Mystisk kæmpehaj fra havets dyb: For første gang kan vi spore den
Seksgællet_haj_hajer_hav_forsker_gps

Foto af den store seksgællede haj, som forskerteamet er lykkedes med at fastsætte en GPS-tracker på. (Foto: OceanX)

Kilde: 
08 juli 2019

I det dybe, dybe hav ud for Bahamas har en gruppe biologer fra Florida State University ad flere omgange forsøgt at fastgøre et satellit-tag på et af de største rovdyr på havets bund. Nemlig en seksgællet haj (Hexanchus griseus). 

Tidligere har forskerne lokket kæmpehajen op fra dybet, så de på lavere vand kunne sætte et satellit-tag på hajen, som kan blive op til 8 meter lang. Det skriver Florida State University på deres hjemmeside. 

Biologerne lod et undervandsfartøj nedsænke til 528 meters dybde, og her lykkedes det altså at såtte en sporingsanordning på en stor han. 

Typisk lever den seksgællede haj på så dybt vand, at Solens stråler ikke formår at komme derned. Det er op til 2.500 meters dybde. 

LÆS OGSÅ: Dybhavsfisk har glasklare og vildt drabelige tænder

Kun få gange i løbet af deres dagscyklus svømmer dyrene til lavere dybder som 500 meter, og det er, når de skal finde føde. 

De tidligere gange, det er lykkedes at påsætte en satellit-sender, har senderne ikke givet helt korrekte data. 

Biologernes bedrift er derfor vigtig, eftersom det nu for første gang er muligt at modtage data om hajen i dens naturlige habitat.

Når forskerne tidligere har lokket hajen op fra dybet, har den ændret adfærd, i dagene efter den har fået påsat en sporingsanordning. 

Men nu, da biologerne fra Florida State University har befundet sig på hajens naturlige levesteder, kan det give data, som ikke er påvirkede, om hajens levevis. 

Den seksgællede haj er et levn fra fortiden. Modsat andre haj-arter, som har fem gæller, har den seksgællede haj - ja, seks. 

LÆS OGSÅ: Tre nye 'gelefisk' opdaget på ekstrem dybde: »Smelter hurtigt, hvis de bliver taget op til overfladen«

LÆS OGSÅ: Forskere bekræfter planteædende 'flexitar-haj'

mtl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.