Neandertalernes undergang kan måske kobles til polvending for 42.000 år siden

En drastisk svækkelse i Jordens beskyttende magnetfelt og et dyk i solaktivitet kan have haft vidtrækkende konsekvenser. (Illustration: Shutterstock)

En drastisk svækkelse i Jordens beskyttende magnetfelt og et dyk i solaktivitet kan have haft vidtrækkende konsekvenser. (Illustration: Shutterstock)

Kilde: 
19 februar 2021

For 42.000 år siden, under den seneste istid, skete der en svækkelse af Jordens magnetfelt, som sammen med lav solaktivitet kan have ført til dommedagslignende tilstande over en længere periode.

Dette dystre billede maler forskerne bag et nyt studie, hvor de mener at have fundet spor af en klimakatastrofe, som måske var med til at fremskynde udryddelsen af neandertalerne og mange forhistoriske dyrearter, samt forklare hvorfor mennesker begyndte at bo i huler.

Det skriver The Guardian.

Jordens naturlige magnetfelt beskytter os mod kosmisk stråling fra blandt andet Solen, som udsender farlige radioaktive partikler. 

Under midlertidige polvendinger svækkes magnetfeltet drastisk, så det ikke længere yder samme beskyttelse, hvilket skete 42.000 år siden, i hvad der kaldes Laschamp-hændelsen, en polvending, som varede næsten 1.000 år.

Forskerne kom på sporet af disse dramatiske klimaændringer ved at lave kulstof 14-dateringer af ringene i fossile kauri-træer i New Zealand, hvor de observerede en gradvis stigning af kulstoffet, som følge af øget kosmisk stråling.

Ved at sammenligne deres resultater med målinger fra andre steder i verden fandt forskerne belæg for, at der skete et væld af klimaændringer i denne periode, heriblandt elektriske storme, mere UV-bestråling og en tørlægning af Australien.

Ved at se på data fra iskerner kunne forskerne også se, at der i denne periode også forekom et ‘grand solar minima’, en længere periode med særligt lav solaktivitet.

»Det ville nok have virket som om, at Jorden var ved at gå under,« fortæller professor Chris Turney, medforfatter på studiet.

Ifølge Anders Svensson fra Københavns Universitet har man ikke fundet tegn på en klimakatastrofe i iskerneboringer i Antarktis og på Grønland, men vil ikke udelukke at det har haft en effekt.

»Ændringer i ozonlaget og effekten af mere UV-bestråling i mennesker er ikke noget, vi kan bekræfte eller afvise ud fra iskerner,« fortæller han ifølge The Guardian.

Andre forskere er ikke afvisende, men nogle giver udtryk for, at nogle af studiets konklusioner måske er for langtrækkende, skriver The Guardian.

For eksempel, at vi ikke ved hvor længe neandertalerne overlevede i Asien og at de ældste hulemalerier foruddaterer Laschamp-hændelsen.

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Science.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.