Mystiske elefantdødsfald i Botswana: Forsker forklarer, hvad vi ved indtil nu
Krybskytteri, forgiftet drikkevand, sygdom eller naturlige årsager? Ekspert gennemgår de forskellige teorier.
Elefanter sygdom dødsårsag dødsfald Botswana miltbrand anthrax neurologisk lidelse vilde dyr Afrika desorienterede spekulationer krybskytteri mysterium forgiftning tiltag

Årsagen til elefanternes død er stadig et mysterium. (Foto: Shutterstock)

Årsagen til elefanternes død er stadig et mysterium. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hundredevis af elefanter er omkommet i Okavango-deltaet i Botswana, men årsagen til dyrenes død er stadig et mysterium.

Jeg er ekspert i elefanter og deres bevaring, og jeg mener, at vi i det mindste kan udelukke et par mulige årsager.

Indtil videre ved vi med sikkerhed, at:

  • De første dødsfald blev rapporteret i marts 2020, men et signifikant antal er først blevet registreret siden maj.
  • Antallet af omkomne elefanter er på nuværende tidspunkt knap 400 og både hanner og hunner, unge som gamle elefanter er omkommet.
  • De fleste dødsfald fandt sted i udkanten af Okavango-deltaet; et stort sumpet indlandsdelta, der regnes som ét af Afrikas mest vildtrige områder. 
  • De fleste elefantkadavere er fundet i nærheden af vand. 
  • Mange af de døde elefanter lå foroverbøjede på knæ og hoveder (snarere end på siden), hvilket indikerer, at de er afgået ved døden meget pludseligt. Lokale indbyggere har set elefanterne gå rundt i ring
  • De fleste kadavere har stadig deres stødtænder.
  • Ingen andre dyrearter er døde under lignende omstændigheder.

Ser elefanterne som skadedyr

Botswana har længe været hjemsted for størstedelen af Afrikas 400.000 elefanter - 1/3 af kontinentets elefanter lever i Botswana.

Selvom antallet af elefanter er faldet i løbet af de seneste år, primært som følge af krybskytteri, er populationen i Botswana faktisk vokset.

Stigningen er dog blevet overhalet af den stadigt voksende befolkning. Flere elefanter og flere mennesker betyder, at der har været kamp om pladsen, og elefantpopulationen og befolkningen har i stigende grad været i strid med hinanden.

Nogle samfund ser elefanterne som skadedyr; de spiser og tramper på afgrøderne, de forvolder skader på infrastrukturen og er til fare for mennesker og husdyr. Befolkningen slår igen ved at dræbe eller kvæste elefanterne.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

En politisk varm kartoffel

Store landbrugssamfund kæmper med at leve side om side med elefanterne, så problemet er i høj grad gået hen og blevet et politisk spørgsmål.

I 2019 løftede præsident Mokgweetsi Masisi et forbud mod jagt på elefanter i Botswana med begrundelsen, at jagten både vil reducere antallet af elefanter og skabe indtægter for de hårdt pressede samfund.

Det lader til, at Botswanas elefanter går helt andre tider i møde med både stigende krybskytteri og nu også jagt.

Mistanke om årsagen bag de nylige dødsfald

Masisi politiske tiltag har vakt mistanke om årsagen til de nylige dødsfald, så lad os adressere nogle af rygterne.

Først og fremmest er det usandsynligt, at krybskytteri er årsagen, fordi de døde elefanter stadig har deres stødtænder.

Man estimerer, at det illegale elfenbensmarked årligt er skyld i drabet på 20.000 elefanter.

Det er muligt, at lokale indbyggere står bag, men de bruger typisk spyd eller skyder, og manglen på rapporteringer om spyd- eller skudsår understøtter ikke denne hypotese.

Forgiftede drikkekilder?

Måske var det gift, enten distribueret af krybskytter eller lokalbefolkningen. 

For et par år siden døde flere hundrede elefanter i Zimbabwe, efter at de drak fra vandhul forgiftet med cyanid. Adskillige elefanter er omkommet i nærheden af vandhuller eller drikkekilder, hvilket har fyret op under denne teori.

Men hvis det var tilfældet, ville vi forvente, at også andre arter er omkommet, fordi de enten drak fra den samme forgiftede vandkilde, eller fordi de spiste et forgiftet elefantkadaver.

Det har der imidlertid ikke været rapporteringer om.

Naturlige dødsårsager?

Da evidens på nuværende tidspunkt ikke peger på, at der er sket en forbrydelse, må vi tage højde for naturlige årsager.

Tørke kan være skyld i et signifikant antal dødsfald. I 2009 tog tørke livet af 400 elefanter, 1/4 af population i Amboseli, Kenya. Men tørke slår almindeligvis meget unge eller gamle dyr ihjel, og de nylige dødsfald i Botswana tæller elefanter af alle aldre.

Desuden har Botswana haft en næsten normal mængde nedbør i løbet af de seneste måneder, hvilket udelukker, at tørke spiller en rolle.

Neurologisk lidelse?

Også sygdom er blevet nævnt som en mulig årsag, måske fordi sygdom blandt vilde dyr har fået så stor opmærksomhed i lyset af COVID-19-pandemien. Selvom det er usandsynligt, at der er tale om COVID-19, kan elefanter, ligesom mennesker, lide af en række sygdomme.  

For eksempel er mere end 100 elefanter formentlig omkommet som følge af et større udbrud af miltbrand (anthrax) i Botswana i 2019.

Elefanterne virkede desorienterede og gik rundt i cirkler, hvilket indikerer, at der muligvis er tale om en sygdom, der er skyld i en neurologisk lidelse.

Beviserne er ikke entydige

Informationerne er på nuværende tidspunkt ikke entydige. 

Myndighederne i Botswana har offentliggjort en redegørelse, der forklarer, at man er i gang med at efterforske dødsfaldene, og at forskellige laboratorier nu skal til at bearbejde prøver fra elefantkadaverne.

For at undgå yderligere spekulationer og for at afværge endnu flere dødsfald blandt elefanterne er det afgørende, at efterforskningen bliver fremskyndet, så dødsårsagen kan blive fastslået, og passende tiltag og foranstaltninger kan blive indført.

Vicky Boult hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.