Næste års juletræer truet af ædelgrankræft
Et rekordvådt 2017 kan betyde, at sygdommen ædelgrankræft endnu en gang vil angribe danske juletræer, advarer forskere. En anden trussel er den mystiske juletræssygdom røde nåle.
ædelgrankræft Neonectria neomacrospora juletræer

Ædelgrankræft er en svampesygdom, som kan ramme juletræer. Grenene dør, og juletræerne bliver usælgelige. (Foto: Iben M. Thomsen/KU)

2017 står til at sætte en trist rekord som det vådeste år i knap to årtier. Indtil videre kun overgået af 1999, som var det mest nedbørsrige år, siden vi begyndte målingerne i 1874.

Regnen er ikke kun gået ud over strandløver og andre solelskere. Det våde vejr kan også true næste års produktion af juletræer, lyder det nu fra flere forskere.

De frygter, at en svamp, som forårsager sygdommen ædelgrankræft, har udnyttet det våde vejr til at brede sig og inficere danske juletræer.

»Svampen har ekstra gode chancer for at smitte juletræerne, når vejret er vådt. Vi har haft et ekstremt vådt 2017, så faren er, at vi igen vil se et voldsomt angreb på juletræerne næste år,« siger Iben Margrete Thomsen, som er plantepatolog ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Ædelgrankræft

Ædelgrankræft er en svampesygdom, som kan ramme ædelgraner.

Sygdommen har – modsat hvad navnet antyder – intet med kræft at gøre, men skyldes infektion med svampen Neonectria neomacrospora.

Sygdommen er ikke farlig for mennesker, men den kan føre til døde grene og kraftigt udflåd af harpiks på ædelgraner.

Ædelgrankræft er beslægtet med sygdommen frugttræskræft, som skyldes en svamp (Neonectria ditissima) der inficerer æbletræer, bøgetræer mm.

Kilde: Iben M. Thomsen

Historien skræmmer

Frygten for, at juletræerne skal blive hårdt angrebet, er ikke ubegrundet. I årene omkring 2011-13 blev de danske juletræer hårdt ramt af ædelgrankræft, og brancheforeningen Danske Juletræer skønner, at sygdommen alene i 2013 kostede juletræsproducenterne omkring 50 millioner kroner.

Siden 2013 er det som beskrevet af Videnskab.dk lykkedes at få smittespredningen under kontrol. Men forskerne tør alligevel ikke glæde sig alt for meget over den gode julenyhed endnu.

»Træerne bliver smittet med svampen i perioden fra foråret til efteråret, men det er først næste år, at man vil kunne se angrebet på træerne. Vi havde en meget våd sommer i 2011, og året efter eskalerede det, så juletræer over hele landet blev angrebet. Med al den regn, vi har haft i 2017, bliver det spændende, om vi vil se massive angreb på træerne igen næste år,« siger Iben M. Thomsen.

Danske juletræer kan også blive ramt af en anden mystisk sygdom, som man endnu ikke kender årsagen til – det vender vi tilbage til senere.

Årsagen til ædelgrankræft kender forskerne derimod. Sygdommen skyldes infektion med svampen Neonectria neomacrospora, som første gang blev identificeret i Danmark i 2011.

Ædelgran af arten nobilis bruges ofte til pyntegrønt, og således ender nobilisgrene typisk deres dage i juledekorationer. Anderledes er det gået for de fældede nobilistræer på billedet, som er hårdt ramt af ædelgrankræft. (Foto: Iben M. Thomsen)

Derfor er sygdommen værst i regnvejr

Når Neonectria neomacrospora er særligt smittefarlig i fugtige år, hænger det sammen med måden, hvorpå svampen smitter træet. Svampens sporer – det vil sige svampens ’børn’ eller frø – kan blive bragt hen til juletræer med blæst eller lignende.

Men ifølge jordbrugstekniker ved Aarhus Universitet Magnus Gammelgaard Nielsen skal et juletræ typisk »have et sår,« før det kan blive smittet af svampesporerne.

Et sår kan eksempelvis opstå, når bladlus suger på nåle eller skud, når forbipasserende hiver grene løs, eller når juletræsproducenterne klipper deres grantræer til, for at de kan få den rette form. Og kombinationen af et sår og fugtigt vejr giver tilsammen ekstra stor risiko for, at et træ kan blive smittet af Neonectria neomacrospora, forklarer Magnus Gammelgaard Nielsen.

Røde og hvide svampe

Svampen Neonectria neomacrospora kan både formere sig selv ved kønnet og ukønnet formering.

Ved kønnet formering laver svampen sporer – svampens svar på ’børn’ – som bliver spredt med vinden og kan inficere andre ædelgraner.

Ved ukønnet formering ’kopierer’ svampen sig selv og spreder sig typisk blot fra gren til gren på træet, ofte med hjælp fra regnvand.

Når svampene er skabt ved kønnet formering bliver frugtlegemerne røde, mens de ukønnede er hvide.

Kønnet formering kan sprede sygdommen over større afstande end ukønnet formering.

Kilde: Iben M. Thomsen

»Svampesporerne har langt større chance for at inficere træerne i fugtigt vejr. I tørt vejr sker der en meget hurtigere sårheling på træet. Men i fugtigt vejr går sårhelingen langsomt, og træet vil stå med et åbent sår i længere tid. Det betyder, at svampesporer kan lande i såret og spire og angribe træet,« forklarer Magnus Gammelgaard Nielsen, som er ledende jordbrugstekniker og har forsket i bekæmpelse af ædelgrankræft ved Aarhus Universitet.

»Derfor er klimaet meget vigtigt for, om juletræerne får en infektion eller ej. Det gælder også for mange andre svampesygdomme, som rammer planter,« tilføjer han.

Oprydning kan modvirke smittefaren

Svampen Neonectria neomacrospora er lillebitte og kan ofte ikke ses med det blotte øje, men symptomerne på træet ses tydeligt i form af døde, misfarvede grene, som kan gøre juletræerne usælgelige.

Efter de værste angreb med Neonectria neomacrospora, som danske juletræer blev udsat for omkring årene 2011-13, blev der iværksat et stort oprydningsarbejde. Gamle og syge træer blev fjernet for at stoppe spredningen af sygdommen, og det ser ud til at have haft god effekt – læs mere her.

»Forhåbentlig har vi fået ryddet så meget op, at smittespredningen ikke længere vil være ligeså alvorlig som før. Men vi ved først, hvordan det ser ud næste år,« siger Iben M. Thomsen.

Neonectria neomacrospora

Når Neonectria neomacrospora spreder sig ved kønnet formering ( dvs. får 'børn') bliver svampens frugtlegemer røde. Ved ukønnet formering - hvor svampen spreder sig ved blot at kopiere sig selv - bliver frugtlegemerne hvide. (Foto: Iben M. Thomsen) 

Røde nåle: Juletræssygdom

Iben M. Thomsen har også forsket i en anden sygdom, som rammer danske og udenlandske juletræer, og går under betegnelsen ’røde nåle’.

Forskerne er usikre på, hvad der er årsagen til sygdommen, men det ser ud til, at udbredelsen af røde nåle også påvirkes af regn og fugtigt vejr - ligesom det er tilfældet med ædelgrankræft.

»Symptomerne på røde nåle er, at nålene får orangerøde pletter og derefter falder af. Røde nåle er et ret stort problem, især fordi vi ikke rigtigt har styr på,

Ved 'røde nåle' får træerne rødlige nåle og pletter. Symptomerne bliver synlige på årets nåle i juli måned. Efterfølgende tabes mange af de skadede nåle. Problemet med røde nåle kendes også fra en række andre lande. (Foto: Iben M. Thomsen)

hvad årsagen er. Vi har nogle formodninger, men vi er ikke helt sikre, og derfor er det svært at vide helt præcist, hvordan vi kan løse problemet,« siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

Penge til bekæmpelse af røde nåle

Brancheforeningen Danske Juletræer skød sidste år 500.000 kroner i en pulje for at få etableret en forskningsenhed, som i samarbejde med Københavns Universitet skal undersøge mysteriet om de røde nåle – og særligt finde ud af, hvordan sygdommen bekæmpes.

»Vi har i flere år haft tilbagevendende problemer med røde nåle. I øjeblikket er problemet ikke så stort på landsplan, men det kan ramme meget hårdt lokalt set. Vi ved ikke rigtigt, hvorfor det opstår, og derfor har vi samlet penge ind til at få stablet en forskningsenhed på benene, som kan undersøge det,« siger Claus Jerram Christensensom er direktør i brancheforeningen Danske Juletræer.

Når juletræer bliver ramt af røde nåle, medfølger der typisk også infektion med en svamp kaldet Sydowia polyspora. Men forskerne tror ikke, at svampen er den eneste årsag til problemet.

Røde nåle

På engelsk kaldes juletræssygdommen 'røde nåle' for ’Current Season Needle Necrosis’ (CSNN)

En svamp (Sydowia polyspora, tidligere kendt som Kabatina abietis) er ofte medvirkende til skader ved røde nåle, men forskerne mener ikke, at svampen er den eneste årsag til sygdommen.

Der er også en teori om at en nedsat calciumoptagelse under træernes udspring - som følge af høj luftfugtighed - har betydning for forekomst af røde nåle.

Kilde: Københavns Universitet

»Der har været mange bud gennem årene på, hvorfor sygdommen opstår. Vi kan ofte finde svampen på træer med røde nåle, men vi mener, at svampeinfektionen er noget sekundært – det er altså ikke den primære årsag til sygdommen. Andre bud har været, at det hænger sammen med noget næringsmæssigt eller klimatisk,« siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

Går ikke ud over forbrugerne

Uanset hvad påpeger forskerne, at sygdommene blandt danske juletræer formentlig ikke kommer til at påvirke forbrugerne.

Selv hvis forskernes værste forudsigelser går i opfyldelse, og næste års juletræer bliver hårdt ramt af ædelgrankræft eller røde nåle, vil forbrugerne formentlig slet ikke mærke det, mener Iben M. Thomsen fra Københavns Universitet.

»Forbrugerne behøver ikke bekymre sig. Hvis det bliver slemt igen, vil der blive skrottet en masse juletræer, men det vil formentlig være producenterne, som får et økonomisk slag endnu engang. Jeg tror ikke, at forbrugerne vil mærke noget til det. Det vil kun ske i en situation med mangel på juletræer, for så vil priserne selvfølgelig ryge op, men der er vi slet ikke nået til endnu,« siger Iben M. Thomsen.

Hendes kollega Ulrik Braüner Nielsen er enig:

»De syge træer når aldrig ud til forbrugerne, for de bliver usælgelige. Så de er skrottet, længe inden de kommer ud i handlen,« forklarer Ulrik Braüner Nielsen, der er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og står bag et nyt studie om det danske angreb med ædelgrankræft i perioden 2011-13.

80 procent af juletræerne i Danmark eksporteres, primært til Tyskland. Foreningen Danske Juletræer oplyser, at danske producenter eksporterer juletræer for 9,4 millioner kroner i år. (Foto: Shutterstock)

Hjælp juletræerne

Til gengæld påpeger forskerne, at du kan hjælpe juletræerne – og nok især juletræsproducenterne – med at undgå sygdomme ved at skaffe dig af med dit juletræ på en forsvarlig måde.

»Du skal køre juletræet på genbrugspladsen og ikke smide det i skoven eller andre steder, hvor det kan ligge og blive en smittekilde for andre juletræer,« lyder opfordringen fra Iben M. Thomsen som tilføjer:

»Det samme gælder faktisk afskaffelsen af alt andet haveaffald. Vi har desværre set nogle grimme tilfælde, hvor folk smider haveaffald i skoven, som medfører smitte. Så det er jeg stærk modstander af.«


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Det sker