Mikro-dino opkaldt efter Midgårdsormen
mikrosaur midgårdsormen j bolit

Mikrosauren er ét af de tidligste amniote-forsiler. Dyr, der kendetegnes ved at udvikle embryoer i væskefyldte æg med flere membran-lag omkring, og som der stadig findes et væld af i dag. (Illustration: Henry Sutherland Sharpe)

Mikrosauren er ét af de tidligste amniote-forsiler. Dyr, der kendetegnes ved at udvikle embryoer i væskefyldte æg med flere membran-lag omkring, og som der stadig findes et væld af i dag. (Illustration: Henry Sutherland Sharpe)

Kilde: 
22 juli 2021

På oldnordisk hedder Midgårdsormen - den enorme orm fra den nordiske mytologi - Jörmungandr. Det betyder ’gigantisk monster’, og ifølge de gamle myter kunne Thors nemesis da også nå hele vejen rundt om Midgård, som er navnet på Jorden i nordisk mytologi, og bide sig selv i halen.

Nu er en såkaldt mikrosaurus, der levede for 310 millioner år siden, blevet opkaldt efter den enorme orm. Joermangandr bolti, som dyret er døbt, tilhører en tidlig reptilgruppe kaldet amnioter, forfader til pattedyr og reptiler og blandt de første til at befolke landjorden.

Men J. bolti er modsat sin mytologiske navnefælle kun fem centimeter fra hale til hoved. Trods den beskedne størrelse er fossilet sjældent velbevaret og rummer tilmed dyrets skind.

»Denne mikrosaurus har hele pakken. Det er meget sjældent for den slags fossiler. Det er meget sjældent for noget som helst, der er 300 millioner år gammelt at have skind!,« siger studiets medforfatter Arjan Mann fra Department of Earth Sciences på Carleton University i Canada til AFP, ifølge Phys.org.

fossil j bolti

Det mere end 300 millioner år gamle fossil rummede stadig spor efter dyrets skind. Det var, som man andre nuleverende reptiler, jord- og smudsafvisende. (Foto: Mann et al., Royal Society Open Science)

J. bolti havde en tynd, lang krop med korte lemmer og et bryskt hoved, der kunne bruges til at grave med, hvilket mange nutidige øgler gør i dag. Anatomien tyder på, at dyret krøb på jorden som en slange eller møvede sig gennem underjordiske tunneller.

Samtidig havde mini-midgårdsormen også formodentlig en stump, kort og rund hale ligesom mange moderne gekkoer, der bruger halen som fedt-depot.

Studiet er udgivet i Royal Society Open Science.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.