser dansk forskning. Skal det være Årets Danske Forskningsresultat? Se videoen, og stem i bunden af artiklen.

Det niende nominerede studie til Årets Danske Forskningsresultat 2017 har vist, at det kan betale sig at fremelske mere sociale træk i afgrøderne på marken. (Video: Videnskab.dk)

Det niende nominerede studie til Årets Danske Forskningsresultat 2017 har vist, at det kan betale sig at fremelske mere sociale træk i afgrøderne på marken. (Video: Videnskab.dk)

Hvis landmænd ændrer den måde, de har optimeret udbyttet af deres afgrøder på i 10.000 år, kan de øge markernes udbytte med op mod 35 procent. Det er konklusionen på et dansk forskningsprojekt.

Der har længe været tradition for, at afgrøder som hvede, byg og rug opdyrkes til at være stærke individuelt, så den enkelte plantes udbytte maksimeres.

Bagsiden af medaljen er, at planterne – i deres forsøg på hver især at rage mest muligt sollys og næring til sig – kommer til at bekæmpe markens øvrige planter.

Derfor kan det være en god idé for landmændene at satse på mere middelmådige planter, som til gengæld giver et større afkast som gruppe.

Nytænkning af landbrug nødvendigt

Der er behov for, at landbruget tænker i nye baner, hvis vi skal kunne brødføde fremtidens generationer. Stigninger i markernes samlede udbytte er stagneret, og derfor er der behov for studier som det danske, der nytænker landbruget.

Årets Danske Forskningsresultat
  • Videnskab.dk's forskningspris.
  • Nominerede resultater vælges ud af Videnskab.dk's redaktion.
  • Prisdysten afgøres ved en læserafstemning, som slutter 2. januar 2018.
  • Læs mere om prisen og kriterier for indstillingerne her.

For at bevise sin teori om de middelmådige planter lavede den danske hovedforfatter til studiet, Jacob Weiner, forsøg i Kina, hvor han såede 35 sorter af hvede.

Nogle var gamle, middelmådige sorter, mens andre var nye, optimerede sorter med højt individuelt udbytte.

I sine forsøg kunne Jacob Weiner se, at planter med et middelmådigt individuelt udbytte opnåede op til 35 procent mere i samlet udbytte end planterne med højt individuelt udbytte.

Du kan læse mere om studiet i den oprindelige artikel på Videnskab.dk eller læse mere om de øvrige ni nominerede herunder.

Under artiklen kan du også afgive din stemme til den forskergruppe, som efter din mening har fortjent at vinde Årets Danske Forskningsresultat 2017.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.