Mystik på havbunden: Sær organisme spottet ved de tidligere Dansk Vestindiske Øer
blå organisme dansk vestindiske øer dansk vestindien st. croix mysterium havbund caribien

Hvad katten er det? Forskere må klø sig i håret og står på bar havbund. (Foto: NOAA Ocean Exploration, Voyage to the Ridge 2022)

Hvad katten er det? Forskere må klø sig i håret og står på bar havbund. (Foto: NOAA Ocean Exploration, Voyage to the Ridge 2022)

Kilde: 
22 september 2022

Forskere har opdaget nogle mystiske og hidtil ukendte blå skabninger ud for øen St. Croix i Caribien.

Det skriver ScienceAlert.

Det var under en livestream fra havets bund, at forskerne fik lejlighed til at spærre øjnene op. Faktisk ved de stadig ikke, hvad det var, de så.

»Jeg kan sige, at det ikke er nogen sten. Men det er også så langt, som jeg kan gå,« som en af forskerne udtrykker det ifølge ScienceAlert.

Organismerne, som ligner deforme gummibolde, blev fundet 30. august 2022 stikkende op af havbunden på cirka 400 til 600 meters dybde. 

Der har været forskellige bud på, hvilke organismer der er tale om. Måske er det koraldyr, havsvampe eller måske endda sækdyr, der kan minde om gummivaser på havbunden.

Forskerne, der har gjort fundet, er fra National Oceanic and Atmospheric Administration, som er en forskningsenhed under det amerikanske handelsministerium. De vil tage kontakt til flere eksperter i forsøget på at løse mysteriet.

Fundet blev gjort ved hjælp af et fjernstyret undervandsfartøj, som var udstyret med et undervandskamera.

St. Croix er en af De Amerikanske Jomfruøer, der indtil 1917 udgjorde De Dansk Vestindiske Øer.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.