Maj måneds astronomiske festfyrværkeri starter i nat
Så er der stjerneskud på menuen. Maj bliver et sandt festfyrværkeri af astronomiske begivenheder med synlige planeter, lyse nætter og en meteorsværm, som du kan se allerede i nat.
meteorsværm Eta Aquariderne stjernehimmel

Stjerner, stjerner, stjerner. Så er det ud med klapstole, kikkert og tæppe. Allerede i starten af maj kommer meteorsværmen Eta Aquariderne forbi vores atmosfære. (Foto: Shutterstock)

Stjerner, stjerner, stjerner. Så er det ud med klapstole, kikkert og tæppe. Allerede i starten af maj kommer meteorsværmen Eta Aquariderne forbi vores atmosfære. (Foto: Shutterstock)

Stå tidligt op, kig mod øst, og ønsk.

Tidligt fredag og lørdag morgen kan du nemlig være heldig at opleve et sandt stjerneskuds-angreb, når meteorsværmen Eta-Aquariderne blæser forbi. Det bliver startskuddet på en festlig maj i astronomiens tegn.

Meteorsværmen Eta-Aquariderne topper i begyndelsen af maj. I nat vil der derfor være mulighed for at se stjerneskudssværmen, der når sit absolutte højdepunkt natten mellem 5. og 6. maj omkring klokken 03.

Man kan glæde sig over, at Månens lys ikke vil forstyrre alt for meget. Den går nemlig ned lige inden solopgang og er kun kvart på den tid. Starten på de lyse nætter, som vi kommer nærmere ind på senere i artiklen, har dog stor betydning for, hvor mørk himlen er og dermed, hvor tydelig stjerneskuddene er.

Eta-Aquariderne udspringer fra stjernebilledet Vandmanden og kan derfor være vanskelige at se fra Danmark. Vandmanden kommer nemlig ikke særligt højt over horisonten på vores breddegrad.

Eta Aquariderne

Eta Aquariderne er en meteorsværm, eller stjerneskudssværm. Dvs. en gruppe af små meteorider, der rammer Jordens atmosfære fra en fælles retning og er årsag til et stort antal stjerneskud over et kort tidsrum på nogle få dage.

Kilde: Den Store Danske

Med alt det in mente vil den bedste mulighed for at se stjerneskud generelt være at kigge mod øst kort inden solopgang omkring kl. 5 om morgenen fredag og lørdag.

Et syn af en sjælden komet

Eta-Aquariderne er særlig interessante, fordi støvpartiklerne, der giver anledning til meteorsværmen, stammer fra den berømte Halleys komet. Jorden passerer komet Halleys bane to gange årligt; i begyndelsen af maj og i slutningen af oktober. 

En komet bliver kun synlig, når den er i nærheden af Solen, hvor dens frosne overflade bliver så varm, at en del af den fordamper. Ved hver passage tæt forbi Solen frigiver kometen en vis mængde materiale, som følger kometens bane, men som i tidens løb bliver spredt ud til en bred strøm.

meteorsværm Eta Aquariderne stjernehimmel halleys komet

Komet Halley en omløbstid på cirka 76 år. I forbindelse med Eva Aquariderne, kan man se kometens støvpartikler. (Foto: Shutterstock) 

I begyndelsen er strømmen koncentreret i nærheden af kometen, men efterhånden danner den et bånd af støvpartikler langs hele kometens bane.

Støvbåndet ligger fast i forhold til Solsystemet, hvilket betyder, at Jorden krydser det på samme tidspunkt hvert år. Det er derfor, astronomerne kan sige, hvornår en meteorsværm kan iagttages.  

Så selv om Halleys komet kun er synlig hvert 76. år – næste gang er i 2062, og senest var i 1985-86 – bliver man alligevel mindet om den, når man ser dens bånd i forbindelse med Eta-Aquariderne.

Kom hid lyse nætter

I begyndelsen af maj indtræffer fænomenet lyse nætter. Fænomenet er særligt tilegnet os nordboere, fordi vi befinder os forholdsvis tæt på nordpolen.  

De lyse nætter finder sted over en periode, hvor Solen ikke dykker særligt langt ned bag horisonten og derfor giver genskær på nattehimlen.

Astronomisk set forekommer de lyse nætter, når Solen ved midnat ikke kommer mere end 18˚ under horisonten. Når det sker, er det i astronomisk forstand tusmørke hele natten.

Den astronomiske definition på tusmørke bestemmes af, hvornår det er muligt at observere selv de svageste stjerner med store kikkerter. På et tidspunkt på døgnet vil spredt sollys ikke længere være en del af himmelbaggrunden, og man kan således observere svage stjerner og galakser med de største kikkerter.

meteorsværm Eta Aquariderne stjernehimmel de lyse nætter maj

De lyse nætters tid begynder i maj. Det er rart for os nordboere - men knap så fordelagtigt, hvis man vil se stjerner. (Foto: Shutterstock)

Når de lyse nætter indtræffer, vil denne tusmørketilstand vare hele natten, og det giver adgang til observere en masse astronomiske forårsgodbider, men langt fra så mange, som det er tilfældet en mørk vinternat.

Få et hurtigt overblik herunder.

Mars hænger ved

Vore røde naboplanet har været synlig på aftenhimlen de sidste par måneder, og det fortsætter lidt endnu. Du kan se den en times tid efter solnedgang mod vest i stjernebilledet Tyren.

Mars står forholdsvis lavt på himlen. I stjernebilledet Tyren findes stjernen Aldebaran, der også kaldes Tyrens røde øje. Den har en rødlig farve lidt ligesom Mars, men Mars vil stå længere til højre indtil midt på måneden. 

Herefter står Mars til venstre for Aldebaran, men på dette tidspunkt er de lyse nætter så fremskredne, at både Aldebaran og Mars bliver meget vanskelige at se. 

meteorsværm Eta Aquariderne stjernehimmel

Mars har været synlig på aftenhimlen et par måneder nu. I maj får den selskab af Jupiter, Saturn, Venus og Merkur. (Foto: Shutterstock)

Jupiter står klart ved Jomfruen

Mars får selskab af en anden planet på aftenhimlen. Det er Solsystemets største planet, Jupiter.

Jupiter er meget klarere og lettere at få øje på end Mars. Du kan se den mod syd efter solnedgang i stjernebilledet Jomfruen.

I løbet af natten bevæger den sig vest og går ved månedens begyndelse ned omkring kl. 05, og sidst på måneden går den ned omkring kl. 03.

Saturn står op mod sydøst

I begyndelsen af maj står ringplaneten Saturn op kort efter midnat mod sydøst, men i løbet af måneden står den tidligere og tidligere op. I slutningen af maj vil den stå op lige efter solnedgang.

Saturn befinder sig forholdsvis lavt på himlen i stjernebilledet Skytten.

Se Venus og Merkur inden solopgang

Venus er synlig lige inden solopgang. Selvom vi er nået til de lyse nætter, og himlen faktisk er ret lys, kan man stadig sagtens se planeten. Du skal kigge mod øst lige inden solopgang, hvor Venus befinder sig i stjernebilledet Fiskene.

Merkur dukker i princippet op over horisonten, men i praksis vil den være meget svær at få et glimt af, da den kun er et par grader over horisonten.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk