Nobelprismodtager: Mennesker kommer aldrig til at flytte til en exoplanet
exoplanet_jordne_rummet

Exoplaneter findes i alle størrelser og udgaver, og hvem ved, måske ligner nogle af dem Jorden. (Illustration: NASA / JPL-Caltech / R. Hurt)

Exoplaneter findes i alle størrelser og udgaver, og hvem ved, måske ligner nogle af dem Jorden. (Illustration: NASA / JPL-Caltech / R. Hurt)

Kilde: 
18 oktober 2019

Det duer ikke at give op på vores egen Jord og se ud mod stjernene i håb om at finde en anden planet, vi i stedet kan bo på. 

Det mener den schweiziske forsker Michel Mayor, som netop har vundet Nobelprisen i fysik.

Michel Mayor slår fast, at mennesket aldrig vil migrere til en planet uden for vores eget solsystem, simpelthen fordi det vil tage for lang tid at komme dertil.

Michel_Mayor_nobelprisen_fysik

77-årige Michel Mayor har netop vundet årets Nobelpris i fysik. (Foto: phys.org)

Han og kollegaen Didier Queloz vandt årets Nobelpris i fysik for deres arbejde med exoplaneter - som netop er planeter, der kredser om andre stjerner end vores, som er Solen.

»Hvis vi taler om exoplaneter, skal vi slå en ting fast: Vi kommer ikke til at migrere dertil,« siger Michel Mayor til det franske nyhedsbureau AFP.  

Han uddyber, at disse planeter simpelthen bare er for langt væk.

LÆS OGSÅ: Nobelpriserne 2019: Hvem vandt? Og hvorfor vandt de?

Så selv om man var meget optimistisk og kun forholdt sig til de planeter, som er tættest på Jorden. Er de alligevel for mange lysår væk.

»Det betyder, at det vil tage flere hundrede millioner dage at komme dertil, hvis vi skal bruge den teknologi, vi har til rådighed i dag. I stedet bør vi passe på vores egen planet, som stadig er meget smuk og bestemt egnet til at at huse liv,« pointerer Michel Mayor. 

Den 77-årige Nobelprismodtager siger, at han henvender sig til alle dem, som mener, at vi 'bare' kan tage hen og bo på en anden planet, hvis vi en dag ikke kan leve på Jorden mere. 

»For det kan vi bestemt ikke.«

Det var ved hjælp af specialfremstillede instrumenter, at Michel Mayor og hans kollega Queloz tilbage i 1995 fandt den første såkaldte exoplanet, som skulle vise sig at blive begyndelsen på en helt ny forståelse af universet. 

Siden da er der fundet over 4.000 exoplaneter i vores galakse. 

Michel Mayor siger, at et af nutidens store spørgsmål - nemlig om der er liv i rummet - er op til næste generation at finde svar på. 

LÆS OGSÅ: Forbavsede forskere finder nyfødte planeter i tæt kredsløb om deres stjerner

LÆS OGSÅ: 3.500 exoplaneter opdaget: Sådan finder vi planeter ved fjerne stjerner

mtl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.