Mennesket frikendt for udryddelse af store fortidsdyr i Sydamerika
Nyt studie af fortidsdyr i Sydamerika viser, at mennesket ikke udryddede de store pattedyr ved slutningen af den sidste istid for 12.000 år siden. Menneskets aftryk i området blev ganske vist mere destruktivt i perioden, men her spiller den globale opvarmning en rolle.
Patagonien sabeltiger mennesket udryddede ikke

Arkæologiske fund viser, at mennesker allerede var i Sydamerika mindst 1.000 år, inden næsten alle Patagoniens store pattedyr som sabelkatten uddøde for omkring 12.300 år siden. Dermed var mennesket ikke skyld i dyrenes forsvinden, konkluderer nyt studie. (Illustration: Shutterstock)

Arkæologiske fund viser, at mennesker allerede var i Sydamerika mindst 1.000 år, inden næsten alle Patagoniens store pattedyr som sabelkatten uddøde for omkring 12.300 år siden. Dermed var mennesket ikke skyld i dyrenes forsvinden, konkluderer nyt studie. (Illustration: Shutterstock)

I årtier har forskere debatteret en af de store videnskabelige gåder:

Hvad var årsagen til, at op mod 70 procent af de store pattedyrslægter forsvandt ved slutningen af den sidste istid for 12.000 år siden?

Og var det mennesket eller den globale opvarmning, der stod bag?

Mange har peget på mennesket som den oplagte morder, men nu ser et nyt studie på den gamle mordgåde med nye briller.

Med fossilt DNA udvundet fra knoglelevn i Patagonien i spidsen af Sydamerika og helt nye præcise dateringer kan et internationalt forskerhold med bl.a. forskere fra Center for GeoGenetik ved Københavns Universitet afsløre, at det ikke alene var menneskets skyld.

De store pattedyr forsvandt først, da fik de en dobbelt bredside af både uhyggeligt effektive storvildtjægere og global opvarmning ved sidste istids ophør.

»Vi viser ikke, at menneskene er uskyldige - de har et ansvar, men det ser ud til, at klimaopvarmningen kraftigt forstærker menneskets destruktive effekt på omgivelserne,« siger studiets leder, professor Alan Cooper, der er direktør for Australian Centre for Ancient DNA i Adelaide, Australien.

I det store perspektiv nuancerer studiet billedet af os selv som den effektive dræber med umættelig appetit og hæmningsløs blodtørst, som nogle forskere siden 1960'erne har tegnet. Vi er måske ikke helt så slemme endda.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Patagonien sabeltiger mennesket udryddede ikke

Et kig ud fra Mylodon hulen i Patagonien, hvor arkæologerne har fundet mange knogler af uddøde fortidsdyr som kæmpedovendyr, sabelkat og hest. I Sydamerika uddøde op mod 70 procent af de store pattedyrslægter ved slutningen af sidste istid, og forskerne har længe debatteret om 'morderen' var klimaet eller mennesket. Nu finder de, at mennesket nok var morderen, men klimaopvarmningen også spillede ind. (Foto: Alan Cooper)

’Blitzkrigen’ udryddede naive dyr

Den amerikanske professor, Paul S. Martin, udviklede i 1960'erne en teori kaldet ’overkill’ eller ’blitzkrieg’-teorien om de store pattedyrs uddøden som resultat af menneskets hurtige kolonisering af kontinenterne, hvor pattedyrene mange steder var fuldstændigt naive og ukendte med så effektiv en jæger.

Martins teori baserede sig især på studier i USA, hvor arkæologiske fund har afsløret, at kontinentets fauna indtil slutningen af istiden kunne matche nutidens fauna af store dyr i Afrika: Elefanter, kameler og eventyrlige væsner som kæmpedovendyr så store som heste, sabelkatte med hjørnetænder som køkkenknive og de omvandrende ’kampvogne’, skjolddyrene, bare for at nævne nogle.

Martin bemærkede, hvordan disse store dyr alle forsvandt, kort efter mennesket gik over Beringstrædet ind i Amerika for ca. 15.000 år siden.

Som et stort uberørt tag-selv-bord lå Amerika jomfrueligt og ventede på storvildtjægerne.

Den amerikanske professor, Paul S. Martin, udviklede i 1960'erne ’blitzkrieg’-teorien om de store pattedyrs uddøden som resultat af menneskets hurtige kolonisering af kontinenterne, hvor pattedyrene såsom kæmpedovendyret (billedet) mange steder var fuldstændigt ukendte med så effektiv en jæger. Den teori udfordres nu af det nye studie. (Illustration: ДиБгд / Wikimedia Commons)

Martin fandt det samme mønster af store dyrs pludselige uddøen på andre kontinenter f.eks. Australien og formulerede sin teori, hvor han sammenlignede menneskets effektivitet med en tysk Panzer-division.

Han beskrev malende, hvordan en front af storvildtjægere lynhurtigt har kunnet nå ud i hvert hjørne fra Beringstrædet i nord til Tierra del Fuego i syd.

Nord- og Sydamerika er en ideel model

Andre forskere har dog peget på, at forklaringen er mere kompleks og f.eks. også kan skyldes den globale opvarmning ved slutningen af istiden. Det har man så debatteret uden rigtigt at kunne få has på gåden.

Det nye studie kommer heller ikke med svaret. Men det bringer en spændende brik mere ind i ligningen - nemlig sydspidsen af Sydamerika, Patagonien, hvor mange fossile levn er bevaret.

Det spændende er, at det forhistoriske klima så at sige vipper imellem Nordamerika og Sydamerika sådan, at når klimaet varmer op det ene sted, køler klimaet ned det andet sted og omvendt.

Man har så at sige et slags testsystem, hvor menneskene og dyrene er konstante, mens klimaet vipper.

»Det viser sig, at Amerika'erne er et ideelt modelsystem pga. de modsatrettede klimamønstre mellem nord og syd under den første fase af menneskets kolonisering,« siger Alan Cooper.

I Nordamerika er dyrenes og menneskenes evolutionære historie ret godt kendt, men knap så godt i Sydamerika, og det er her, Cooper og kolleger kommer ind i billedet.

Fossilt DNA tegner stamtræer

Fra knogler og tænder fundet i Patagonien har Cooper og hans team kortlagt fossilt mitokondrieDNA (mtDNA) fra 89 dyr. Samtidig har de dateret 71 af fundene med en meget præcis metode kaldet massespektrometer kulstof-14-metode.

Det geniale ved fossilt DNA er, at man kan tegne et helt præcist slægtsskabstræ, og at man ikke som med knoglerne er nødt til at slutte evolutionære sammenhænge ud fra strukturelle ligheder.

Med mtDNA'et har forskerne tegnet slægtskabstræer, som de samtidig har tidsfæstet, hvorefter de har brugt dataen sammen med tidligere materiale til at opbygge en samlet statistisk analyse over, hvornår de forskellige slægter er uddøet.

Patagonien sabeltiger mennesket udryddede ikke

Delvis kæbe fra en fortidsjaguar er en af de knogler, som forskerne har brugt i det nye studie. Knoglen er fundet i en hule i Ultima Esperanza regionen i Patagonien (Sydamerikas sydlige del). Andre knogler i studiet kommer fra Fell’s hulen, hvor man i 1936 fandt de første konkrete beviser på, at menneskene var storvildtsjægere, der nedlagde istidens forsvundne pattedyrsfauna. (Foto: Fabiana Martin/CEHA)

Dyrene uddøde længe efter menneskets ankomst

Analysen peger på, at næsten alle Patagoniens store pattedyr – inklusiv kæmpedovendyr, fortids-llama, fortids-jaguar, sabelkat, kortsnudet kæmpebjørn og sydamerikansk hest - uddøde inden for et forbløffende snævert tidsinterval på cirka 300 år for omkring 12.300 år siden.

Det interessante er så, at de arkæologiske fund viser, at mennesker allerede nåede sydspidsen af Chile (en udgravning ved Monte Verde) for ca. 14.600 år siden, og at de også var andre steder i Patagonien mindst 1.000 år, inden dyrene uddøde.

»Det står i skærende kontrast til Blitzkrieg-teorien‚« siger Alan Cooper.

Mennesket kan ikke frifindes

Den konklusion er dog lidt for hurtig, mener den danske professor, Jens-Christian Svenning ved Aarhus Universitet, som også har beskæftiget sig med mordgåden og peger på mennesket som ’den skyldige’ i pattedyrenes forsvinden.

»Det er et spændende studie, men jeg mener ikke, at de har særlig stærk evidens for deres model, og de etablerer ikke nogen reel kobling til klima eller mennesker, så det må siges at være ret spekulativt,« siger Jens-Christian Svenning om det nye studie.

Han peger på, at studiet måske ligefrem kan føjes til andre eksempler, der taler for at ’dømme’ mennesket.

Måske var området bare svært beboeligt i de første årtusinder, og først da det varmede op, blomstrede menneskene op. Derfor ses en ’forsinket’ uddøen, foreslår Jens-Christian Svenning.

»Det vil sige, at uddøen ikke kom fra mere klimastress på dyrene, men fordi der var mindre klimastress på menneskene,« siger Jens-Christian Svenning.

Alan Cooper medgiver, at det er ret sandsynligt, at befolkningen i Patagonien var beskeden, indtil klimaet varmede op, men han peger på det nye i, at der nu er data, så man kan sammenligne begivenhederne i Nord- og Sydamerika.

»Vi ser præcis samme klimamønster i Nordamerika, selvom der er et stort antal mennesker,« siger Alan Cooper.

Patagonien sabeltiger mennesket udryddede ikke

Ifølge det nye studie er mennesket ikke skyld i, at de store fortidsdyr uddøde. Men der er helt tydeligt et eller andet ved den globale opvarmning, som har fået mennesket til at have en langt mere destruktiv effekt. Formentlig drejer sig om flere faktorer, f.eks. at skovene er vundet frem, menneskepopulationen er blomstret op, nye jagtmetoder eller noget helt fjerde. (Illustration: Shutterstock)

Uroligt klima vipper frem og tilbage

Det, Cooper henviser til, er, at klimaet på den nordlige og sydlige halvkugle har fulgt to forskellige, modsatrettede mønstre.

I syd begyndte klimaet at varme op for 18.000 år siden frem mod istidens slutning for cirka 12.000 år siden. Men opvarmningen blev afbrudt af en 1.700 år lang kuldeperiode, der begyndte for cirka 14.500 år siden, hvorefter opvarmningen tog fat med fornyet kraft.

I Nordamerika var det modsat - først en lang periode med koldt klima, så for cirka 14.700 år siden begyndte en cirka 2.000 år lang opvarmning, som så igen blev afløst af en cirka 1.000 år lang nedkøling inden den endelig opvarmning ved istidens afslutning.

Menneskets ankomst til Nordamerika skete for 15-16.000 år siden, men allerede for 14.500 år siden var de nået helt til Patagonien omtrent ved begyndelsen af den 1.700 år lange kolde periode.

En dødbringende cocktail

Det interessante er så at sammenligne, hvad der er sket med dyrene i nord og i syd, da klimaet svingede, og efter mennesket var ankommet.

Dyrene i Sydamerika havde det fint under den 1.700 år lange kuldeperiode, men i den samtidig varmeperiode i Nordamerika gik de kraftigt tilbage.

Da kuldeperioden så afløstes af varme i Sydamerika, gik det kraftigt tilbage for dyrene, hvorimod de samtidig i Nordamerika fik en pause fra uddøen, mens klimaet kølede ned.

»Vi kan se, at pattedyrenes uddøen stoppede, ligeså snart det blev koldt og begyndte igen, da det varmede op igen,« siger Alan Cooper.

»Der er helt tydeligt et eller andet ved opvarmning, som har fået mennesket til at have en langt mere destruktiv effekt. Spørgsmålet er, hvad dette ’noget’ var.«

Det sidste ord er næppe sagt

Forskerne ved altså ikke præcis, hvad det kan være, opvarmningen har gjort, men de siger, at det formentlig drejer sig om flere faktorer, f.eks. at skovene er vundet frem, menneskepopulationen er blomstret op, nye jagtmetoder eller noget helt fjerde.

Men Svenning er ikke overbevist.

»Problemet er, at klimaet løbende ændrer sig, så man kan altid knytte et argument til den klimaændring, der er på det pågældende tidspunkt – især når man kun kigger indenfor et relativt begrænset område,« siger Jens-Christian Svenning.

»Alt i alt viser studiet os, at næsten alle Patagoniens store dyr uddøde kort tid - få tusinde år - efter Homo sapiens’ ankomst til regionen. Man skal også huske på, at udryddelse ofte har taget tusinder af år, f.eks. som med uroksen og vildhesten i Eurasien, når det er koblet til befolkningsvækst og teknologisk udvikling.«

Det sidste ord er næppe sagt i den forhistoriske ’mordgåde’.

Men lykkes det at knække gåden og forstå de underliggende drivkræfter, vil det måske ikke bare ændre billedet af, hvordan vi ser os som mennesker, men også kaste lys på en nutidens største udfordringer: Den globale opvarmning.

»Spørgsmålet er, om opvarmningen de sidste 100 år har haft en lignende effekt,« siger Alan Cooper.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.