NASA laver halloween-playliste med lyde fra rummet
Kilde: 
31 oktober 2017

Det er kun halloween én gang om året, og hos NASA har de ikke tænkt sig at lade det gå uset - eller 'uhørt' - forbi.

Derfor har rumorganisationen lavet en playliste med lyde fra rummet – og de er helt passende til højtiden.

Rumstrålingen, som NASA selv skriver om her, er opfanget af specielt udstyr om bord på rumsonder. Og når strålingen bliver omdannet til lydbølger, lyder det rent ud sagt som noget, der er taget ud af en spøgelsesfilm. 

»Lige i tide til halloween har vi stykket en samling af flygtige 'lyde' fra hylende planeter og pibende helium sammen, som med sikkerhed vil give dig myrekryb,« lyder det fra NASA i artiklen

Numrene omfatter blandt andet rumsonden Junos møde med Jupiters magnetfelt og lyden af plasmabølger. 

Playlisten indeholder i alt 22 numre, som kan afspilles på lidt over 5 minutter. Hør selv her:

sj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.