Hvis du vil se funklende naturfænomener, kan du ikke alene kigge op på nattehimlen i august måned.

Hvis du kigger ned i havet efter mørkets frembrud, kan du også være heldig at spotte nogle bittesmå lysglimt, kendt som morild.  

I øjeblikket er det højsæson for morild i Danmark, og det varme vejr øger chancerne for, at natlige badegæster møder det blinkende naturfænomen, fortæller flere forskere.

»Morild er ikke kun et fænomen i troperne. Lige nu i august, hvor vi har det varme vejr, er der størst chance for at se det i Danmark,« fortæller Hans Jakobsen, som er seniorforsker ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og forsker i alger.

Han forklarer, at det er flere forskellige arter af furealger (også kaldet dinoflagellater), som er ansvarlige for det smukke lysshow langs de danske kyster.

Funklende alger

Furealger er en helt almindelig gruppe af algearter, som findes over hele landet, supplerer marinbiolog Per Juel Hansen.

»Man kan se morild, når der er opblomstring af alger i vandet. Om dagen ser vandet måske bare lidt rødligt ud, men om natten, når det er mørkt, kan man pludselig se, at det lyser og glimter i vandet,« forklarer Per Juel Hansen, som er professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Morild i vandet ud for Helgoland i Nordsøen. (Foto: Johanna Brehmer - CC BY-SA 4.0)

På engelsk hedder fænomenet bioluminescens, mens vi på dansk bruger udtrykket morild om de glimtende prikker i havet.

I Danmark er det ifølge Per Juel Hansen typisk furealgen Noctiluca scintillans, som er gerningsmanden i forbindelse med morild. Noctiluca scintillans er en encellet organisme, som kan blive op til cirka to millimeter stor.

Sådan lyser algen

Den lille alge er i stand til at udsende lys, fordi cellen indeholder et særligt stof, kaldet luciferin.

»Når der sker en bevægelse i vandet, er det stoffet luciferin, som sørger for, at cellen lyser op,« forklarer Per Juel Hansen.

Luciferin reagerer nemlig med ilt og med et særligt enzym - kaldet luciferase – og resultatet er altså, at der udsendes en lyspartikel (en foton).

Det er lignende kemiske reaktioner, som sørger for, at andre dyr såsom ildfluer, larver, dybhavsfisk og andre skabninger kan skabe lys i mørket, forklarer Per Juel Hansen.

Sankthansorme er faktisk ikke orme, men er i familie med ildfluer, og de er - ligesom deres slægtninge - bioluminescente. (Foto: Wofl~commonswiki - CC BY-SA 2.0 DE)

Mange lysende dyr

»Der findes mange andre organismer, som kan gøre det samme og udsende lys. Nogle gør det formentlig for at tiltrække bytte, andre for at tiltrække en mage eller måske forvirre en fjende,« fortæller Per Juel Hansen, som understreger, at han ikke er ekspert i bioluminescens, men at han udmærket kender til fænomenet.

Præcis hvorfor furealger som Noctiluca scintillans lyser op i mørket, ved man imidlertid ikke.

»Nogle mener, at det har en afskrækkende effekt på deres predatorer (fjender, red.), men ellers ved vi ikke så meget om det. Det er ikke noget, der forskes særlig meget i, for der er ikke nogen penge i fænomenet,« siger Hans Jakobsen.

Sådan ser du morild

Hvis du gerne vil opleve morild, lyder forskernes råd, at du skal vente, til det er helt mørkt, før du tager på stranden eller en tur ud i båden. For at se fænomenet skal du sørge for at skabe bevægelse i vandet – for eksempel ved at svømme eller kaste pinde eller sten ud i det.

Lysshowet udløses, når algerne forstyrres. (Video: Tim Fallon - CC BY-SA 4.0)

Hvorvidt du er heldig nok til at se morilden afhænger ifølge Hans Jakobsen af, om koncentrationen af alger i vandet er stor nok. I denne weekend så Videnskab.dk’s udsendte medarbejder eksempelvis morild under en aftenbadetur i Juelsminde i Østjylland.

»Forekomsten af alger bølger frem og tilbage henover hele året. Men det er typisk her i august måned, at algerne blomstrer op i store nok koncentrationer til, at man kan se lyset fra dem, når der er bevægelse i vandet,« siger Hans Jakobsen.

Mertensia ovum er en svagt biolumeniscent gopleart, der lever i de arktiske have nær polerne. (Foto: Kevin Raskoff / Wikipedia)

»Fuldstændig sindssygt« i 2018

Under den varme sommer i 2018 skete der eksempelvis en stor algeopblomstring i Roskilde Fjord. Det betød, at havet lyste så voldsomt op, at det blev beskrevet af lokale badegæster som »fuldstændig sindssygt«.

»Der var en kraftig morild i Roskilde i over en måned. Det var helt vildt,« husker også Hans Jakobsen.

Dengang var det imidlertid ikke furealgen Noctiluca scintillans, som skabte diskostemning i vandet, men derimod algen Lingulodinium polydra, siger han.

Hvad spiser de?

Lingulodinium polydra lever af fotosyntese, og dermed får den altså energi af sollyset. Dens lysende makker, Noctiluca scintillans, har derimod helt andre spisevaner og lever af plankton og lignende organismer.

»Vi kalder den for en alge, men i virkeligheden fungerer den mere som et lillebitte dyr. Traditionelt set tænker vi på alger som planter, der laver fotosyntese, men halvdelen af alle arter af furealger laver faktisk ikke fotosyntese, men lever som dyr, der fanger bytte,« siger Per Juel Hansen, som selv har studeret Noctiluca scintillans’ spisevaner.

Her ses to af de alger, der kaster flotte lysshow af sig i dansk farvand. Til venstre er det Noctiluca scintillans med en diameter på omkring 0,05 mm. Til højre er det Lingulodinium polydra på omkring 0,035 mm og er i eksemplet fotograferet med en særlig fluorescens teknik. Begge fotos er taget under mikroskop. (Fotos: Hans H. Jakobsen)

Lysshow – og fiskedød

I et nyere studie, som samler op på forekomsten af skadelige alger i Nordeuropa, kan man læse, at de lysende furealger ikke kun står for et smukt festfyrværkeri for badegæster.

Studiet beretter, at Noctiluca scintillans tidligere har skabt død blandt fisk langs de tyske kyster.

Ikke fordi algen i sig selv er giftig, men fordi store opblomstringer har medført forstyrrelser af økosystemet, rapporterer studiet.