NASA: Kæmpe kollision kan have skabt Månen på få timer
Månen blev skabt lynhurtigt, da Jorden kolliderede med en planet for flere milliarder år siden, lyder ny teori fra NASA.

NASA's computersimulation viser her, at månen kan være blevet dannet på få timer. (Video: NASA's Ames Research Center)

NASA's computersimulation viser her, at månen kan være blevet dannet på få timer. (Video: NASA's Ames Research Center)

I årtier har forskere undersøgt det videnskabelige puslespil om Månens oprindelse, og det har ledt til flere forskellige teorier. 

Nu peger den allernyeste på, at Månen kan være blevet skabt på ganske få timer efter en enorm kollision mellem Jorden og en anden planet. 

Det skriver NASA på sin hjemmeside.

Teroien bygger videre på foregående teorier om, at Månen blev skabt af materiale, der blev sendt direkte i kredsløb om vores planet efter sammenstødet mellem Jorden og en hypotetisk planet, Theia, som anslås at være på størrelse med Mars – men at hele processen var noget kortere, end vi før troede.

Månens og Jordens historie er sammenflettet 

Den vilde teori er offentliggjort i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters.

Den bygger på nogle af de hidtil mest detaljerede computersimuleringer, der er blevet brugt til at undersøge Månens oprindelse.

Læg dertil vores viden om Månens kredsløb, masse og analyser af stenprøver fra tidligere månelandinger. 

»Jo mere vi lærer om, hvordan Månen blev til, desto mere opdager vi om udviklingen af ​​vores egen Jord,« siger medforfatter på studiet Vincent Eke, forsker ved Durham University i England.

»Deres historier er sammenflettet og kunne gentages i historierne om andre planeter, som er blevet ændret af lignende eller anderledes slags kollisioner,« forklarer han i en nyhed, som er blevet offentliggjort på den amerikanske rumfartsorganisation, NASA's, hjemmeside. 

Månen har mange ligheder med Jorden. (Foto: NASA)

Et af de store mysterier om Månen er, hvorfor den ligner Jorden så meget.

Når forskere finder isotoper, for eksempel jern-isotoper, i prøver fra Månen, ligner de nemlig dem, som findes på Jorden, i modsætning til andre steder i Solsystemet. Isotoper er en slags kemisk ledetråd, som kan fortælle os, hvor og hvornår noget blev skabt. Derfor menes det, at meget af Månen oprindeligt må komme fra Jorden. 

Det har man blandt andet fundet ud af ved at studere og sammenligne sten fra Månen og Jorden. Forskere kan undersøge sammensætningen af ​​stenene baseret på dets isotopiske signatur, altså vægten af grundstofferne.

Det kommer det nye studie dog ikke ind på, men det er et skridt på vejen.

Læs om tidligere teorier

Den nye teori er ikke ene om at pege på, at Månen kan være blevet skabt efter et kæmpemæssigt sammenstød mellem Jorden og planeten Theia. 

Tidligere teorier har også foreslået, at der er en sammenhæng mellem kollisionen og Månens dannelse, men ikke at den skulle være blevet skabt så hurtigt. 

Videnskab.dk har før skrevet om blandt andet synestia-modellen, hvor Månen skulle være blevet til i en hvirvel af fordampede sten fra kollisionen.

Og teorien om at den skulle være et resultat af en masse små kollisioner med Jorden, der kastede materiale ud i rummet, har vi skrevet om her.

Den nye teori kan dog først endeligt blive bekræftet, når vi engang får flere prøver hjem fra Månen. NASA forventer, at fremtidige Artemis-missioner vil gøre det muligt at få adgang til prøver fra dybere lag, end vi har i dag.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk