NASA, havet og politikerne

Man regner med, at 1/3 af havstigningen skyldes, at varmt vand fylder mere, og 1/3 en uventet stor afsmeltning af is fra Grønland og Antarktis. (Foto: Shutterstock)

Man regner med, at 1/3 af havstigningen skyldes, at varmt vand fylder mere, og 1/3 en uventet stor afsmeltning af is fra Grønland og Antarktis. (Foto: Shutterstock)

Rumfart kan ikke adskilles fra politik, og det har der været flere eksempler på i den senere tid.

Et vigtigt eksempel er NASAs nye målinger om stigningen af havene. Målingerne viser, at havene stiger hurtigere end forventet, og at vi i løbet af de næste 100 år kan forvente en havstigning på måske en meter. Det er dog svært at give præcise forudsigelser.

Det er naturligvis en meget vigtig nyhed for de millioner af mennesker, der lever i lavtliggende områder tæt på kysterne. Uden præcise målinger er det umuligt at forberede sig på de problemer havet vil skabe. Men i hvert fald nogle politikere i den amerikanske kongres bryder sig ikke om den type undersøgelser.

Isen smelter hurtigt

De nye satellitmålinger viser, at havene i gennemsnit er steget med 9 centimeter siden 1992, men at der er lokale variationer. Nogle steder er stigningen helt op til 25 cm, og nogle få steder er havniveauet faldet.

Disse forskelle skyldes forskelle i havets temperatur, da varmt vand har en lavere massefylde og derfor fylder mere end koldt vand.

Man regner med, at 1/3 af havstigningen skyldes, at varmt vand fylder mere, og 1/3 en uventet stor afsmeltning af is fra Grønland og Antarktis. Således har Grønland i gennemsnit de sidste 10 år hvert år mistet 303 milliarder ton is og Antarktis 118 milliarder ton om året.

Langt værre er det, at målinger tyder på, at dele af isdækket i Antarktis er ustabilt og kan kollapse ret hurtigt.

Utak er verdens løn

Nu skulle man tro, at selv den amerikanske kongres ville være interesseret i at få disse målinger. For bare at nævne et enkelt eksempel, så vil Florida blive hårdt ramt af havstigninger. Men reaktionen har været lige modsat.

Der forhandles netop nu om NASAs budget for næste år, og stort set ser det ud til, at de får de penge de ønsker, lidt over 18 milliarder dollar. Men især klimaskeptikere i kongressen ønsker at pengene skal fordeles på en anden måde, end NASA har anmodet om.

De ønsker færre penge til de satellitter, der overvåger Jorden og dens klima og flere til projekter som en rumsonde, der skal udforske Jupiters måne Europa. Her bad NASA om 30 millioner dollar, men fik 140 millioner.

En af de senatorer, som søger at presse budgettet i denne retning er republikaneren og præsidentkandidaten Ted Cruz fra Texas, der er kendt som klimaskeptiker. Ved en høring har han sagt, at overvågning af Jorden ikke er en central opgave for NASA, og at studiet af Jorden heller ikke er ægte videnskab – han brugte udtrykket ”hard science”. I hvert fald lægges der nu op til, at budgettet for ”Earth Science” skal beskæres med 260 millioner dollar.

Husk ozonhullet

At satellitmålinger kan være endda særdeles vigtige, er ozonhullet et eksempel på. Det blev opdaget af amerikanske satellitter i 1980erne, og opdagelsen førte til, at man forbød brugen af de kemikalier, der nedbryder ozonen.

Også i dag er de amerikanske satellitmålinger af Jordens atmosfære og klimaet noget, som har betydning for os alle. Moderne målinger af klimaet er nemlig baseret på et omfattende net af satellitter, der kræver et internationalt samarbejde.

”Køb amerikansk”

Men NASA har andre budgetproblemer, som nogle gange kan virke helt uforståelige på os her i Europa. NASA har, tvunget af omstændighederne, lige indgået en ny aftale med Rusland om opsendelse af yderligere seks astronauter til rumstationen ISS. Prisen var 490 millioner dollar, hvilket svarer til næsten 82 millioner dollar pr. opsendelse.

NASAs leder, den tidligere astronaut Charles Bolden raser. Han har i et åbent brev til kongressen fremhævet, at NASA siden 2011 har fået nedskåret bevillingerne til kommercielle rumskibe som Dragon fra SpaceX og CST-100 fra Boeing med ikke mindre end en milliard dollar, og at det så nogenlunde svarer til det beløb, man i stedet har betalt russerne for at få plads på Soyuz.

Resultatet er, at ingen af de nye rumskibe er klar før tidligst 2017, i stedet for som oprindeligt planlagt allerede i år. Når de kommer i drift, vil prisen for at sende en astronaut komme ned på omkring 58 millioner dollar.

Bolden, og mange med ham, har svært ved at forstå, hvorfor det er bedre at købe opsendelser hos russerne i stedet for at investere pengene amerikansk industri og så selv kunne opsende astronauter – især når der åbenbart er penge til den store SLS raket på størrelse med måneraketten Saturn 5. Til gengæld har NASA ikke fået penge til for alvor at bruge denne raket.

Det er i øvrigt noget, som berører det europæiske rumagentur ESA. Forsinkelsen af Dragon og CST-100 betyder, at ESA ikke får mulighed for at købe billige opsendelser til ISS hos SpaceX eller Boeing de næste måske tre år.

ESA gyder olie på vandet

Den nye chef for ESA, tyskeren Johann-Dietrich Wӧrner, har også været fremme med en politisk kommentar. I et interview med den russiske nyhedstjeneste Sputnik, har han udtalt, at det er vigtigt, at de nuværende politiske problemer mellem Vesten og Rusland ikke må gå ud over det nuværende gode samarbejde om udforskningen af rummet.

Det lyder jo godt, og interviewet blev da også givet i anledning af, at ESA underskrev en aftale med Rusland om samarbejde om det såkaldte ExoMars projekt, der omfatter opsendelsen en Mars rumsonde og en lander ved navn Schiaparelli  i 2016 og efterfulgt af en europæisk bygget marsbil i 2018.

Hvad han ikke nævnte var, at NASA oprindeligt skulle have været med i ExoMars, men at de trak sig af økonomiske grunde.  Derfor har ESA haft brug for et godt samarbejde med det russiske rumagentur Roskosmos for overhovedet at få projektet til at køre. Men Wӧrner har da ret i, at en videnskabelig kontakt mellem landene kan være vigtig i en politisk anspændt situation.

I hvert fald har samarbejdet omkring ISS været godt, uanset Ukraine og andre problemer. At mange lande, som ellers er dybt uenige kan enes om at samarbejde om et så stort projekt, har været en positiv overraskelse.

Man må blot håbe, at dette samarbejde kan fortsætte, også efter ISS. For uden samarbejde får vi i nutidens økonomiske klima ingen store rumprojekter – uanset om det gælder studiet af Jordens klima eller udforskningen af Mars og Jupiters måner.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.