Monsterhajen megalodon jagede måske kaskelothvaler
Dansk palæontolog bakker studiet op. »Den har jo tilsyneladende bidt hvalen i ansigtet, så det tyder helt klart på kamp.«
kaskelothval megalodon kæmpehaj palæontologi

Mærkerne på den fundne tand indikerer ifølge forskerne, at den enorme haj formentlig har bidt kaskelothvalen i ansigtet for at slå den ihjel (Illustration: Tim Scheirer; Acta Palaeontologica Polonica (2021); CC BY 4.0)

Mærkerne på den fundne tand indikerer ifølge forskerne, at den enorme haj formentlig har bidt kaskelothvalen i ansigtet for at slå den ihjel (Illustration: Tim Scheirer; Acta Palaeontologica Polonica (2021); CC BY 4.0)

Gigantiske oldtidshajer har muligvis jaget og angrebet kaskelothvaler for føde. Det peger et nyt studie, der er udgivet i Acta Palaeontologica Polonica, på.

Beviset bag formodningen findes besynderligt nok på en kaskelothvals tand. For flere millioner år siden blev den nemlig angrebet af en enorm haj - måske endda den sagnomspundne kæmpehaj Megalodon (Otodus megalodon).

Om giganthajen megalodon
  • Hajen menes at være den største fisk, der nogensinde har eksisteret.

  • Den kunne blive op til 17,9 meter lang - nogle forskere påstår endda, at den kunne blive 25 meter lang.

  • Den levede cirka for mellem 2,5 til 23 millioner år siden.

  • Navnet 'megalodon' har græske rødder og betyder 'gigantisk tand'.

  • Man har ud fra fossiler vurderet, at den nulevende hvidhaj er en tæt slægtning til megalodon. 

Kilde: Britannica

Og mærker på kaskelothvalens tand indikerer, at hvalen er blevet bidt i kæben. Det skriver Live Science.

Opdagelsen er ifølge forskerne bag studiet det første bevis på, at kæmpehajer har jaget kaskelothvaler som føde.

»Det virker til, at de her gigantiske hajer har fundet bytte i lige præcis, hvad de havde lyst til. Ingen havdyr har været i sikkerhed for dem,« siger hovedforfatteren bag studiet, Stephen Godfrey, der er ph.d i palæontologi fra Calvert Marine Museum i Maryland, USA, ifølge Live Science.

Jesper Milán, der er palæontolog og museumsinspektør på Geomuseum Faxe, mener, at der ligger et solidt stykke arbejde bag studiet.

»De er kommet frem til resultaterne med gode metoder og har derigennem kunne indsnævre feltet af mistænkelige til ganske få«, siger Jesper Milán, der er ph.d i palæontologi fra Københavns Universitet. Han har ikke været involveret i studiet, men har læst det igennem for Videnskab.dk.

Sandsynligt, at en haj stod bag angrebet

På den 11,6 centimeter lange tand, der er det eneste levn fra kaskelothvalen, kan man se 3 store fordybninger og indhug, og ved at undersøge mærkernes størrelse, dybde og mellemrum har forskerne været i stand til at finde de mulige ‘gerningshajer’.

Ifølge forskerne kan der enten kun være tale om Otodus chubutensis, der levede for 13-28 millioner år siden, og dens - måske mere velkendte - efterkommer, Otodus megalodon, der levede for 3,5-20 millioner år siden. 

kaskelothval tænder hajbid megadolon kæmpe haj

På tanden kan man se tre mærker, der efter sigende stammer fra en kæmpehaj. Det har forskerne blandt andet vurderet ud fra dybden af uddybningerne, mellemrummet mellem dem og ud fra det faktum, at man kan se mærker fra savtakkede tænder (Foto: Photos by Stephen Godfrey; Acta Palaeontologica Polonica (2021); CC BY 4.0)

Sammenstødet mellem de to dyr er ifølge forskerne foregået for mellem 2,5 til 23 millioner år siden, hvilket er en rimelig stor tidslinje - selv inden for palæontologien. 

Normalt ville man kunne fastsætte tidspunktet med større præcision, men ifølge Live Science gik den viden desværre tabt under udgravningen, da man fik blandet den omkringliggende jord. 

Mere data kunne ellers potentielt have været med til at fastsætte, om der har været tale om den ene eller den anden haj, men et hajangreb har det højst sandsynligt været.

»Størrelsesmæssigt er de to typer hajer de eneste arter, der har været store nok til at kunne angribe en kaskelothval. Desuden tyder biddene på, at det er en haj, fordi de afslører, at der har været tale om savtakkede tænder - og det er nu kun hajer, der har sådan nogle,« siger Jesper Milán.

Tandmærkerne tyder på kamp

Til spørgsmålet om, hvor sikker man kan være på, at hajen ikke bare har taget en bid af et ådsel af en kaskelothval, siger forskerne selv, at det er mere sandsynligt, at mærkerne vidner om et forsøg på at slå ihjel.

»Det virker usandsynligt, at en stor haj ville tage en bid af kæben på et ådsel af en kaskelothval. Der sidder meget lidt kød på den del af dyret,« siger Stephen Godfrey.

Ifølge Jesper Milán kan det ikke udelukkes, at kaskelothvalen har været død, før den stødte på hajen, men han er samtidig enig med forskerne bag studiet i, at det er mere sandsynligt, at der har været en kamp.

»Størrelsesmæssigt giver det mening, at den har været bytte for en af de her store hajer. Derudover har hajen også bidt hvalen i ansigtet, hvilket tyder på, at der har været tale om kamp. Hvis den havde haft fred og ro til at spise den, havde den nok bidt den i maveregionen,« siger Jesper Milán.

otodus megalodon størrelse proportioner

Megalodon havde en kropslængde på mellem 15 og 18 meter, en rygfinne på højde med et voksent menneske og et hoved på størrelse med en personbil. (Illustration: Oliver E. Demuth/Nature)

Fortidshajen megalodon var lidt af et monster

For at kunne have lavet mærket på hvaltanden har den gigantiske haj ifølge forskerne brækket og skåret sig igennem hvalens kæbeknogle, og det vidner om den enorme kraft, som fortidens hajer har besiddet.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om den gigantiske fortidshaj. Blandt andet har et studie fra sidste år formået at rekonstruere megalodonen mere akkurat end nogensinde før

Videnskab.dk har også skrevet om et andet studie, der har vist, at megalodonens unger måske spiste sine søskende i morens mave, og at det kunne forklare, hvorfor ungerne var to meter lange ved fødslen. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.