Nekrolog: Rumteleskopet Spitzer løftede et slør af støv og viste os universet
Rumteleskopet Spitzer, der med sit infrarøde blik har vist os helt nye sider af universet, slukker 30. januar efter 16 års tro tjeneste.

Rumteleskopet Spitzer har åbnet vores blik for dele af universet, som det menneskelige øje ikke er i stand til at se. (Video: NASA)

Rumteleskopet Spitzer har åbnet vores blik for dele af universet, som det menneskelige øje ikke er i stand til at se. (Video: NASA)

Det synlige lys lader os se noget af verden omkring os.

Men langtfra det hele.

Skifter man til infrarødt lys, er der et helt univers, der er skjult for os.

Spitzer-teleskopet har de sidste 16 år vist os infrarøde billeder af rummet, som vi aldrig tidligere har set det.

Men snart er det slut.

30. januar lukker og slukker det amerikanske rumfartsagentur NASA for Spitzer-teleskopet. Spitzer sendes på pension efter 16 års tjeneste i rummet.

Rumteleskopet Spitzer

Spitzer er et ubemandet teleskop, som flyver rundt i rummet og sender data ned til Jorden.

Spitzer blev opsendt i 2003 og er en mission under NASA.

Teleskopet er opkaldt efter den amerikanske astronom og teoretiske fysiker Lyman Spitzer (1914-1997)

Spitzer har åbnet vores blik

I løbet af sin tid i rummet har Spitzer åbnet vores blik for en række hidtil ukendte sider af himmelrummet.

»Spitzer har lært os, hvor vigtigt infrarødt lys er for at forstå vores univers, både i vores eget kosmiske nabolag og så langt væk som de fjerneste galakser,« udtaler Paul Hertz, direktør for astrofysik ved NASAs hovedkvarter, i en pressemeddelelse fra NASA.

Rummet er fyldt med støvpartikler, der gør det svært - selv for det berømte rumteleskop Hubble - at få et klart udsyn.

Men mange objekter bag støvskyerne udsender infrarød stråling - også kendt som varmestråling. Denne varme kan Spitzer omsætte til billeder - lidt på samme måde som briller, man bruger til at se i mørke.

Det har resulteret i nogle ekstraordinære og smukke fremstillinger af universet, baseret på infrarød stråling.

Du kan se flere af billederne i denne artikel.

spitzer galakse spiralgalakse spiral galakse infrarød astronomi

Spitzer-teleskopet har her taget et billede af en 'stjernekrybbe', hvor nye stjerner formes i en kolosal sky af støv. (Foto: NASA)

Fandt fjerne verdener

Selvom Spitzer oprindeligt slet ikke var designet til at studere fjerne planeter, har nogle af teleskopets største opdagelser netop omhandlet exoplaneter - planeter, der kredser om en anden stjerne end vores egen stjerne, Solen.

I 2005 var Spitzer en af de første i historien til at observere lys, som kom direkte fra en exoplanet.

Spitzer var ligeledes det første teleskop, som gjorde os i stand til at se molekyler i exoplaneters atmosfære.

Og nu vi er ved exoplaneters atmosfære, lavede Spizer faktisk også de første målinger af temperatur-svingninger og vind i exoplaneters atmosfære, oplyser NASA.

Spitzer har også været med til at opdage planetsystemet Trappist-1, som har vakt stor begejstring blandt forskere, fordi det rummer flere planeter, som minder om Jorden og sandsynligvis rummer masser af vand.

LÆS OGSÅ: Alt om TRAPPIST-1: Planetsystemet med 7 planeter på størrelse med Jorden

Tina Ibsen rejsedagbog La Silla Observatoriet Chile Atacamaørkenen ESO total solformørkelse

Her ses en illustration af TRAPPIST-1 systemet med de syv exoplaneter, der kredser omkring en lille rød dværgstjerne. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Spitzer har et flot CV

Rumteleskopet Spitzer har ligeledes åbnet vores blik for nogle af de fjerneste og ældste objekter, vi kender til.

På teleskopets CV er blandt andet observationer af nogle af de fjerneste galakser, vi kender, og gløden fra nogle af de første stjerner i universet.

Det var også Spitzer, som i 2009 opdagede, at Saturn havde en ekstra ring, som vi aldrig før havde set.

»Det er ret fantastisk, når du oplister alle de ting, Spitzer har gjort i sin levetid. Lige fra at detektere asteroider i vores solsystem, som ikke er større end en limousine, til at lære os om nogle af de fjerneste galkser vi kender,« siger Michael Werner, Spitzers projektforsker, i pressemeddelelsen fra NASA.

Sådan gør Spitzer

Når Spitzer tager billeder af universet, foregår det ikke med linser.

Den indsamler i virkeligheden data fra det iskolde univers omkring den, som forskerne på NASA analyserer og skaber billeder ud fra.

Dermed bliver farverne i Spitzer-billederne en indikator for, hvilken type infrarød lys, som teleskopet har observeret fra rummet.

Billederne, som du ser fra Spitzer, er altså fortolkninger af kryptisk data.

LÆS OGSÅ: Gløden fra de første stjerner

NASA Spitzer Hubble Cacha M82 galakse

Tre af de Store Observatorier samarbejdede om at tage dette billede af vores Nabogalakse M38. De røde elementer i fotoet er fra Spitzer-observatoriet, mens det orange er Hubble teleskopets observationer af hydrogenudledning, og de blå røntgenstråling fanget af teleskopet Chandra. Dermed er billedet kunstigt (Foto: NASA).

Derfor må vi vinke farvel

Spitzer har fløjet rundt ude i rummet siden 2003 og er nu parat til at gå på pension. Det kommer til at ske 30. januar, hvor NASA's ingeniører vil lukke ned for Spitzers instrumenter og stoppe missionen.

Når Spitzer takker af, vil et nyt teleskop løfte arven: Det såkaldte James Webb Rumteleskop har ligesom Spitzer et infrarødt blik, som skal åbne vores øjne for fjerne og kolde egne af universet.

Oprindeligt skulle Spitzer-missionen være stoppet længe siden. Senest var pensionsdatoen sat til 2018, men da opsendelsen af James Webb-teleskopet blev udskudt, blev det for femte gang besluttet at forlænge Spitzers mission.

James Webb-teleskopet kommer til at tage over fra 2021, men vi kommer formodentlig stadig til at høre mere fra Spitzer i fremtiden.

Teleskopet har nemlig indsamlet enorme mængder data i løbet af sine 16 år i rummet, som forskerne endnu ikke har analyseret og kortlagt.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker