NASA vil sende 5.000 bjørnedyr og 128 babyblæksprutter til ISS

Euprymna scolopes, eller ‘bobtail squid’, som den hedder på engelsk, er ganske nuser som lille. (Foto: Shutterstock)

Euprymna scolopes, eller ‘bobtail squid’, som den hedder på engelsk, er ganske nuser som lille. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
28 maj 2021

Besætningen på den Internationale Rumstation (ISS) får i næste uge en lidt usædvanlig forsendelse.

NASA vil nemlig opsende hele 5.000 bjørnedyr og 128 selvlysende, tiarmede blæksprutter af arten Euprymna scolopes, som skal bruges til studier på rumstationen, så vi kan blive klogere på de forskellige langtidseffekter ved at være i rummet.

Det skriver ScienceAlert.

De små, buttede bjørnedyr er, som de fleste måske ved efterhånden, ekstremt svære at slå ihjel, når de er i deres særlige dvaletilstand, og dyrene har tidligere været sendt i rummet, hvor de ikke blot overlevede, men tilmed formerede sig.

»Nogle af de ting, tardigrader (bjørnedyr, red.) kan overleve, er at blive udtørret, nedfrosset og blive varmet op til over vands kogepunkt. De kan overleve flere tusinde gange mere stråling, end vi kan, og kan klare sig i dage eller uger med lidt eller ingen ilt,« fortæller en af forskerne bag eksperimentet, molekylærbiolog Thomas Boothby fra University of Wyoming, ifølge ScienceAlert.

Forskerne vil se på, hvordan bjørnedyrene på et molekylært niveau forandres og tilpasser sig livet i rummet, hvilket forhåbentligt kan bruges til at beskytte astronauters helbred på fremtidige missioner.

De små, søde, selvlysende blæksprutter derimod, er del af et andet studie.

Blækspruttens bioluminescensens skabes af et særligt organ i dens krop, hvor der bor nogle lysfremstillende bakterier, som giver blæksprutten dens glød. Blæksprutterne fødes ikke med disse bakterier, men erhverver dem gennem livet.

Det er sådanne symbiotiske forhold mellem bakterier og værtsorganismer, forskerne gerne vil forstå.

»Dyr, inklusive mennesker, er afhængige af vores mikrober til at vedligeholde et sundt fordøjelses- og immunsystem,« forklarer mikrobiolog Jamie Foster fra University of Florida, ifølge ScienceAlert, som er hovedforskeren på det studie.

»Vi forstår ikke fuldt ud, hvordan rumfart påvirker disse gavnlige samspil.«

Opsendelsen sker 3. juni klokken 19:30, hvor SpaceX, som del af deres samarbejde med NASA, sender forsyninger til ISS med deres Falcon 9-raket.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.