Der har før været meget kraftige indikatorer på det, og nu er de endnu stærkere:
Der findes is på Månens overflade.
Is, der potentielt i fremtiden kan bruges som vandressource til mennesker, og som dermed kan blive afgørende i forbindelse med etableringen af fremtidige månebaser.
Det viser et nyt studie foretaget af en række amerikanske forskere, skriver NASA i en pressemeddelelse.
Forskerne har foretaget en frisk analyse af et 10 år gammelt datasæt, som den indiske rumsonde Chandrayaan-1 indsamlede under en månemission i 2008.
Studiet, der er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America (PNAS), viser, at isen især findes på Månens to poler, der ligger i skygge fra Solen.
Giver et mere præcist billede
»Det er rigtig fint og nyttigt studie,« fortæller lektor i astrofysik og planetforskning ved Københavns Universitet Kjartan Münster Kinch til Videnskab.dk, men tilføjer:
»Jeg vil ikke sige, at det vendte min verden på hovedet.«
Man har nemlig allerede siden Chandrayaan-1 missionerne i 2008 haft tre gode indikatorer på, at der findes is på Månens overflade (se faktaboksen i bunden af artiklen).
\ Hvordan er der kommet is på Månen?
Isen på Månen siger ikke noget om Månens dannelse.
Der er heller ikke tegn på, at der – som med Mars – findes eller har fandtes søer på Månen.
Isen på Månen er sandsynligvis kommet over tid gennem nedslag fra kometer, vurderer Kjartan Münster Kinch.
Det har resulteret i, at nogle vandmolekyler har flakset rundt og tilfældigt er havnet i kratere og andre steder på Månens overflade.
Det nye er, at man nu har fået endnu en indikator, og at den mere præcist viser, hvor isen findes, hvor meget der er, og hvor langt nede den gemmer sig, forklarer han.
Det har man fundet ud af ved at se på målinger fra infrarødt lys, der indikerer, hvor på overfladen isen findes, samt hvor dybt nede i krateret isen findes under overfladen.
»Det gør jo en kæmpe forskel, at man ved, om der findes 5 procent is i et krater, eller om der findes 30 procent, og det kan man se mere præcist nu,« forklarer han.
\ Læs mere
Afgørende viden i forbindelse med månebaser
Derfor er opdagelsen også mere teknisk interessant, end den er videnskabelig interessant, fortæller Kjartan Münster Kinch.
Det nye studie giver nemlig et bedre overblik over, hvor det ville være oplagt at anlægge fremtidige månebaser.
»Implikationerne er superstore. Månen er meget tør, så hvis man kan lande et sted, hvor der er vand nok, er det vigtigt at finde steder, hvor man for eksempel skal grave mindst muligt efter vand,« fortæller Kjartan Münster Kinch.
Det har længe været en stor udfordring at fragte vand fra Jorden til Månen i forbindelse med oprettelsen af månebaser, da det er dyrt og besværligt.
Derfor er det vigtigt at oprette baser de steder, hvor det er lettest at tilkomme vand, forklarer Kjartan Münster Kinch.
Kan bruges til at udvide infrastruktur i Solsystemet
Desuden kan is bruges til at lave raketbrændstof, hvilket skaber yderligere perspektiver.
Hvis man formår at fremstille brændstof på Månen, vil man nemlig kunne forbedre vores rækkevidde i Solsystemet betragteligt.
»Isen er rigtigt interessant som ressource, der kan bygge en infrastruktur, som kan skabe grundlag for billigere og nemmere missioner ud i Solsystemet,« forklarer Kjartan Münster Kinch.
»Det ligger lidt længere ude i fremtiden, men ikke superlangt væk. Men igen de helt store perspektiver i historien er, at man ikke vidste det (at der var is på Månens overflade, red.) for 10 år siden, og det kan blive rigtig vigtigt og essentielt for månemissioner i fremtiden,« vurderer han.
