Når du ser et stjerneskud... Eller prøv med 120 i timen!
Decembers nattehimmel byder på lidt af det hele. Planeter, stjerneskud og stjernebilleder, der både hører sommeren og vinteren til.
stjerner nattehimmel december planeter

December er den måned, der har flest mørke timer. Mørke er måske lidt kedeligt og trist, men det kan også være sjovt: Brug de mørke timer til at kigge efter Mars, Venus, Jupiter og et hav af smukke stjernebilleder. (Foto: Shutterstock)

December er den måned, der har flest mørke timer. Mørke er måske lidt kedeligt og trist, men det kan også være sjovt: Brug de mørke timer til at kigge efter Mars, Venus, Jupiter og et hav af smukke stjernebilleder. (Foto: Shutterstock)

December er den måned med de korteste dage. Årets korteste dag er 21. december. Det betyder, at det også er årets længste nat, og mørket giver rig mulighed for at se på spændende ting på himlen.

Planeter i lange baner

Lige efter solnedgang kan du se vores to naboplaneter mod syd. I løbet af måneden vil de komme til at stå højere på himlen.

Mars ser du længst mod syd og øverst på himlen. Den lyser med en rødlig farve.

Venus ses skråt under Mars til højre, men kan være svær at se i begyndelsen af måneden, fordi den står tæt på horisonten.

Venus går dog først ned omkring tre timer efter Solen, og for hver dag der går, står den højere og højere på himlen efter solnedgang. Omkring juletid går den lysstærke planet ned næsten fire timer efter Solen, og vil således stå som en strålende julestjerne på sydvesthimlen juleaften og de øvrige højtidsdage.

Mars og Venus indleder måneden i henholdsvis stjernebillederne Stenbukken og Skytten. Inden månedens udgang har de begge bevæget sig ind i Vandmanden.

Sommerens stjernebilleder er her stadig

Solsystemets største planet, Jupiter, står op mod øst kl. 03.00 ved månedens begyndelse og kl. 01:30 ved dens afslutning. Men hvis du ikke er en natteravn, kan du med fordel vente til morgentimerne, hvor den også står lidt højere på himlen. Lige inden solopgang kan du se Jupiter stå højt på himlen mod syd.

Den befinder sig i stjernebilledet Jomfruen, som er et af de svagere stjernebilleder, og derfor er Jupiter klart det mest lysstærke objekt i det område. 

Sommerens stjernebilleder er stadig synlige på himlen umiddelbart efter solnedgang. Du kan for eksempel stadig se stjernebilledet Svanen, hvor den klareste stjerne, Deneb er en del af sommertrekanten. Omkring juletid står Svanen som et stort kors på vesthimlen efter mørkets frembrud.

Vinterstjernebilleder

stjerner nattehimmel december planeter orion

De tre tætte stjerner i midten kaldes 'Orions bælte', og følger du dem ned skråt til venstre, ser du himlens klareste stjerne Sirius. (Foto: Shutterstock)

Orion er nok det mest karakteristiske vinterstjernebillede. Orion kan ses midt om natten i sydlig retning halvvejs oppe på himlen.

Hvis du følger retningen af bæltestjernerne ned skråt til venstre, finder du himlens klareste stjerne, Sirius.

Orions venstre skulder er stjernen Betelgeuse, og Rigel er den nederste højre stjerne i stjernebilledet. Begge stjerner er superkæmper.

Betelgeuse er en rød superkæmpe og i slutningen af sin tilværelse, mens Rigel er blå og en meget yngre stjerne.

Når du ser et stjerneskud

Vi har haft mange meteorsværme i november, og december byder på endnu to af slagsen.

Geminiderne udspringer, som navnet antyder, fra stjernebilledet Tvillingerne eller Gemini, som det også kaldes. Du finder Tvillingerne lige til venstre for Orion. Geminiderne har maksimum natten mellem 13. og 14. december, men der er også gode muligheder for at se stjerneskud i nætterne omkring maksimum.

Geminiderne bevæger sig hurtigere end mange andre stjerneskud og de er ofte meget lysstærke. De fleste stjerneskud ses som regel efter midnat, og de kan ses på hele himlen. Ved maksimum kan der være op til 120 stjerneskud i timen.

Månen er i vejen

Desværre er Månen ikke på vores side, da der er fuldmåne 14. december, og de svageste af stjerneskuddene vil drukne i månelyset.

Til gengæld er der lidt bedre betingelser for den anden meteorsværm, Ursiderne, som er aktive fra 17. december til 26. december med maksimum 21. december, hvor der er halvmåne.

Ursiderne udspringer fra stjernebilledet Lille Bjørn, Ursa Minor. Det er en af de mindre sværme med kun op til ti stjerneskud i timen.

Artiklen bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetariet og er redigeret af Pernille Mette Damsgaard i samarbejde med Karsten Bomholdt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk