Meteorsværmen Tauriderne skruer op for stjerneskuddene
Aftenerne bliver nu tidligere mørke, og det er godt, da himmelen inden længe kan byde på op til fem stjerneskud i timen.
meteorsværm tauriderne Joshua Tree Californien stjerneskud

Meteorsværmen Tauriderne over den californiske nationalpark Joshua Tree, fotograferet i 2015. (Foto: Channone Arif)

Meteorsværmen Tauriderne over den californiske nationalpark Joshua Tree, fotograferet i 2015. (Foto: Channone Arif)

Efteråret og vinteren er sæson for stjerneskud. Således er der hele to meteorsværme, der har maksimum i november.

Meteorsværmen Tauriderne begyndte sin aktive periode i oktober, men der er øget chance for stjerneskud i nætterne omkring 12. november.

Tauriderne udspringer fra stjernebilledet Tyren, men kan ses på hele himlen, og sværmen har maksimum natten til 12. november, hvor man kan se op til 5 stjerneskud i timen under optimale betingelser.

Det er rester af kometen Encke, som vi ser på himlen. Tauriderne bevæger sig som regel langsomt over himlen, og der kan forekomme store stjerneskud – såkaldte ildkugler.

Efter Tauriderne topper Leoniderne

Den anden meteorsværm, der er aktiv i november er Leoniderne, der udspringer fra stjernebilledet Løven, men også kan ses på hele himlen.

Leoniderne giver flest stjerneskud omkring natten mellem 17. og 18. november, hvor der er maksimum. Her kan man se op til 15 stjerneskud i timen.

Både Tauriderne og Leoniderne er mindre spektakulære end for eksempel Perseiderne, som vi havde i august.

Til gengæld kan Leoniderne være meget lysstærke, og særligt under Leoniderne er Månen på vores side. Den er nemlig ny 18. november, hvilket betyder, at den befinder sig mellem Jorden og Solen og derfor ikke kan ses fra Jorden.

Tips til at se Tauriderne
  • Hav realistiske forventninger. Der er ikke som sådan et skarpt maksimum for Tauriderne. Det er muligt, at der kun kan forekomme fem stjerneskud i timen.
  • Hold udkig efter ildkugler. Tauriderne er kendt for at have en stor andel af ildkugler.
  • Hold udkig i timerne omkring midnat. På det tidspunkt står stjernebilledet Tyren længst over horisonten.
  • Meteorerne kan ses på hele himlen og ikke kun i nærheden af stjernebilledet Tyren.
  • Find et mørkt sted at observere fra. Det kan også betale sig at klæde sig varmt på.
  • Læg dig ned. På den måde kan du se et større udsnit af himlen.
  • Vent på godt vejr. Hvis det skulle ske at være overskyet, så udskyd dine observationer til natten efter. Maksimum er ikke skarpt afgrænset, så der er mulighed for at se stjerneskud og ildkugler det næste stykke tid.

Sådan genkender du Løven og Tyren

Hvis du ser et stjerneskud i november og gerne vil vide, hvilken meteorsværm det stammer fra, så skal du blot 'følge' meteorens bane tilbage og se efter, om meteoren udspringer fra stjernebilledet Tyren eller stjernebilledet Løven.

  • Løven er lettest at finde ved først at lede efter Karlsvognen. Stjernebilledet Løven finder man nemlig nedenunder. 
  • Tyren findes nemmest ved at lokalisere de tre klare stjerner i Orions bælte. Skråt oppe til højre for bæltet ses den klare stjerne Aldebaran, der også kaldes tyrens røde øje. Tyren står op i nordøstlig retning og bevæger sig sydover i løbet af natten.

Se Saturn, Venus, Mars og Jupiter på himlen

Men der sker også andre ting på nattehimmelen i november.

Hvis du er heldig og har frit udsyn til den sydvestlige horisont, kan du få et glimt af Saturn lige efter solnedgang. Den forsvinder dog hurtigt bag horisonten.

På samme måde kan du også være heldig at få et glimt af planeterne Venus og Mars lige inden solopgang. De står tæt på den østlige horisont.

Venus skinner klart og er langt det tydeligste objekt på den del af himlen. Mars er svagere og har en rødlig farve.

Sidst på måneden dukker Jupiter op i samme område, og Mars vil stå højere og højere på himlen.

Venus og Jupiter mødes på himlen 13. november i det, som man kalder en konjunktion - dvs., når de ses i samme retning fra Jorden. Det kan være et ret flot syn.

Det kan altså betale sig at rette blikket op, hvis der er skyfrit en nat midt på måneden.

Artiklen bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetariet .

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker