Myrer kan finde vej – selv når de går baglæns
Forskere har opdaget et slags indre kompas i myrer, som fungerer uafhængigt af deres kropsorientering. Kompasset bruger de til at finde vej, når de går baglæns med store blade eller døde insekter.
Myrer går baglæns ny forskning indre kompas

Når myrer skal bære bytte hjem til reden, går de ofte baglæns. De finder vej gennem et indre kompas, viser ny forskning. (Foto: flickr.com/Yves_uRn).

Forestil dig, at du slæber en nedlagt hjort gennem skoven, og at du tilmed kun kan gå baglæns.

Kan du finde vej hjem?

Det kan myrer. De små kravl går ofte baglæns, når de slæber bytte, og med meget få smugkig op på deres omgivelser, kan de finde vej hjem til deres reder.

En række engelske, franske og australske forskere har i et nyt studie undersøgt, hvordan myrerne egentlig finder hjem til deres bo, når de går baglæns.

Resultatet var mildest talt overraskende.

»Vi konkluderer, at myrer er i stand til at adskille deres indre kompas fra deres kropsorientering. De kan finde vej, uafhængigt af hvordan deres krop vender,« forklarer medforfatter Antoine Wystrach fra Institute of Perception, Action and Behaviour på University of Edinburgh i en pressemeddelelse.

Studiets konklusioner, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Current Biology, strider imod den tidligere antagelse om, at myrer udelukkende orienterer sig ved hjælp af deres omgivelser.

LÆS OGSÅ: Myrer har dyrket landbrug i 50 millioner år

Myrer går baglæns ny forskning indre kompas

Her ses en såkaldt Bulldog-myre, der slæber på et større insekt, mens den går baglæns. (Foto: Jay Narendra).

Myrer bruger deres indre kompas

Forskerne har i den spanske natur nær Sevilla lavet en række forsøg med ørkenmyrer, som viser, at myrer hovedsageligt orienterer sig ved hjælp af et slags indre kompas, frem for eksempelvis at navigere i forhold til landskabet omkring dem.

I forsøgene skulle myrerne hente store stykker kiks, som de slæbte baglæns efter sig hjem til reden.

Forskerne manipulerede med omgivelserne ved eksempelvis at skygge for Solen for at forvirre myrerne.

Gør op med tidligere forskning
  • Forskernes resultater gør op med tidligere forskning, der viser, at myrer hovedsageligt memoriserer naturen omkring sig.
  • Resultaterne peger i retning af, at myrer er endnu mere komplekse, end forskere hidtil har troet.

Kilde: Michael Thomas-Poulsen

De troede, at myrerne ville miste retningssansen, da den eksisterende forskning viser, at myrer orienterer sig i forhold til himlen og landskabet omkring dem.

Men til deres store overraskelse afveg myrerne ikke særligt fra ruten hjem. De har altså en indre fornemmelse af deres position i forhold til reden, konkluderer forskerne.

»Opdagelsen strider imod vores forståelse af, hvordan myrernes erindringer om landskabet bliver lagret i deres hjerner,« siger Antoine Wystrach i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Myrer bruger harpiks og svamp som medicin

Myrer udsender duftspor

Selvom forskerne konkluderer, at myrerne hovedsageligt bruger deres indre kompas til at finde vej, er der også andre faktorer, der spiller ind.

Myrer orienterer sig også via dufte, forklarer Michael Thomas-Poulsen, der er lektor på Institut for Økologi og Evolution på Københavns Universitet.

»Myrer har kirtler på benene, der afgiver et duftspor, når de træder på jorden. Det har forskerne i studiet ikke med, men man kan forestille sig, at duftene og omgivelserne i et samspil med det indre kompas hjælper dem med at finde vej,« siger han.

Han har læst studiet og finder dets metoder overbevisende.

LÆS OGSÅ: Uforklarligt myre-mysterium inspierede grundforsker

Opdagelsen tyder på komplekse nervesystemer

Studiets konklusion er interessant, fordi den siger noget om myrernes hjerne og nervesystemer, mener Michael Thomas-Poulsen.

Myrer går baglæns ny forskning indre kompas

Forskerne lavede forsøg med ørkenmyrer som denne i den spanske natur uden for byen Sevilla. (Foto: Hugh Pastroll).

»Når myrer går fremad, orienterer de sig efter deres omgivelser. Måske ligger der en stor sten, de kan huske, at de har set før. Det, studiet viser, er, at myrerne er i stand til at bruge informationen om stenen, selvom deres krop vender modsat. Det kræver nogle mere komplekse nerveforbindelser, end vi troede, de havde«, siger han.

Opdagelsen er også interessant i et evolutionært perspektiv, mener Michael Thomas-Poulsen.

»Det tyder på, at simple organismer kan udlede flere ting fra deres omgivelser og har mere komplekse måder at finde vej på, end vi tidligere har troet. Det er evolutionært interessant, hvis de her processer har udviklet sig tidligt i evolutionen, fordi det vender op og ned på vores viden om, hvordan simple organismer agerer,« siger han.

LÆS OGSÅ: Myrer springer de kedelige møder over

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.