Nærdødsoplevelser: Hvorfor lever bevidstheden, når kroppen er ved at dø?
Podcasten Brainstorm er dykket ned i hjernens grænseland mellem liv og død.
brainstorm nærdødsoplevelse hjerne dør hjertestop mellem liv og død levende bevidsthed død krop

Der findes flere klassiske karakteristika ved nærdødsoplevelser. En af dem er 'ud-af-kroppen', hvor man ser sin egen krop udefra. (Foto: Shutterstock / Lea Pilsborg)

Der findes flere klassiske karakteristika ved nærdødsoplevelser. En af dem er 'ud-af-kroppen', hvor man ser sin egen krop udefra. (Foto: Shutterstock / Lea Pilsborg)

At svæve over sig selv, hvidt lys, gensyn med afdøde slægtninge. Nærdødsoplevelser kan være en vild oplevelse for en hjerne, der er tæt på at dø. Men hvorfor får nogle mennesker, når de befinder sig på kanten af døden, nærdødsoplevelser?

Det er temaet i denne uges udgave af 'Brainstorm', som til anledningen har allieret sig med tre skarpe hjerneforskere:

  • Christian Hassager, overlæge på Rigshospitalet og professor i kritiske sygdomme ved Københavns Universitet
  • Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet
  • Morten Storm Overgaard, professor ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet
'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Hvad sker der med hjernen, når hjertet stopper?

Undrer du dig over fuglekvidren i podcastens baggrund sammen med dette måske lidt makabre tema, så er det ingen fejl.

Brainstorms værter er nemlig taget ud i felten og optager ugens afsnit i Fælledparken ved Rigshospitalet – et af de steder, hvor der ind imellem sker nærdødsoplevelser.

Men hvordan kan vores bevidsthed egentligt leve videre, selvom vores hjerte er stoppet med at slå, eksempelvis ved et hjertestop? Det giver Christian Hassager et svar på:

»Fordi hjertet lige stopper momentant på et tidspunkt, så holder cellerne jo ikke op med at fungere i det sekund. I nogle organer vil det tage timer, før cellerne er helt døde og aldrig vil kunne bringes tilbage til at fungere igen. I andre organer, for eksempel i hjernen, tager det kun ti minutter, før man ikke rigtig kan få cellen bragt til live igen, « fortæller han.

»Så det, vi her taler om, er, at døden er noget, der indtræder gradvist, og på et tidspunkt er en tærskel overskredet, hvor vi ikke længere kan bringe cellerne til live igen.«

Udover at blive sat ind i hjernens natur, når kroppen svæver mellem liv og død, kan du også høre om tre klassiske karakteristika ved nærdødoplevelser.

Det hvide lys, at se sin egen krop udefra og mødet med afdøde familiemedlemmer er nemlig ikke kun noget, der hører til i Hollywood-film, men fænomener, der har videnskabelige forklaringer. Lyt med, og få forklaringen.

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk