Mikroskopbilleder af coronavirus: Se 'den usynlige fjende' helt tæt på
Forskere har fanget SARS-CoV-2 på fascinerende fotografier.
1_sars-cov-2_coronavirus_foto_niaid-rml

Gennem særlige mikroskoper kan man se ny coronavirus (lyserød), der - ligesom en parasit - mæsker sig i andre levende organismer. (Foto: NIAID-RML)

Gennem særlige mikroskoper kan man se ny coronavirus (lyserød), der - ligesom en parasit - mæsker sig i andre levende organismer. (Foto: NIAID-RML)

På et laboratorie i USA har de øjnene klistret til mikroskopet.

Ved at gå helt tæt på ny coronavirus, forsøger forskerne at blive klogere på den mikroorganisme, som på få uger har lammet det meste af verden.

Den mikroskopiske virus kan ikke ses med det blotte øje. Men forskerne har fotograferet den ubudne gæst, så vi kan få et grundigt kig på virussen - helt tæt på.

Farvelagt skannende elektronmikroskopi af en celle (blå), der er stærkt inficeret med SARS-COV-2 (orange). (Foto: NIAID-RML)

Billedernes farve er blevet justeret efterfølgende, men motiverne er helt originale. De mindste pletter man kan se på fotografierne er det lille corona-bæst.

Forskere fra Rocky Mountain Laboratories på The National Institute of Allergy and Infectious Diseases i USA offentliggjorde i midten af februar billeder af ny coronavirus eller SARS-CoV-2, som er organismens videnskabelige navn.

Virus kan beskrives som bittesmå 'infektionsbobler', der består af RNA eller DNA. De er pakket godt ind i en kåbe af protein, som beskytter det genetiske materiale.

Den lille 'boble' er ikke særlig levedygtig. Den er faktisk helt afhængig af andre organismers celler for at overleve. Den kan hverken lave eller holde på energi selv.

Som en parasit hægter virus sig fast på en anden celle. Herfra kan den trænge ind i værtscellen og 'hacke' den, så cellen nu begynder at smitte andre celler med virus.

Og så er det altså, vi bliver syge.

Er du blevet nysgerrig på den lille størrelse, kan du læse mere i artiklen 'Hvad er en virus egentlig?'
 

En døende celle (grøn) er stærkt inficeret med SARS-COV-2 (lilla). (Foto: NIAID-RML)

Hvad er et elektronmikroskop?
  • I stedet for lys bruger elektronmikroskoper en stråle af elektroner til at lave billeder.
  • Elektroner har kortere bølgelængde end lys, og elektronmikroskoper har derfor omtrent 1.000 gange bedre opløsning end mikroskoper, der bruger lys.
  • Transmissions-elektronmikroskoper har generelt den højeste opløsning, men de er bedst til at lave todimensionelle billeder.
  • Scanning-elektronmikroskoper har lidt lavere opløsning, men til gengæld er de gode til at tage tredimensionelle billeder.

Kilde: Den Store Danske

De små 'infektionsbobler' spreder sig i tilfældet med SARS-CoV-2 hurtigt. Virussen stammer fra Wuhan i Kina, men har spredt sig over hele verden.

Billederne fra det amerikanske laboratorie er taget af prøver fra en amerikansk patient, smittet med coronavirus.

Til de mest almindelige billeder bruger man lys. Men mikroskopbillederne her er taget ved hjælp af elektroner. 

Det er en fordel, fordi elektroners bølgelængde er kortere end bølgelængderne for synligt lys. Derfor kan man producere billeder i højere opløsning med et elektronmikroskop.

Forskerne har brugt to forskellige mikroskoper: Et 'scanning-elektronmikroskop' og et 'transmissions-elektronmikroskop'.

Du kan læse mere om elektronmikroskoperne i faktaboksen i denne artikel.

Coronavirus (orange) bryder ud af en inficeret celle, der blev fremgroet i et laboratorie. Viruspartiklerne blev oprindeligt isoleret fra en amerikansk patient. (Foto: NIAID-RML)

SARS-COV-2 virussen ligner i udseende både MERS-coronavirus, som brød ud i 2012 og SARS, som hærgede fra 2002.

De er alle tre inden for samme familie af coronavirus.

Vitustypen har fået sit navn efter de kongekrone-lignende takker, man kan se, når man zoomer helt ind på virussen.

'Corona' betyder nemlig krone på latin.

Farvelagt transmissions-elektronmikroskopi af SARS-CoV-2 fra en patient. (Foto: NIAID-RML)

Tak til Rocky Mountain Laboratories på The National Institute of Allergy and Infectious Diseases i USA for de flotte billeder. 

Se flere af instituttets fascinerende fotografier af ny coronavirus via linket her.

Coronavirus (lilla) bryder ud fra overfladen af en celle, der blev fremdyrket i et laboratorie. (Foto: NIAID-RML)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk