Mystiske hvide plamager dukker op nær Bahamas, og ingen ved hvorfor
I det lavvandede område mellem Bahamas og Florida opstår hvide plamager i havoverfladen

Der er ingen videnskabelig konsensus omkring, hvad der forårsager de sky-lignende plamager nær Bahamas. (Foto: NASA Earth Observatory/US Geological Survey)

Der er ingen videnskabelig konsensus omkring, hvad der forårsager de sky-lignende plamager nær Bahamas. (Foto: NASA Earth Observatory/US Geological Survey)

25 januar 2023

Det lille stykke hav, der er klemt ind mellem staten Florida i USA og øgruppen Bahamas, er et af de mest velundersøgte marine miljøer i hele verden. Alligevel er lige netop dette område centrum for mystik.

I havoverfladen kommer der nemlig ofte hvide sky-lignende pletter til syne, som videnskaben endnu ikke har fundet en forklaring på. Det skriver NASA Earth Observatory.

I et nyt studie, der er publiceret i tidsskriftet Remote Sensing of Environment, har forskere fra University of South Florida forsøgt at finde forklaringen på det fænomen, der siden 1930’erne har givet anledning til hovedpiner.

De særlige, hvide plamager kaldes for en 'whiting begivenhed', og forskere forstår ikke, hvorfor de forekommer nær Bahamas.

Kort, der viser havområdet mellem Florida og Bahamas, hvor fænomenet kan ses.

Her ses området mellem Florida og Bahamas, hvor de uforklarlige hvide skyer dukker op. (Foto: Google Maps)

Plamagerne kan også ses i andre have og søer verden over, men i området nær Bahamas dukker de op oftere end normalt. 

Prøver taget direkte fra de hvide ‘hav-skyer’ indikerer, at de indeholder høje koncentrationer af partikler, der er rige på carbonat (kemisk forbindelse, der indeholder karbonat-ioner, CO32-).

Bahamas-øgruppen sidder på en undervands-platform af carbonat kendt som Bahama Bankerne, men man ved stadig ikke, om det mystiske fænomen skyldes, at sedimenter (aflejringer) fra undergrunden flyder op til overfladen. 

Forskerne fra University of Florida har dog fundet svar på noget andet: nemlig hvordan de sky-lignende plamagers størrelse mellem 2003 og 2020 hang sammen med årstiderne.

De største pletter viste sig mellem marts og maj og igen mellem oktober og december. 

Størrelsen på hav-skyerne var i gennemsnit 2,4 kvadratkilometer hver. Satellitbilleder kunne på skyfri dage opsnappe omkring 24 af dem, der dækkede et område på 32 kvadratkilometer. 

Men mellem 2011 og 2015 begyndte plamagerne pludselig at vokse i størrelse, så de dækkede et område af havet på over 200 kvadratkilometer, da de var størst.

I 2019 skrumpede hav-skyerne dog igen, selvom de aldrig blev lige så små, som før forstørrelsen satte ind.

Dette fund indikerer, at der måske er tale om en form for 10-års cyklus, men hvilken type af cyklus har forskerne stadig ikke et bud på. 

»Jeg ville ønske, at vi kunne fortælle, hvorfor vi så det toppunkt, men der er vi bare ikke endnu,« siger Chuanmin Hu, der er ph.d. og oceanograf ved University of South Florida, til NASA Earth Observatory.

»Vi ser nogle interessante forhold mellem miljømæsige vilkår, såsom pH-værdi, vandets salinitet (saltholdighed, red.) og vind og strømmes adfærd, men vi kan ikke endnu sige noget om, hvilken præcis mekanisk, biologisk eller kemisk proces der er ansvarlig for det toppunkt i aktivitet,« forklarer Chuanmin Hu til NASA Earth Observatory.

Forskerne fra University of South Florida har testet en model for whiting begivenheder på USA’s Great Lakes med indledende succes, og nu er opgaven så at finde opbakning til deres fund i andre marine miljøer. 

Forskerne har en del teorier om, hvad der forårsager de hyppige sky-plamager nær Bahamas, men indtil videre forbliver teorierne netop det.

aeh
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.