Nååhr! Sortfodet ilder er blevet klonet: Kan redde bestanden

Elisabeth Ann er det første truede dyr, der er blevet klonet dyr på amerikansk jord. Hun skal være med til at sikre bestanden af sortfodede ildere. Her er hun ved at blive vejet. (Video: Fish and Wildlife Service)

Elisabeth Ann er det første truede dyr, der er blevet klonet dyr på amerikansk jord. Hun skal være med til at sikre bestanden af sortfodede ildere. Her er hun ved at blive vejet. (Video: Fish and Wildlife Service)

22 februar 2021

Det amerikanske Fish and Wildlife Service har i årevis kæmpet sammen med forskere for at undgå, at den sortfodede ilder (Mustela nigripes) uddør.

Nu kan en lille, ganske nuttet ilder-klon være med til at sikre artens overlevelse.

Det skriver Fish and Wildlife Service i en pressemeddelelse.

Oprindeligt blev ilderen truet af pest blandt andre dyr og menneskeskabte ændringer i ilderens habitat. På et tidspunkt var nedgangen så slem, at dyret faktisk var anset som uddødt.

Men så bragte en hund i Wyoming, USA, en sortfodet ilder med til sin herres ranch i 1981, og et genopdrætningsprogram blev igangsat.

Og nu kommer Elisabeth Ann, som klonen hedder, ind i billedet.

Klonet sortfodet ilder Elisabeth Ann dyr truede uddød bestand

Her ses Elisabeth Ann, da hun var 48 dage gammel. (Foto: Flickr/ USFWS Mountain-Prairie CC0 1.0)

Det pelsede dyr er klonet fra stamceller fra ilderen Willa, der blev frosset ned i 1988. Ilderen har ingen levende efterkommere, og Elisabeth Ann er derfor godt nyt for populationen, der er genetableret ud fra bare 7 ildere og i princippet alle sammen halvsøskende.

Der er med andre ord stærkt behov for nyt blod, hvis ikke ilderne skal risikere at bukke under for indavl.

Der er da også flere af Elisabeth Anns slags på vej. I øjeblikket er hun-ildere drægtige med klonede unger, der skal sikre fremtiden for verdens sortfodede ildere.

Teknologien kan bane vejen for, at andre truede dyrearter kan få et skud tiltrængt, nyt avlsmateriale og dermed afhjælpe presset på planetens biodiversitet, skriver New York Times.

»Succesfulde genetiske kloninger ændrer ikke på vigtigheden af at adressere trusler mod dyrenes habitater […],« siger Noreen Walsh, direktør ved Fish and Wildlife Serives bjerg- og prærie-afdeling, ifølge pressemeddelelsen.

Klonet sortfodet ilder Elisabeth Ann dyr truede uddød bestand

Elisabeth Ann 50 dage gammel. (Foto: Flickr/ USFWS Mountain-Prairie CC0 1.0)

Den resterende population af ildere har fået en eksperimenterede vaccine mod covid-19, skriver New York Times og tilføjer, at virussen er utrolig smitsom hos artsfællen mink.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.