Nabo-galakse vender sig mod os: Kan smadre Mælkevejen (men først om 2,5 milliarder år)
Kilde: 
04 januar 2019

En af vores nabogalakser kan få kurs mod Mælkevejen, og hvis den støder ind i os, kan den blandt andet skubbe os af sted til et andet sted i rummet.

Det skriver The Guardian

Det er galaksen 'Large Magellanic Cloud' (LMC), der kredser om Mælkevejen, som kan ramle ind i os. Det viser computersimulationer, som en gruppe engelske forskere har lavet. 

LMC-galaksen er lige nu omkring 163.000 lysår fra Mælkevejen, og den rejser med cirka 400 kilometer i sekundet væk fra os. Men nye computersimulationer viser, at den på et tidspunkt vil sænke farten og vende kursen mod os.

Heldigvis kan vi slappe af i en del år endnu. Det er nemlig først om 2,5 miliarder år, at sammenstødet kan ske, og der er kun en til tre procent risiko for, at det vil resultere i, at vi bliver skubbet til et nyt sted.

»Hvis det sker, kan jeg ikke se, hvordan vores efterkommere, hvis vi har nogen, kan overleve,« siger Carlos Frenk, der er direktør på Institute for Computational Cosmology på engelske Durham University, til The Guardian. 

Forskerne forudser desuden, at sammenstødet vil få det store sorte hul i Mælkevejens midte til at blive meget større og sende fyrværkerilignende gammastråler ud i Mælkevejen. 

Den nye opdagelse er beskrevet i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society

sj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.