Mennesker begrænser vilde pattedyrs færden
Manglende bevægelse kan have alvorlige konsekvenser for økosystemer, biodiversitet og i sidste ende mennesker, advarer forskere.
dyr mennesker bevægelsesmønstre aftryk spredning påvirkning

Større tilgængelighed af føde i menneskepåvirkede landskaber kan være en af årsagerne til, at pattedyr bevæger sig kortere afstande.  (Foto: Shutterstock)

Når vi mennesker laver indgreb i landskaber, begrænser vi bevægelsesmønstrene for de vilde pattedyr, der lever i dem.

Det er konklusionen på et stort studie, som netop er udkommet i det anerkendte tidsskrift Science.

115 forskere fra hele verden, heriblandt to fra Aarhus Universitet, har med GPS-udstyr holdt øje med 803 pattedyr fordelt på 57 arter, der lever rundt omkring på kloden.

Gælder på tværs af arterne

Forskerne har fulgt alt fra harer til kronhjorte og elefanter og sammenlignet dyrenes bevægelsesmønstre med, i hvor høj grad deres levested er blevet ændret af mennesker.

Studiet viser, at pattedyr, som lever i menneskepåvirkede landskaber, gennemsnitligt bevæger sig to til tre gange kortere afstande end dyr, der lever i den vilde natur. Det gælder på tværs af arterne.

Tidligere studier af enkelte dyrearter har vist samme tendens, men det er første gang, man har undersøgt mange forskellige pattedyrs bevægelsesmønstre på én gang.

»Det er ret overraskende, at vi finder så konsekvent et mønster på tværs af arter. Nu kan vi med stor sikkerhed sige, at menneskelig påvirkning har en negativ effekt på pattedyrs bevægelsesadfærd,« siger Niels Martin Schmidt, der er seniorforsker på Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, og medforfatter til studiet.

dyr mennesker bevægelsesmønstre aftryk spredning påvirkning giraffer

Giraffen er en af de dyrearter, der bevæger sig kortere afstande i menneskepåvirkede landskaber. (Foto: Giraffe Conservation Foundation)

Bevægelse opretholder økosystemet

Pattedyr bevæger sig hele tiden i landskabet for at søge føde, ly og mager. Og ifølge forskerne er det ikke ubetydeligt, hvor langt de bevæger sig.

Dyrene indgår nemlig i et økosystem med andre dyrearter og planter, og deres færden er vigtig for at kunne opretholde det system.

De vandrende pattedyr sørger eksempelvis for at sprede plantefrø og næringsstoffer og for at holde engområder åbne.

Og når de bevæger sig rundt i landskabet, indgår de i dynamikker med andre dyr:

Byttedyr ædes af rovdyr, som ædes af andre rovdyr.

Alvorligt at forstyrre økosystemet

Hvis ikke pattedyrene bevæger sig tilstrækkeligt, kan det gå ud over økosystemet.

»Der er mange negative konsekvenser. Det kan være meget små, lokale ting, som at frø fra en planteart ikke bliver spredt, så planten måske ikke overlever på længere sigt,« siger Niels Martin Schmidt.

»Eller det kan være, at rovdyr og byttedyr ikke længere møder hinanden. Problemet er, at økosystemet er fintunet til at fungere på en bestemt måde under naturlige forhold, og hvis man så hiver en spiller ud, forstyrrer det økosystemet,« fortsætter han.

dyr mennesker bevægelsesmønstre aftryk spredning påvirkning

Kortet viser, hvor kloden især er 'ramt' af menneskeskabte forandringer. De røde områder er de steder, hvor mennesket har sat de største aftryk. De sorte pletter viser, hvor man har fulgt pattedyrs bevægelser med GPS-udstyr. (Illustration: Carla Schaffer, AAAS) 

Kan også påvirke mennesker

Dyrenes forandrede bevægelsesmønstre kan også gå ud over mennesker, mener forskeren:

»Dyr er ofte bærere af sygdomme, som kan overføres til mennesker (såkaldte zoonoser, red.). Og når en dyrearts bevægelsesmuligheder ændres, kan det medføre større risiko for smitte, ikke bare mellem dyrene, men også fra dyr til menneske.«

Indtil videre er det dog uvist, hvilke konkrete negative konsekvenser de ændrede bevægelsesmønstre har, for det er endnu ikke blevet undersøgt.

»Netop det, at vores studie viser et generelt mønster på tværs af arter med meget forskellig størrelse og levevis, og på tværs af meget forskellige landskaber, er bekymrende,« tilføjer Floris M. van Beest, seniorforsker på Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, og medforfatter til studiet.

»Nu er der brug for detailstudier, så vi kan vurdere, hvad den lavere bevægelse konkret medfører. Det kunne eksempelvis være undersøgelser af, hvor effektivt planter spredes i menneskepåvirkede landskaber.«

Menneskets tidsalder

Studiet er et eksempel på en øget forskningsinteresse i, hvordan vi mennesker påvirker naturen omkring os.

Nogle eksperter taler om, at vi befinder os i en ny geologisk tidsalder kaldet Antropocæn – eller 'menneskets tidsalder' – i erkendelse af, at mennesket efterhånden har så stor indflydelse på naturen, at man kan se det i jordlagene.

Dyrenes ændrede bevægelsesmønster er en direkte konsekvens af menneskelig indflydelse i naturen.

Menneskets indflydelse på naturen

I øjeblikket er cirka 50 til 70 procent af jordens landoverfalde modificeret af mennesker på den ene eller anden måde.

Ifølge seniorforsker Niels Martin Schmidt er meget af påvirkningen uigenkaldelig, hvilket har betydet, at store pattedyr er forsvundet fra områder, hvor de tidligere har levet.

Nogle steder forsøger man dog at genoprette naturen med såkaldt 'rewilding', hvilket går ud på at genindføre pattedyr i naturen.

Flere forskere kalder dog rewilding for en 'Pandoras æske', hvilket du kan læse mere om i artiklen Er bævere, bisoner og elefanter i Danmark noget hø?

Har brugt metoden 'Human Footprint Index'

I studiet har forskerne benyttet sig af det såkaldte 'Human Footprint Index (HFI), som inddeler landskaber ud fra graden af menneskelig påvirkning.

Et meget naturligt miljø som det brasilianske vådområde Pantanal scorer 0 på skalaen, mens et tætbebygget område som New York får maksimumscoren 50.

Det er menneskeskabte variabler, der er med til at trække HFI-scoren op, for eksempel:

  • Befolkningstæthed
  • Bebyggelse
  • Korn- og græsmarker
  • Veje og jernbaner

Jo højere en HFI-score et landskab har, jo mindre bevæger pattedyrene sig i landskabet.

Infrastruktur skaber barrierer i landskabet

Det er imidlertid uvist, hvad det præcis er for mekanismer, der påvirker dyrenes bevægelsesmønstre.

Det fortæller studiet ikke noget om, da HFI er et samlet indeks for alle menneskelige påvirkninger i landskaberne. 

Læs mere om forskellen på korrelation og årsagssammenhæng her.

Der betyder, at der er korrelation mellem menneskepåvirkede landskaber og dyrs bevægelsesmønstre, men man kender endnu ikke årsagssammenhængen. Forskerne drister sig dog til at spekulere over den.

»Når vi eksempelvis laver infrastruktur som store veje, fragmenterer vi naturen og laver barrierer i den, som det er svært for dyrene at passere. Det kan være en forklaring på den lave bevægelse,« siger Niels Martin Schmidt.

»En anden forklaring kan være, at dyrkede marker øger fødetilgængeligheden for dyrene, hvilket mindsker behovet for at bevæge sig efter føde. Dyrene bevæger sig kun, hvis de er nødt til det,« fortsætter han.

Uanset årsagssammenhængen er konsekvensen den samme:

»Dyr, der normalt bevæger sig langt og binder økosystemet sammen, bevæger sig pludselig ikke langt længere, og så får man hægtet en masse vigtige, naturlige processer af,« siger forskeren.

E45 skaber mindre genetisk variation blandt grævlinger

Der er tidligere blevet forsket i konsekvensen af opdelinger af landskaber.

Eksempelvis udkom danske forskere i 2001 med et studie, der viste, at den genetiske variation var meget lav i fem forskellige jyske grævlingepopulationer.

I studiet spekulerede forskerne på, om den lave variation kan skyldes fragmentering af det jyske landskab, blandt andet på grund af E45-motorvejen, hvilket mindsker spredningen af grævlinger og samler dem i små populationer, som fører til indavl.

Forsker: Et meget spændende studie

Hans Henrik Bruun, lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, har læst studiet, men er ikke selv involveret i det.

»Det er et stort og meget spændende studie, primært fordi det viser en sammenhæng mellem landskab og bevægelse, uanset dyrenes art og størrelse,« siger han.

Lektoren er enig med forskerne i, at især de store pattedyrs bevægelse spiller en vigtig rolle for økosystemet.

»Tag kronhjorten som eksempel. Den udfører en vigtig funktion i forhold til at holde plantevæksten nede. De fleste steder i Danmark ville vokse til i træer og skov, hvis ikke det var for de store pattedyr. Og der er mange andre arter, der lever i lysåben natur,« siger han.

Der er blandt andet en del insekter og sommerfuglearter, som trives bedst i lysninger. I Bøtøskoven på det sydlige Falster har man for nylig udsat vilde heste, der skal skabe lysåbne arealer, som skal sikre levesteder for sjældne sommerfugle.

Brug for mere forskning i konsekvenserne

Hans Henrik Bruun deler til dels forskernes bekymring for den manglende bevægelse, men fastslår, at det ikke nødvendigvis er en ubetinget dårlig ting.

»Manglende spredning af frø kan absolut være dårligt, men det behøver det ikke altid være. Dyrene kan også sprede frø fra markerne til naturen, og det er ikke kun godt,« siger han og forstætter:

»Det er fint nok at spekulere over konsekvenserne, og det er klart, at stigende urbanisering og et øget menneskeligt fodaftryk er tankevækkende, men der er brug for flere empiriske undersøgelser, inden vi skal være rigtig bekymrede for dyrenes manglende bevægelse.«

Forskere: Vi skal være forsigtige

Både Niels Martin Schmidt og Hans Henrik Bruun mener, at vi bør benytte forsigtighedsprincippet, når vi planlægger at modificere naturen.

dyr mennesker bevægelsesmønstre aftryk spredning påvirkning

Brune bjørne på menneskeskabte veje. (Foto: Science)

»Vi vil altid være et skridt bagud, når vi vurderer konsekvenserne af vores indgriben i naturen, men hvis vi har grund til at tro, at et indgreb i naturen har negative konsekvenser, må vi begrænse det,« siger Hans Henrik Bruun, som suppleres af Niels Martin Schmidt:

»Forstyrrelser af økosystemet kan føre til tab af biodiversitet, og det mener jeg, vi har en forpligtelse til at forhindre. Også selvom vi ikke på forhånd kender konsekvenserne af det tab,« argumenterer han.

»Alt, hvad vi gør, påvirker dyrene, og måske i sidste ende os selv, så vi må være forsigtige, når vi griber ind i naturen,« lyder opfordringen.

En af måderne, man kan være forsigtig på, er ifølge Niels Martin Schmidt at tage hensyn til dyrenes bevægelse, når man anlægger infrastruktur.

Eksempelvis ved at lave faunapassager, som dyrene kan benytte til at passere veje.

»Vi er nødt til at handle proaktivt frem for først at reagere, når skaden er sket,« siger forskeren.

Usikkerhed om effekten af faunapassager

Formålet med faunapassager er at gøre det muligt for dyr at krydse trafikerede veje for dermed at undgå, at dyrepopulationer afgrænses til små, opdelte områder, da det kan føre til indavl.

Der er dog delte meninger om, hvorvidt passagerne har den ønskede effekt. Og det har blandt andet været til diskussion, hvorvidt en faunapassage over Svendborgmotorvejen beregnet til hasselmus rent faktisk bliver brugt af hasselmus.

I 2007 udkom en rapport, hvori forskere fra Aarhus Universitet undersøgte pattedyrs brug af forskellige typer faunapassager på motorveje i Vendsyssel og mellem Aarhus og Låsby. Konklusionen var, at faunapassagerne bliver benytter af pattedyr. I øjeblikket er man i gang med en tilsvarende undersøgelse af nogle af de samme faunapassager for at se, om der er sket en ændring i brugen siden 2007.

Ifølge seniorforsker Aksel Bo Madsen fra Aarhus Univesitet, Institut for Bioscience, der var med til at lave rapporten i 2007, er det vanskeligt at svare på, om faunapassager har den ønskede effekt.

”Vores registreringer viser, at dyr anvender passagerne, men det er svært at undersøge effekten af det. Vi ved ikke, om de faunapassager, der findes rundt omkring i landskabet, er nok til at sikre en fornuftig genetisk variation,” siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.