Mærkværdigt! Myrepindsvinet har en penis med fire hoveder - hvorfor?
Et nyt studie går i dybden med en af de mest mystiske penisser i dyreverdenen.

Det er let at smile til verden, når man har en sjover som ham her. (Foto: Shutterstock)

Det er let at smile til verden, når man har en sjover som ham her. (Foto: Shutterstock)

Australien er hjemsted for mange sære dyr, men det kortnæbbede myrepindsvin er klart blandt de særeste.

Ligesom deres nære slægtning næbdyret lægger myrepindsvinene æg, har fluorescerende pels og sveder mælk for at fodre deres unger.

Derudover har myrepindsvinet en penis så mystisk, at videnskaben endnu ikke helt forstår den, og som med sine fire hoveder ligner noget fra en anden verden.

Denne mangel på viden var grundlaget for et nyt studie i tidsskriftet Sexual Development, hvorved forskningen nu er kommet et skridt tættere på at forstå dette anatomiske unikum.

Myrepindsvinets penis tæt på. (Foto: Jane Fenelon)

Bygget til udholdenhed

I en meddelelse på phys.org beskriver forskerne fra University of Melbourne i Australien, hvordan de samarbejdede med reservatet Currumbin Wildlife Sanctuary, som årligt modtager op mod 50 sårede myrepindsvin, hovedsageligt fra trafikuheld, som de enten rehabiliterer, eller, hvis dyrene ikke kan reddes, afliver.

De aflivede myrepindsvin gjorde det muligt for forskerne at nærstudere anatomien af dyrets penis, blandt andet ved at bruge røntgen til at skabe 3D-afbildninger af organets indre.

Her gør en unik intern struktur, at myrepindsvinene kan styre, hvilken halvdel af deres penis der bliver erigeret. Men det gør også, at de kun kan bruge to af de fire hoveder ad gangen. Hvorfor ved forskerne ikke.

»Vi opdagede, at internt er det, som om de har to penisser, der er smeltet sammen, og de kan bruge dem uafhængigt af hinanden,« fortæller biolog Jane Fenelon fra University of Melbourne til ScienceAlert.

Denne anatomiske indretning lader til at være gearet mod seksuel udholdenhed, konkluderer forskerne, efter at have observeret et tamt myrepindsvin på reservatet:

»Ved skiftevis at bruge hver side kan vores tamme myrepindsvin ejakulere 10 gange uden nogen betydelig pause, hvilket potentielt tillader ham at udkonkurrere mindre effektive hanner,« skriver de på phys.org.

Du kan se mere til de nuttede myrepindsvin på Currumbin Wildlife Sanctuarys YouTube-kanal. (Video: CWSlive)

Myrepindsvin er ifølge New Scientist notorisk svære at få til at parre sig i fangenskab, og før 2007 havde ingen forsker set et myrepindsvin ejakulere, så det var med noget held, at forskerne bag dette studie fandt et tamt myrepindsvin uden præstationsangst.

Modsat andre pattedyr bruger myrepindsvinet udelukkende sin penis til at formere sig og ikke også til at tisse med. Al afføring klarer den gennem sin ‘kloak’, en anatomisk alt-i-en-løsning, der normalt ses hos krybdyr og fugle.

Denne anatomiske indretning vidner om de ældgamle evolutionære rødder, der gør myrepindsvinet så fascinerende.

Minder om fordums penisser

Selvom myrepindsvinets penis på overfladen virker langt mere kompleks end eksempelvis den singulære anordning, halvdelen af vi mennesker bærer rundt på, er det næsten omvendt.

»Dobbelthed er i virkeligheden et primitivt udviklingstræk, hvor alting er dobbelt,« fortæller Mads Frost Bertelsen, adjungeret professor ved Københavns Universitet og zoologisk direktør i København Zoo, til Videnskab.dk og nævner, at visse øgler decideret har to penisser.

»Det er et design, vi alle kender, for vi har to øjne, to nyrer og så videre. Det er sådan set meget praktisk.«

Under huden ligner myrepindsvinets dobbeltpenis faktisk næbdyrets, viser det sig ifølge studiet. Begge dyr tilhører ordenen kloakdyr, Monotremata, en yderst lille undergruppe af pattedyr, som er opkaldt efter deres ‘udstødningsrør’.

kloakdyr

Kloakdyrene adskilte sig fra resten af pattedyrene for cirka 186 millioner år siden. Myrepindsvinet hedder på engelsk ‘echidna’ og næbdyret ‘platypus’. (Billede: Phillips et al./PNAS)

Kloakdyrene giver os et unikt indblik ind i vores evolutionære fortid, hvor pattedyrenes reptil-agtige rødder stadig viser sig.

»De er formentlig levende repræsentanter for nogle af de tidlige dyr, der gik fra at lægge æg - som man kender det fra alle andre dyr end pattedyr - til at bære fostrene inde i sig og begynde at lave mælk til dem,« siger Mads Frost Bertelsen.

»De lægger æg, men de har også mælk til ungerne. De har ingen dievorter, så det er, som om mælken bare siver ud, og så skal ungerne sippe det op fra huden. På den måde repræsenterer de et meget tidligt stadie i udviklingen.«

Når den ikke parrer sig, er myrepindsvinets penis pakket sikkert væk inde i kroppen. Dens testikler sidder også inde i kroppen; endnu et træk, som normalt ses hos fugle og reptiler. (Foto: Jane Fenelon)

Mens disse træk kan virke arkaiske, advarer Mads Frost Bertelsen om, at »det samtidig er en meget gammeldags måde at se det på«.

Kloakdyrene er som sådan ikke mindre udviklede end andre pattedyr, men har fundet en niche, hvor de ikke har behøvet at tilpasse sig på samme måde som alle de andre arter.

»De er de bedste dyr til at være kloakdyr. Så det er ikke, fordi de er dårligere end os til at overleve,« pointerer Mads Frost Bertelsen.

Og et ganske fint eksempel på kloakdyrenes fortsatte udvikling er altså så myrepindsvinets penis, der, som forskerne skriver på phys.org, »har sine helt egne evolutionære innovationer«.

Grundforskning

Forskerne mener, at disse penismæssige innovationer blev muliggjort af myrepindsvinets specifikke evolutionære baggrund. Dermed  er vi tilbage ved det oprindelige spørgsmål: Hvorfor den ser ud, som den gør.

»Det er sikkert, fordi de ikke behøver bruge deres penis til at tisse med, så de havde ikke samme evolutionære begrænsninger som andre pattedyr til at holde sig til standard-penisdesign,« skriver forskerne på phys.org.

Så ved vi det, indtil videre. Og det er, hvad studiet giver os ifølge Mads Frost Bertelsen: viden for videns skyld.

»De har lagt endnu en lille brik i naturens kolossale og mangfoldige puslespil, som gør, at vi forstår tingene lidt bedre. Jeg tror ikke, at studiet får den store betydning i forhold til at opdrætte de her dyr eller bidrager til teknologiske landvindinger, som med elefantens snabel,« fortæller han og hentyder til et nyligt studie af elefantsnabelen, der før har inspireret robotforskere.

»Det er nok grundforskning i sin ædleste form: Det handler udelukkende om at blive klogere.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk