Morten Meldal, professor i kemi ved Københavns Universitet, har modtaget årets Nobelpris i kemi, og for det er han blevet hyldet på Københavns Rådhus.

Omgivet af familie, venner, kolleger og studerende var der særligt to ting, han gerne ville sige.

Først og fremmest ville han sige tak, blandt andet til Danmarks Grundforskningsfond, der for 20 år siden gjorde det muligt for ham at lave sit prisbelønnede arbejde med den såkaldte klik-kemi-reaktion. 

Fondens midler »giver forskere lov til at studere det, de synes er mest spændende at studere, og det var simpelthen det, der gjorde, at vi kunne forfølge det, vi observerede i laboratoriet,« sagde Morten Meldal i sin tale.

Det, han og kolleger observerede, var en kemisk reaktion, der opførte sig helt anderledes, end den burde.

Det viste sig, at de havde opdaget klik-kemien - en metode til hurtigt og effektivt at sætte molekylære byggesten sammen, som var det Lego-klodser. I dag bruges klik-kemi af kemikere verden over. 

Mere fri forskning

Muligheden for at forfølge det uforudsete, spontane og spændende, der sker i laboratoriet, bør alle forskere have ifølge Morten Meldal.

»Derfor har jeg en klar holdning til, at man skal have penge på efterbevilling og ikke på baggrund af ansøgninger,« sagde han til forsamlingen.

Morten Meldal har ved flere lejligheder fortalt om det endeløse slid med at skrive ansøgninger for at få bevillinger til forskning. Han har kaldt det et håbløst Sisyfos-arbejde, der tager alt for meget tid. Tid, der ellers kunne være gået til, ja, forskning.

Derfor efterspørger den danske nobelpristager mere frihed til, at forskere kan bestemme, hvad de vil undersøge. Der mangler muligheder for at følge de spor, der åbenbarer sig undervejs, fordi forskere er afhængige af at leve op til aftalte punkter for at få penge.

Fremtiden har brug for kemikere

Morten Meldals anden pointe var, at børn skal opleve kemi i en meget tidligere alder, end hvad der er tilfældet nu. Mulighederne for at præge børnene og fange deres interesse har aldrig været bedre. 

Eksempelvis med animerede billeder, der »beskriver det kemiske univers, de ikke kan se med øjnene, men som de vil kunne se, hvis vi animerer det for dem,« sagde han videre i talen.

»Børn har en utrolig evne til, at det, de ser, klistrer sig fast. De er i stand til at huske sådan en animering resten af livet,« sagde Morten Meldal, der gerne ser, at kemi bliver et fag på skoleskemaet allerede fra 1. klasse.

»For vi har brug for kemikere. Vi har simpelthen så meget brug for kemikere, og vi får alt for få kemikere ind på Københavns Universitet i forhold til, hvad vi har behov for i fremtiden,« sagde han.

Overborgmester håber på ‘Vingegaard-effekt’

Kemi-professoren fik også pæne ord med på vejen fra overborgmester Sophie Hæstorp Andersen. Hun håber, at prisen vil give medvind til forskningen og naturvidenskaben.

Det er ikke første gang, hun hylder store præstationer med rådhuspandekager, men som hun sagde, har der oftest været tale om sportspræstationer. Som i sommer hvor cykelrytter Jonas Vingegaard vandt Tour de France.

‘Vingegaard-effekten’ fik masser af børn og unge til at melde sig ind i landets cykelklubber efterfølgende.

»Det skabte en kæmpe interesse for at gøre det samme. At kaste sig op på cyklen og lave store bedrifter. Jeg håber, at det her også er startskuddet til, at endnu flere kan se værdien i at få en uddannelse, også inden for forskning og kemi, så vi igen kan fejre en nobelprismodtager,« sagde hun.