Masseudryddelsen: Dyrene forsvinder endnu hurtigere, end vi frygtede
Dyr udrydde hastighed hurtigere end antaget

515 kendte arter af hvirveldyr er på kanten af udryddelse med 1.000 eller færre individer, konkluderer forskere. Det gælder formentlig for (A) næsehornet af arten D. sumatrensis, (B) gærdesmutten af arten T. tanneri, (C) kæmpeskildpadden af arten C. hoodensis og (D) harlequinfrøen af arten A. varius. (Foto: Ceballos, G. et. al, PNAS (2020), doi: 10.1073/pnas.1922686117)

515 kendte arter af hvirveldyr er på kanten af udryddelse med 1.000 eller færre individer, konkluderer forskere. Det gælder formentlig for (A) næsehornet af arten D. sumatrensis, (B) gærdesmutten af arten T. tanneri, (C) kæmpeskildpadden af arten C. hoodensis og (D) harlequinfrøen af arten A. varius. (Foto: Ceballos, G. et. al, PNAS (2020), doi: 10.1073/pnas.1922686117)

02 juni 2020

Masseudryddelsen af Jordens dyr går endnu hurtigere, end forskerne hidtil har frygtet. Det konkluderer forskere fra USA og Mexico i et nyt studie, skriver The New York Times.

»Vi er ved at underminere planetens evne til at opretholde menneskers eksistens og livet i det hele taget,« siger økolog Gerardo Ceballos fra National Autonomous University of Mexico til The New York Times.

Han er førsteforfatter til det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

I det nye studie har forskerne undersøgt populationsdata for 29.400 arter af landlevende hvirveldyr. Ud af disse arter er 515 – eller 1,7 procent – kritisk truede med færre end 1.000 resterende individer.

Over halvdelen af de 515 arter består af færre end 250 individer.

Populationsstørrelser for grupper af landlevende hvirveldyr med færre end 1.000 individer. De fleste af arterne består af færre end 250 individer, og værst ser det ud for pattedyrene (mammalia) og padderne (amphibia). (Graf: Ceballos, G. et. al, PNAS (2020), doi:

Forskerne kender til 543 arter, der er blevet udryddet indenfor de seneste 100 år. Den samme udvikling ville normalt have taget 10.000 år, skriver New York Times.

Det betyder, at arterne i øjeblikket forsvinder 100 gange hurtigere end normalt.

Hastigheden betyder ifølge forskerne, at det 'kritiske vindue' for at forhindre et massetab af arter vil lukke meget hurtigere, end man tidligere har anslået – om omtrent 10 til 15 år.

Forskerne så også nærmere på 388 arter med populationer på mellem 1.000 og 5.000 individer. En geografisk analyse viste, at arternes udbredelse på Jorden havde 84 procent overlap – hovedsagelig i troperne.

Øverst: Udbredelsen for 515 arter af landlevende hvirveldyr med færre end 1.000 individer. Nederst: Udbredelsen for 903 arter af landlevende hvirveldyr med færre end 5.000 individer. For arterne med 1.000-5.000 individer fandt forskerne 84 procent geografisk overlap. (Illustration: Ceballos, G. et. al, PNAS (2020), doi:

Tabet af nogle af disse arter vil sandsynligvis starte en dominoeffekt, der sender andre arter på en nedadgående spiral og til sidst truer hele økosystemer, advarer forskerne i deres studie.

Det svarer ifølge mexicanske Gerardo Ceballos til langsomt at tage murstenene ud af sit hus.

»Hvis du tager én mursten ud, sker der ikke noget – måske bliver der bare mere larmende og fugtigt indenfor. Men hvis du fjerner for mange sten, kollapser huset til sidst,« siger han til The New York Times.

on
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.