Menneskeskabte materialer vejer nu mere end al levende natur
Israelske forskere har fundet frem til, at 2020 formodentlig er året, hvor vægten af bygninger, asfalt, dimser og dutter overstiger vægten af planter og dyr på vores klode.

Menneskeheden producerer som aldrig før. Ting lavet af plastik eller metal vejer mere end alle klodens dyr tilsammen. Det er dog intet i forhold til beton, der er sværvægteren blandt menneskeskabte materialer. (Foto: Shutterstock)

Menneskeheden producerer som aldrig før. Ting lavet af plastik eller metal vejer mere end alle klodens dyr tilsammen. Det er dog intet i forhold til beton, der er sværvægteren blandt menneskeskabte materialer. (Foto: Shutterstock)

Vi mennesker og alle vores ting fylder mere og mere på jordkloden.

Et nyt studie, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature, viser, at 2020 sandsynligvis er dét år, hvor vægten af menneskeskabte materialer overstiger vægten af al levende biomasse på Jorden.

Forskere fra Weizmann Institute of Science i Israel har regnet sig frem til, at mennesket igennem tiden har produceret 1,1 teraton 'antroprogenmasse' - hvilket betyder menneskeskabte materialer, der blandt andet tæller beton, plastik, asfalt og behandlede metaller.

Det er 1.100 milliarder ton og dermed i samme vægtklasse som klodens samlede biomasse, der er en fællesbetegnelse for vægten af blandt andet planter, dyr, bakterier og algetyper på kloden. 

Det hører med til historien, at forskerne har udregnet den såkaldt tørre biomasse - det vil sige eksklusiv vandet i organismerne. Det er en gængs metode til at udregne biomasse. Regner man med den såkaldte våde biomasse, vil vægten fra menneskeskabte ting ifølge forskerne overhale vægten af levende organismer i 2037.

Dataen i det omfattende regnestykke er indsamlet fra et væld af tidligere videnskabelige artikler, opgørelser over dyreliv og materialeudvinding i naturen samt fjernmålinger, for eksempel satellitbilleder.

»Resultatet viser, vi lige nu står ved et vendepunkt, hvor den menneskeskabte biomasse overstiger den naturlige, biologiske biomasse,« siger Beate Strandberg, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Hun har ikke været involveret i det nye studie, men stoler på resultaterne, som hun kalder skræmmende. Alligevel er det ikke noget, der får forskeren til at falde ned fra stolen.

»Det er altid rystende at se sådan nogle tal. Det tydeliggør noget, vi et eller andet sted godt ved. At vi som mennesker har en massiv indflydelse på resten af Jordkloden.«

andelen af plastik byggematerialer dyre og planteliv i verden

Her kan du se, hvor meget henholdsvis dyreliv, plastik, planter samt bygninger og infrastruktur vejer ifølge studiet (Illustration: Ron Milo et al. - Oversat af Videnskab.dk)

Hvad er biomasse?

90 procent af biomassen er planter. De efterfølges af svampearter, bakterier og algetyper. Langt nede på listen findes pattedyrene. Mennesket udgør bare 0,01 procent.

Biomassen udgør i øjeblikket 1,1 teraton. Et teraton er 1.000.000.000.000 ton. For hundrede år siden var biomassen det dobbelte, men menneskets infrastruktur har skubbet naturen tilbage.

Læs mere her: Mennesker udgør 0,01 % af alt liv – men vi gør stor skade.

Verden ændrede sig på hundrede år

Studiet viser, at naturen fyldte mere i starten af det det 20. århundrede, da der endnu ikke for alvor var sat strøm til industrialiseringen.

Menneskets produktion – husene, vejene, transportmidlerne, maskinerne – svarede kun til tre procent af, hvad den daværende biomasse vejede. 

Men siden dengang er vægtens fra menneskets materialer fordoblet hvert 20. år, mens biomassen er langsomt faldende. Mere og mere indgår også som et led i menneskets produktion som enten landbrugsdyr eller afgrøder. De tælles med som biomasse i studiet.

Særligt efter Anden Verdenskrig skete der en voldsom stigning i produktionen. Derfor kalder forskerne også perioden frem til oliekrisen for ’Den Store Acceleration’. Man kan se udviklingen i grafen nedenfor.

I dag er menneskets produktivitet så stor, at forskerne skønner, at der produceres materialer med en vægt svarende til 30 gigaton hvert år. Det svarer til, at der for hvert eneste menneske i verden produceres mere end vores kropsvægt hver uge, skriver forskerne.

»Studiet viser en eksponentiel sammenhæng, ikke en lineær,« siger Beate Strandberg. »Det betyder, at udviklingen ikke bare vil fortsætte, men accelerere.«

Forskerne skriver i studiet, at der vil være mere end 3 teraton mennesketing i verden i 2040.

»Resultaterne er et ekstra stort vidnesbyrd om, hvor meget vi påvirker naturen. Vi snakker allerede om den sjette masseuddøen. Arter forsvinder med en hastighed, der er større end nogensinde før, og vi er som mennesker fuldstændig afhængige af den øvrige, levende biomasse,« advarer Beate Strandberg.

biomasse i verden vs materialer

Grafen viser biomassen (den grønne streg) og stigningen i menneskeskabt masse i løbet af det 20. og 21. århundrede. Særligt beton og byggematerialer (aggregater) har været støt stigende. (Illustration: Ron Milo et al. - Oversat af Videnskab.dk) 

Hvor pålideligt er studiet?

Jens-Christian Svenning, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og leder af Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE), påpeger, at man ikke skal fortolke beregningerne 'ned i decimalerne' på grund af undersøgelsens store skala og tilknyttede usikkerheder.

»Men at den antropogene masse er ved at overskride biomassen er et relativt godt bud,« siger han.

Han siger, at han først studsede over, at man sammenlignede biomasse med den antropogene masse, fordi den sidstnævnte primært udgøres af beton, asfalt og grus. Materialer, der stammer fra geologiens grå verden og ikke den grønne natur.

Men studiet kan bruges illustrativt og til at understrege, hvor grundlæggende mennesket er i stand til at sætte sit præg på verden.

»Sammenstillingen af biomasse og den antropogene masse er ny. Studiet viser for eksempel, at der er dobbelt så meget masse af plastik i verden, som der er masse af dyr. Så kan man tydeligt se problemet, og derfor er det et vigtigt studie,« siger Jens-Christian Svenning.

»Træer og buske er den naturlige grundstruktur i naturen på landjorden, der former habitaterne for resten af organismerne. Alle de menneskeskabte ting er vores måde at forme habitaterne på. Nu er vi kommet dertil, at menneskets direkte habitatdannelse er på niveau med det, som resten af livet laver. Det siger noget om, at menneskets effekt er blevet kæmpestor.« 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.